Trines blog

Når man nu får et barn, så skal det også have et navn. Med Ellen var vi ikke det mindste i tvivl – skulle vi få en pige skulle hun hedde Ellen. Havde vi fået en dreng var vi blevet skilt, for det kunne vi bestemt ikke finde ud af. Ikke at vi var uenige – vi var bare tomme for ideer.

Da der så for fire uger siden var en risiko for at vi skulle få Ny alt for tidligt fandt vi faktisk et drengenavn som vi var enige om – nu er det pigenavnet jeg er lidt i tvivl om. Det er nemlig lidt mig der har sidste ord i den sag, omend Kåre naturligvis har vetoret.

Men vi har tre kriterier til navne:

Jeg har flere gange, okay, MANGE gange undret mig over hvad folk vil kalde deres børn. Disse eksempler er altså fra den virkelige verden – ikke nogle jeg har opfundet til lejligheden:

Alba Emilie
Ashia
Benja
Charline
Elissa
Gina
Hailey
Jamina
Liva-Celina
Malu Rumi
Melisa
Minella
Nancie
Roma
Roya
Silja
Silje
Unie *
Vilja

Abas
Bobbie
Bue
Emilio
Faisal
Joey
Kalle Emil
Mehlsen *
Nor Alexander
Kamil
Kemo *
Pavit *
Robbie
Rowan *
Silas Emil

Navnene med * er dem der ikke er godkendte fornavne. Men jeg mener: Hvem vil kalde sin søn for Kemo? Det er altså en der ikke har tænkt ret langt. Og resten kommer da til at kæmpe med at skulle stave deres navn hver eneste gang de skal oplyse det resten af deres liv.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på det afsnit af SATC, hvor pigerne skal til babyshower og Charlotte bliver helt hysterisk fordi moderen har taget “hendes” babynavn: Shayla.

Alle børn er unikke, men derfor behøver man jo ikke opfinde et nyt navn til hvert eneste barn. Børnene skal leve med det navn forældrene vælger resten af livet – og det er altså ikke altid en fordel at have et meget specielt navn.

I dag har vi været på sygehuset til skanning og snak med læge.

ALT er præcist som det skal være. Barnet har fordoblet sin vægt siden blødningen og vejer nu 1300 gram. Livmoderhalsen er blevet længere – fra 30 mm til 47 mm. Slimproppen sidder der endnu. Flowet i navlestrengen er helt som det skal være.

Så der er intet som helst der tyder på at jeg skulle føde før tiden. Så vidt jeg husker sagde lægen 0,5% risiko for en fødsel før uge 34.

Og jeg må alt det jeg kan. Det vil sige at de første fire caches ER fundet (og to der ikke var der). Så nu skal jeg godt nok til at i form igen – bare lidt! Det er utroligt, så lad man kan blive af fire ugers inaktivitet. Og det er jo med at være i form til fødslen – det bliver det jo kun lettere af.

Den eneste der nok bliver lidt ked af det er Ellen. Nu skal scooteren ikke bruges mere og hun elskede at køre på den. :)

Men Ny har det godt. :)

En mystery er en geocache, der kun kan findes, hvis man har løst en opgave. Nogle opgaver er MEGET nemme og andre kan give en grå hår og tage laaaang tid at løse.

I sidste weekend begyndte vi med DK_Titans Nørder på skovtur-serie – vi mangler stadigvæk nogle få, men det går fremad. Kåre havde et enkelt gennembrud i dag, men vi kommer alligevel ikke i den retning sådan lige med det samme.

Men i går morges kom der så tre nye ude øst for Randers. Det er Kjeldgaards Magneter. De er endnu ikke fundet og der har ikke været ret mange forsøg på dem. (På en mystery er der ofte mulighed for at tjekke om det koordinat man er nået frem til er det rigtige.)

Jeg har drømt om magneter i nat og alligevel er vi ikke kommet spor nærmere en løsning. Vi har haft masser af ideer, men ingen af dem har været specielt gode. Men vi arbejder videre – vi kan IKKE have tre uløste mysteries liggende så tæt her på!

Tilbage i 2008 skrev jeg om navlestreng.dk (et babyforum) og deres betingelser, hvor man fraskrev sig alle rettigheder til alt hvad man skrev, postede osv. Incl. billeder.

I dag overvejede jeg så at melde mig ind på et andet graviditets-/babyforum: babyklar.dk. Og fordi jeg nu er som jeg er, så læste jeg alle betingelserne. Og ganske rigtigt – nede i bunden står der:

Alle profiler, profilnavne, indlæg og besvarelser der oprettes på forummet, ejes af Babyklar.

