Trines blog

Tre ting om mig, du måske ikke har vidst

Tre slags arbejde jeg har haft:

• Sunget i kirkekor. Når man nu alligevel skulle i kirke op til konfirmationen, kunne man jo lige så godt tjene lidt på det, ikke?
• Stuepige på hotel. Kedeligt, men det gav relativt godt.
• Vikar i skolefritidsordning. Fantastisk arbejde.

Tre steder jeg har boet:

• Biersted. Lille landsby i Nordjylland.
• Århus Nord Camping. Når man nu ikke havde et sted at bo til studiestart. Jeg delte en campingvogn med en fyr jeg mere eller mindre ikke havde set siden 10. klasse.
• Eduard Suensonsgade. Vi boede der, på 10 kvadratmeter, det første halve år vi var sammen. Virkeligt skummelt sted med bad, toilet og køkken på gangen – og man skulle selv have toiletpapir med på toilettet, for det blev stjålet.

Tre TV-programmer jeg kan lide:

• M*A*S*H
• TV-avisen
• Nyhederne
• Nej, jeg ser så godt som aldrig fjernsyn.

Tre steder jeg har rejst:

• Belalp i Schweiz, en fantastisk lille bjerglandsby. Var der i 80, 84, 88, 99 og 03 og kommer der helt sikkert igen.
• Japan. Var der 5 uger med Lions ungdomsudveksling i 98.
• Oslo. Man kan faktisk nå at se og opleve meget spændende på 10 timer i Oslo.

Tre af mine favoritretter:

• Snasket, fedt junkfood. Nu har jeg ikke spist det i et halvt år på grund af galdestensanfald, så jeg savner det. Ikke fordi jeg egentlig er helt pjattet med det, men når man ikke kan få noget…
• Oksekød med grøntsager og rødvin eller øl i stegesoen en halv dag og så kartoffel-/sellerimos til.
• Kartoffelsuppe over bål.

Tre steder jeg gerne vil til:

• Grønland. Jeg vil gerne op og se den fantastiske natur.
• Canada. Jeg vil gerne op og se den fantastiske natur.
• Island. Jeg vil gerne op og se den fantastiske natur, og gerne på hesteryg.
• Faktisk tror jeg, at jeg kan overtales til det meste, bortset fra at jeg nok aldrig bliver lukket ind i USA. I hvert fald kun for at få en enkeltbillet til Guantanamo.

De tre sidste bøger jeg har læst:

• Queen of Babble af Meg Cabot. Chick lit af format, ind af det ene øje og ud af det andet øre.
• The Devil Wears Prada af Lauren Weisberger. Chick lit tilsat jødisk humor. Ikke dårligt.
• Everyone Worth Knowing af Lauren Weisberger. Chick lit tilsat jødisk humor. Bedre end The Devil Wears Prada.

Tre bøger jeg vil læse:

• Tirsdag formiddag af Renee Toft Simonsen. Handler om en kvindes vej ud af angst. Jeg er godt i gang og jeg synes virkelig den giver et indtryk af hvad det handler om.
• Mediator-serien af Meg Cabot. En ungdomsserie om spøgelser og medier, absolut ikke alt for seriøst.
• Fagre nye elektronverden af Ira Levin. En roman om et fremtidigt utopia, hvor alt og alle er dopede til at være glade og tilfredse og ens. Men ikke alle reagerer på medicinen og en modstandsbevægelse dannes.

Tre personer jeg tror der vil svare på denne mail:

• Ikke ret mange, da jeg valgte at skrive her i stedet for. Men jeg opfordrer gerne Niels til at gøre det samme i sin blog.

Det vildeste der er sket her i huset er, at jeg fik galdestensanfald i går aftes. Og selvom det heller ikke er ganske smertefrit, så kom der altså ikke noget barn ud af det. Jeg kan i øvrigt røbe at det føles meget forkert at tage morfin, når man ved at der ligger en My i maven. Men som jordemoderen sagde, så er det også det de giver under fødslen og skulle jeg føde lige efter, så har de også modgift klar, hvis barnet er påvirket. Men det virker altså forkert – heldigvis hjalp det! Og hvis ikke de alle sammen strejker, så er det et overstået kapitel 8. april! Jeg kan godt forstå at de er utilfredse med løn og arbejdsvilkår, men jeg er egoistisk nok til at håbe at jeg bliver opereret.

