Trines blog

Sidst var det p-pillerne, nu er det kommet til smertestillende gigtmedicin. En hjertelæge har fundet ud af, at hvis man dagligt tager mere end 100 mg diclofenac i en længere periode, så har man dobbelt så stor risiko for at dø eller få en blodprop i hjertet inden for 9 år, som hvis man ikke havde taget medicinen. Rygning og overvægt øger naturligvis risikoen.

Naturligvis skal man ikke tage medicin hvis man ikke har brug for det, men man må altså også lige tænke lidt. Jeg er i hvert fald villig til at tage risikoen, hvis alternativet er at sidde i en kørestol eller ikke kunne komme uden for en dør eller ikke kunne sove om natten for smerter. Men har man brug for det, så skal man ikke lade sig skræmme af undersøgelsen, men evt. overveje om man skal gå til lægen for at snakke om medicineringen. Generelt bør man jo ikke tage medicin i længere tid uden at snakke med en læge om det først. Heller ikke selvom det “bare” er panodiler.

Jeg fik i øvrigt en del diclofenac under graviditeten. Og uden det er jeg ikke sikker på at jeg havde klaret mig ret godt!

Så lad være med at male fanden på væggen og lyt til lægen, ikke medierne.

Seneste nyt: Politiken har i dag, 6. december, en overskrift, der lyder: Farlig medicin fjernes fra håndkøb. Alt medicin er farligt hvis det bliver brugt forkert. Jeg synes det er synd at skræmme nogen fra at tage diclofenac med den slags overskrifter. Politiken er altså sommetider ved at falde ned på Ekstra Blads-niveau!

Politiken, Raske risikerer livet med håndkøbsmedicin, 20. november 2008

Politiken, Farlig medicin fjernes fra håndkøb, 6. december 2008

Vi var til babyrytmik i formiddags. Cirka midtvejs skal vi danse ude på gulvet, men det kan jeg simpelthen ikke holde til. En ting er at løfte de dersens 11 kilo kortvarigt, men at danse med hende på armen i fem minutter – det er da helt umuligt. Så jeg satte hende ned på gulvet, mens jeg selv lagde mig ned og hvilede ryggen.

Så var det jeg kom til at se på hende:

En trist pige

“Alle de andre danser og leger og jeg skal bare sidde her. Dumme mor.”

Logisk set så ved jeg godt at Ellen ikke føler sig udenfor endnu, så det er jo nok moderen der er en trist pige. Men jeg blev godt nok ked af at se hende sådan. Og hvad så når hun på et tidspunkt faktisk opfatter at hun er udenfor og at hendes mor ikke kan det som andre mødre kan?

Som sagt var jeg ved reumatologen i dag. Det var et kort besøg, for han lavede en hurtig undersøgelse og konkluderede at der ikke er noget det tyder på at jeg har EDS.

Det har jeg det sådan set ret ambivalent med. Jeg er selvfølgelig glad for at der formentlig ikke er noget der angriber organer osv. og at Ellen så i hvert fald ikke arver det. Men det er også lidt trælst stadig kun at have en diagnose (HMS), som kommunens sociallæge ikke vil anerkende. Så jeg håber lægen skriver i papirene at der er fin overensstemmelse med de objektive fund og de subjektive klager, det sagde han i hvert fald til mig.

Så nu er der to overlæger i reumatologi og to psykiatere der har skrevet det samme. Så den sociallæge må da snart blive overbevist! Det er da i hvert fald belyst fra begge sider.

Så er Ellen blevet passet for første gang – altså sådan i længere tid. Mor har været hernede for at vi skulle kunne tage til reumatolog i god ro og orden uden Ellen. Og jeg er helt sikker på at både mor og Ellen har hygget sig med det – også selvom det endte blodigt.

Hygge i kravlegården - før blodet

I går aftes hyggede vi os med norske klejner som mor havde haft med. Ellen kan åbenbart godt lide norske klejner, så jeg ved ikke helt om mor vil dele med hende næste gang. :)

Ellens første norske klejne

I dag stod vi så op klokken alt-for-tidligt og kørte mod Århus 0645. Alle andre i huset sov sødeligt videre. Vi var hos reumatologen, men mere om det i en anden posting. Da vi kom hjem var Ellen ved at få noget at spise og mor sad med en lettere blodig vaskeklud. Ellen havde hakket munden ned i kanten af kravlegården og åbenbart slået hul et eller andet sted. Mor kunne ikke få lov til at se hvor, men det var stoppet med at bløde og Ellen var glad igen.

Besøgende sommerfugl

Så spiste vi frokost og mor kørte hjem til butikken. I eftermiddag har jeg sove lidt og læst erhvervsret (konkurrenceret), for jeg var kommet lidt bagefter i sidste uge i Biersted. Ellen, Kåre og Siri har også taget en ordentlig skraber i løbet af eftermiddagen, så jeg ved egentlig ikke hvorfor vi er trætte.

Kalenderlys

Hvert eneste år på denne tid undrer jeg mig over de kalenderlys man kan købe i butikkerne. Ellen fik et af sin farmor i går, og nu vil jeg høre om der er andre der har en ide om hvorfor man laver dem så åndsvagt.