Med andre ord: De har rettighederne til ALT man gør og poster og kan bruge det præcist som de vil. Om de så virkelig kan det i forhold til persondataloven og ophavsretsloven er tvivlsomt, men alene det at de kræver at man accepterer det gør at jeg er den der er smuttet.

Og så er det jeg tænker: Gør alle graviditets- og babyfora det?

navlestreng.dk: Navlestreng.dk forbeholder sig retten til at bruge og gengive indhold af dine indlæg og din profilside i de øvrige medier under JP/Politikens Hus A/S, såvel trykte som onlinebaserede.

minmave.dk: Jeg forbeholder mig ret til at bruge alt materiale som bliver sendt til min-mave.dk vederlagsfrit hvor jeg finder materialet passende. Dette vil ske automatisk uden yderligere kontakt.

www.babyklar.dk: Alle profiler, profilnavne, indlæg og besvarelser der oprettes på forummet, ejes af Babyklar.

mor-far.dk: Nævner ikke noget om ejerskab af materiale, men kræver at man opfører sig pænt og overholder loven. Men man skal oplyse fødselsdag og -år før man kan få lov til at læse reglerne.

voresborn.dk: Alle profiler, profilnavne, indlæg og besvarelser der oprettes på debatten ejes af voresbørn.dk og Oxygen A/S.

gravid.dk: Man skal opføre sig ordentligt og reklamer er forbudte.

min-graviditet.dk: Alt er fortroligt og man skal opføre sig ordentligt.

mamanet.dk: Fortroligt og opfør dig pænt.

Så halvdelen af dem jeg lige kiggede på – og det er naturligvis ikke repræsentativt – kræver at man accepterer at de har alle rettigheder til alt hvad man skriver/poster. Det ser også ud til at være de største spillere der kræver det – altså dem der har virksomheder bag sig. Spørgsmålet er så bare HVORFOR? Bruger de dem rent faktisk eller sælger de oplysningerne – eller er det bare fordi det er rart at have? Jeg ved det ikke.

Jeg trodsede faktisk alle mine principper og meldte mig ind på minmave.dk i starten af graviditeten, men meldte mig ret hurtigt ud igen. Administratorene misbrugte deres rettigheder til at smide folk ud, når de var uenige med dem og tråde der kritiserede disse beslutninger blev slettet. Det kan jeg ikke leve med – fint at man er uenige (og det er nemt at blive på et graviditetsforum!), men man må acceptere at der er uenigheder. Desuden synes jeg der var en kraftig tendens til rygklapperi og ring-til-vagtlæge-når-barnet-har-hostet-en-gang. Det var ikke velset at have andre holdninger end gennemsnittet.

Men jeg vil nu stadigvæk gerne finde et velfungerende forum, hvor man må være uenige og hvor man ikke skal fraskrive sig alle rettigheder til sine egne ord og billeder. Så er der nogle der kender sådan et, vil jeg meget gerne høre om det.

I dag har regeringen præsenteret deres veteranpolitik og jeg er absolut ikke tilfreds, da jeg mener at politikken stiller folk der er blevet skadet under udsendelser fra militæret langt bedre end alle andre – også andre der er udsendt af Danmark til at gøre et stykke vigtigt arbejde for vores fælles bedste. Og det mener jeg på ingen måde kan være rimeligt – alle skal have ret til den nødvendige hjælp – uanset om man er blevet skadet af en vejsidebombe i Afghanistan eller om man har mistet benet i et trafikuheld.

At de udsendte skal klædes bedre på til opgaven og at de pårørende skal have støtte under udsendelsen kan jeg kun være enig i. Ligeledes at der skal bruges ressourcer på at indsluse de hjemvendte i samfundet igen.

Men at skadede veteraner skal have bedre genoptræningsmuligheder og nemmere ved at få en handicapvenlig bolig kan jeg på ingen måde acceptere. Hvis en ansat ved DMU bliver skadet under en mission til Arktis får vedkommende ikke nogen speciel hjælp – og jeg mener at disse to udsendte kan sidestilles.

Egentlig synes jeg jo det er glimrende, hvis der kan gives bedre hjælp – jeg mener bare at den gode hjælp skal være for alle og ikke bare få nogle få. Der er rigtig mange der er blevet skadede i det offentliges tjeneste og jeg kan simpelthen ikke se hvorfor nogle få skal have speciel hjælp. Sygeplejersken på den psykiatriske afdeling, der er blevet overfaldet og skadet både fysisk og psykisk har da også ret til hjælp og det samme gælder barnet der lider af invaliderende børneleddegigt.

