Møgdag
Sunday, May 31st, 2009Det var meningen at jeg skulle have skrevet eksamensprojekt i dag, mens Kåre og Ellen skulle i sommerhuset og fejre 35 års bryllupsdag med Kåres forældre. Men sådan skulle det ikke gå.
Da jeg kom ud fra morgenbadet, var jeg ved at falde om. Kåre måtte hjælpe mig i seng og af med tøjet. Temperaturen var 38,8 og jeg var rigtig skidt tilpas. Fordi det var kommet så pludseligt ringede jeg til vagtlægen. Han mente det var lungebetændelse og ville gerne lytte til lungerne. Temperaturen var efterhånden steget til 39,6. Så vi kørte til Randers og heldigvis var der ikke rigtig nogen ventetid. Og det var der heller ikke på apoteket.
Så nu hygger jeg mig med en lungebetændelse, hvor jeg burde lave nogle eksamensopgaver. Og jeg kan ikke engang bare ligge mig i sengen og vente på at det går over, for så får jeg godt nok ondt i ryggen.