Vi er nok enige om at et kalenderlys skal sættes fast i et eller andet. Nogle nøjes måske med en lysestage, men de fleste sætter det vel i en dekoration. Altså noget med noget ler og gran og den slags. Men hvorfor pokker der det så, at man skal brænde seks cm lys før man overhovedet når ned til 1-tallet og at der kun er tre centimeter lys fra bunden af 24-tallet til at sætte lyset fast? Det betyder jo, at man ikke kan brænde lyset helt ned og at man skal starte engang i november for overhovedet at være klar til 1. december.

Kunne det være fordi man skal bruge det til at lære børnene at regne? “Vi nåede 1. december 6. december. I dag er vi nået til 9. december, hvor længe er der så til juleaften?”

Eller måske skulle kalenderlysproducenterne bare overveje at sætte tallene en anelse anderledes på?

Kåre har været på kursus i Tåstrup tirsdag-fredag, så jeg pakkede barn og hund i bilen og kørte til Biersted.

Morfar og Ellen

Der er så småt ved at komme lidt juletravlhed i butikken, så jeg fik da lavet lidt. Og mor fik skiftet nogle bleer. :)

Mormor og Ellen

Onsdag aften fik vi andesteg! Det er altså ikke at foragte, omend oksesteg, frikadeller og røde bøffer heller ikke er ringe. Ellen spiste også det hele med største velbehag. Men det gør hun nu med alt.

Glad i bad

Når man nu lige har fyldt en ble godt og grundigt og bagefter hopper glad og længe i sin høje stol, så ender man under en bruser! Det er ufatteligt så beskidt et barn kan blive. Men det var sjovt at være i bad med mormor. Det er nu også noget nemmere nu hun kan sidde selv.

Skumfidus

Der er 11 sekunders forskel på de to billeder. Ellen sidder på fars skød og sutter på en stor skumfidus. Og den får hun naturligvis stoppet ind i munden. Ellen sidder glad og sutter videre – men far bliver mere og mere rød i hovedet og ser lettere panisk ud. Og onde mig, jeg tager et billede før jeg går over og fisker skumfidusen ud af Ellens mund. Far bliver glad og Ellen synes jeg er ond – det var jo hendes skumfidus. Siri blev også glad, hun fik skumfidusen.

Rodet og møgbeskidt

Og så er jeg lige kommet i tanke om at jeg skal aflevere et helt eksamenssæt i logistik i morgen. Herligt!

Når man er træt og småsyg, så er det rart med en stor, dejlig bamse til at passe på en:

Ellen og Siri

Hun har godt nok været noget pjevset og pyldret i dag, den lille Ellen. Jeg tror hun har reddet sig en god gang forkølelse. Så jeg håber at hun er frisk i morgen. Specielt fordi Kåre tager til Tåstrup resten af ugen. Vældig timet: Første gang ungen er syg, så stikker manden af!

Når man nu gerne vil gøre lidt for at gøre verden til et bedre sted at leve, hvor skal man så starte?

Jeg har valgt at låne lidt penge ud til nogle afrikanere, der gerne vil drive en virksomhed og på den måde skabe et liv for dem selv og deres familier. Det kaldes mikrolån og ideen blev skabt tilbage i 70’erne af Muhammad Yunus i Bangladesh. Han har siden fået Nobels Fredspris for sit arbejde.

Så jeg har valgt at investere de penge jeg tjener på annoncerne fra Google her på bloggen og på hjemmesiden.

Jeg investerer dem gennem MyC4, som er en dansk formidler af mikrolån. De har blandt andet modtaget 5 millioner kroner fra Danida til at udvikle platformen. Her bestemmer man selv hvor meget man vil tilbyde at låne ud, til hvem og til hvilken rente. Umiddelbart virker det underligt med renter, når man nu gør det som en slag nødhjælp, men det siges at det virker bedre, når der skal betales lidt for at låne pengene.

I øjeblikket har jeg lånt penge til fire personer:

• Kaweesa Godfrey fra Uganda, som vil købe flere dyr til sit landbrug. Indtil videre har han betalt 15% af sit lån tilbage til tiden.
• Isabelle Alenus fra Uganda, som vil udvide sit hotel med fire nye hytter. Indtil videre har hun betalt 4% af sit lån tilbage til tiden.
• Enid Mulungi fra Uganda, som vil købe stof og andet materiale til sin skrædderbutik. Indtil videre har hun betalt 8% af sit lån tilbage til tiden.
• Kakande Sirajje fra Uganda, som vil plante træer og dyrke grøntsager. Både for at tjene på det, men også for at gøre lokalområdet mere frodigt. Han er ikke begyndt at betale tilbage endnu.

Og efterhånden som jeg får pengene tilbage igen, bliver de naturligvis investeret i nye små virksomheder. Jeg har lige tilbudt 10€ til en hvedebonde i Kenya, som gerne vil have en ny traktor.

MyC4 er i år gået ind på firmajulegavemarkedet. Virksomheden giver medarbejderen en MyC4-konto i julegave, og så bestemmer medarbejderen selv hvem der skal lånes penge til. Glimrende ide – og så kan firmajulegaverne trækkes fra i skat. :)

Så har du for mange penge, eller synes du godt lige du kan undvære en smule, så klik ind på myc4.com og lån dem ud.

Sur baby

Det er så sjældent at Ellen er sur og utilfreds, så jeg var simpelthen nødt til at dokumentere at det rent faktisk sker i ny og næ.

xkcd