Andre offentlige institutioner må ikke tilbyde sundhedsforsikringer osv., men det er f.eks. meningen at amputerede veteraner skal tilbydes specialproteser, så de kan dyrke idræt. Mon andre amputerede får samme tilbud?

Ligeledes får ansatte i forsvaret også nogle helt andre erstatninger ved skader end alle andre offentlige ansatte. Og igen er det lidt svært for mig at se hvordan det kan forsvares, når andre offentlige ansatte også har særdeles risikofyldte jobs og som også har svært ved at finde en forsikring der kan dække dem.

Kort sagt, så mener jeg ikke at der skal gøres forskel på syge og tilskadekomne i Danmark.

Regeringens veteranpolitik

Først afleverer jeg Ellen og hun smutter ud og går på legepladsen – så får hun øje på at jeg er på vej væk, og råber på mig – og det bliver hun ved med indtil jeg er helt henne på skolens legeplads. Og hun havde selv sagt at jeg skulle gå hjem.

Da jeg så kommer hen i sænkningen mellem skolen og tandlægen er der ikke mere strøm!

Så jeg må skubbe dimsen resten af vejen hjem i bidder af 50 cm – 5 meter, for den kan kun skubbes med strøm på.

Jeg kørte over mine tæer mange gange og jeg har SÅ ondt i det hele nu.

Da jeg så kommer hjem står der en dame og kigger underligt ind i indkørslen.

Hun ville bare fortælle at vores hund går rundt ovre på plejehjemmet.

Nu er scooteren uigenkaldeligt død og står udenfor lågen.

Så mig på cyklen og over efter Siri, som ganske rigtigt står sammen med en mand ovre på plejehjemmet.

Undskyld, undskyld, undskyld. Og Siri i en snor og gå hjem i hjemmesko med Siri og cykel.

MØGDAG!

Egentlig er jeg jo lidt grounded i tiden, men man får altså spat af kun at se de samme fire vægge hele tiden!

Så i går havde jeg udset en lille mystery i Bjerringbro, hvor man ikke skulle gå mere end 100 meter hver vej. Men lige som vi var ved at stoppe Ellen ind i bilen kom der en mail – ny cache mellem Ulstrup og Langå! Nå, ja, så kunne vi da også køre til højre i stedet for venstre!

Og vi var hurtige nok, så det blev til to FFC’er – den første mail der kom hed nemlig noget med #2, så vi havde lidt regnet ud at der nok ville komme en mere. :)

Men det var 100% drive-bys, så vi kørte alligevel til Bjerringbro og fandt den planlagte mystery.

I dag stod så endnu mere i geocachingens tegn: Stine og Allan (soga) skulle giftes og Frida skulle døbes og det blev holdt som et event. Det var alle tiders eftermiddag. Hyggeligt, smukt, nede-på-jorden, gode venner, god mad og så lige en enkelt cache midtvejs. :)

Men nu er vi godt nok også trætte – Ellen er gået totalt kold umiddelbart efter at være blevet puttet. Og vi andre overvejer også lidt om ikke sengen i virkeligheden er meget tillokkende?

Jeg kan godt mærke at det har taget hårdt på mig – men det var det værd! Nu satser jeg på en helt rolig dag på langs i morgen og mon ikke det så går det hele?

Nej, bare rolig – jeg har ikke født endnu – der skulle gerne gå 2½-3 måneder mere.

Men jeg var ved lægen i går til 2. graviditetsundersøgelse. Jeg synes egentlig ikke der var nogen speciel grund til det. Det er 15 dage siden jeg blev tjekket i hoved og røv (bogstaveligt talt) på sygehuset og jeg skal på sygehuset og skannes igen om 12 dage, men på sygehuset sagde de, at de synes at jeg skulle tage ned til min egen læge. Og autoritetstro som jeg jo er så gjorde jeg selvfølgelig det.