I går var vi ude i den friske luft og nyde det gode vejr. Vi havde taget en lille madpakke med, men Siri synes godt nok det var kedeligt at vente på os. Vi så en hare, årets første firben – den var for hurtig, så jeg ved ikke om det var et skovfirben eller et markfirben – årets første viber og på morgenturen i dag så vi årets første blå viol. Det er så hyggeligt med forår, der er så mange “årets første” og gensynsglæden er stor.

Så kom vinteren til Ulstrup. Den varede ca. 7 minutter og man kan stadig se lidt sne udenfor.

Siri gik ud, så på sneen og gik ind og lagde sig foran brændeovnen igen. Klog hund!

Her sker der stadig ikke noget som helst. Jeg tror simpelthen My har det for godt hvor den er.

Vi var ved jordemoder i tirsdags og hvis ikke My er kommet inden påskesøndag, så bliver jeg sat i gang, påske eller ej. Hun mente at My vejede 3700-3800 gram og så synes jeg nok egentlig heller ikke den behøver at blive meget større derinde – den skal jo også ud!

Men vi må væbne os med tålmodighed. Jeg har hentet en ordentlig stak chick-lit og andet letlæseligt på biblioteket, så kan tiden da gå med det. Lige nu læser jeg Queen of Babble af Meg Cabot, den er meget sjov, men sådan en der er glemt en time efter man har lukket bogen. Bagefter kaster jeg mig over Tirsdag formiddag af Renee Toft Simonsen. Den er en tand mere seriøs, den handler om en kvindes vej ud af en invaliderende angst og jeg glæder mig til at læse den.

Nu tror jeg det er tid til et langt, varmt bad…

Stol aldrig på en ejendomsmægler! Jeg har lagt mærke til at EDC konsekvent skriver at det tager 30 minutter med toget fra Ulstrup til Århus. At det ikke kan gøres på under 42 minutter er de åbenbart ligeglade med. Jeg har i hvert fald skrevet til dem to gange og gjort dem opmærksomme på fejlen – hvis det da er en fejl!

Transporttiden betyder meget for folk der er ved at købe hus og hvis de bare blindt stoler på ejendomsmægleren, så har de pludselig en halv times ekstra transport hver dag. Og mon ikke de fleste godt kan finde andet at bruge en halv time til?

Så sørg for at tjekke alle ejendomsmæglerens påstande inden I skriver under!

Mit 300-indlægs jubilæum skal fejres med et billede af en dejlig hund. Siri kan genkende lyden af en banan der får knækket nakken på 300 meters afstand og med lynets hast kommer hun og sætter sig foran en. Alene tanken om at nogle skulle spise en banan uden at dele med hende er frygtelig. Hun ser nu lidt sød ud, det bette kræ.

Jeg kan ikke forestille mig at jeg er den eneste, som har lyst til at gøre meget onde ting ved 123hjemmeside.dk. Eller den der har fundet på at gøre det muligt at have baggrundsmusik på hjemmesider generelt! Hvorfor gør man sådan noget?

Generelt synes jeg at 123hjemmeside.dk er en frygtelig løsning. Det er grimt, der er musik, som man ikke kan slå fra som besøgende og det er møgdyrt. Jeg mener, 129 kroner pr. kvartal? Man kan godt nok få meget hosting og hjemmesideskabeloner for den pris. one.com tager 11,25 om måneden, surftown.dk tager 23,75 om måneden, mono.net tager 14 kroner om måneden, webbyen.dk tager 9 kroner om måneden, så det er ikke fordi der mangler alternativer. Så hvorfor vælger folk 123hjemmeside.dk, når de skal lave deres første hjemmeside? Jeg forstår det ikke.

Og hvis der er nogen der lige kender den rette add-on til at fjerne alt musik fra hjemmesider, så vil jeg gerne have et link!

Blomster, haver og kameraer er altså nu gode ting! Og kan man så lege lidt bagefter, så er det helt godt. :)