Alt er som det skal være. Han målte blodtryk (120/80 som det plejer at være), tjekkede urinen (en smule protein, men det plejer at svinge lidt), mærkede på maven (livmoderens størrelse var passende) og insistede på at høre hjertelyd med doptoneren. Jeg mente ikke det var så nødvendigt – når den bette mosler rundt inde i maven, så slår hjertet nok også. :)

Jeg fik også en influenzavaccination – jeg var meget i tvivl. Havde jeg ikke været gravid havde jeg ikke engang overvejet det – jeg plejer absolut ikke at blive ramt. Men når der er risiko for for tidlig fødsel hvis man får influenza, så synes jeg det var meget rart. Og endnu mere vigtigt: Barnet er beskyttet af vaccinen det første stykke tid og da der har været problemer med truende for tidlig fødsel, så synes jeg det er vigtigt at barnet har så meget at stå imod med som overhovedet muligt.

Nå, men den fødsel jeg egentlig ville skrive om er kronprinsessens fødsel. Hun er sat til et par uger efter mig – det vil sige at hun har godt tre måneder tilbage.

Men hendes børn kan jo ikke “nøjes” med en jordemoder – der skal være to jordemødre og to læger (en klinikchef og en professor). Klinikchefen er allerede NU flyttet ind i en lejlighed på Riget, så han kan være klar i det øjeblik der sker noget. Mon han så også er fritaget for andet arbejde, så han hele tiden kan være 100% klar og ikke risikerer at være træt?

Stakkels læger (og klinikchefens familie), stakkels jordemødre og stakkels alle andre der skal føde på Riget.

Og egentlig også stakkels Mary – jeg er godt nok glad for at jeg ikke er født kongelig!

Mary kan føde allerede i år, TV2, 7. oktober 2010

I går aftes omkring klokken 21 var det pludselig ikke så sjovt at være Trine og Kåre mere. Siri var blevet væk – HELT væk. Sommetider er hun lidt langsom til at reagere når man kalder – typisk fordi hun ligger et eller andet sted og sover. Men i går aftes var hun altså bare ikke nogle steder.

Vi ledte og ledte og kaldte og kaldte, men der var ingen reaktion. Vi var op og ned af vejen og Kåre gik rundt om blokken, fordi hun muligvis kunne have sneget sig gennem et hul i hækken ind til bagboen, men der var ingen hund. Jeg tog cyklen over omkring Hovedgaden og skolen, men der var heller ingen Siri og heller ikke nogen der havde set hende.

Jeg tog bilen og kørte byen rundt, men heller ikke nogen hund. Helle, vores nabo, kom ovre fra hallen og skolen og hun havde heller ikke set kræet.

Efterhånden var der gået en times tid – jeg burde ligge i min seng, for jeg havde haft en del lidt for kraftige plukkeveer i løbet af dagen, men hvordan kan man det, når ens hund er væk?

Så Kåre gik ud for at gå de nærmeste skovture vi plejer at gå, mens jeg lagde mig i sengen og tænkte de frygteligste tanker: Nogen har fundet hende og mishandlet hende – nogen synes hun er så stor at hun må egne sig som kamphund (HA – som om Siri ville egne sig til noget som helst andet end gulvtæppe!) Jeg var ikke bekymret for om Siri ville skade nogen – det skulle da højest være at nogen blev forskrækket, men de fleste her kender hende jo. Men hvad nu hvis hun var løbet ud foran en bil? Det ville være frygteligt at miste Siri på den måde, men endnu værre hvis dem i bilen var blevet skadet. En hund på Siris størrelse er jo ikke bare en spøg at køre på/over.

Men jeg valgte altså at ringe til politiet, for at høre om de havde fået en anmeldelse om en hund. OG DET HAVDE DE! Han vidste godt nok ikke lige præcist hvor hun var, for der var blevet ringet efter Falck, så de kunne aflevere hende på et internat. Men han ville ringe tilbage. Og da han ringede kunne vi konstatere at Siri var taget på plejehjem!

Hun var simpelthen smuttet gennem hækken ind til bagboen og ud på vejen. Der havde en af de ansatte fra plejehjemmet set hende gå søgende rundt og hun havde taget hende med ind og ringet til politiet.

Så ingen har lidt overlast og de ældre på plejehjemmet har fået en oplevelse – omend nogle af dem godt nok havde syntes at hun var lidt stor. :)

Hullet er nu lukket godt og grundigt og der skal sættes noget ekstra hegn op.

Så omkring klokken 23 var vi samlet igen og vi kunne sove trygt og roligt med Siri ude i køkkenet. Ellen sov naturligvis fra det hele – men nogle gange så tror jeg at hun kunne sove fra verdens undergang.

Jeg er ikke specielt begejstret for hvidkål. Rå kan det overleves – kogt er det ikke engang værd at servere for en hund! (Undskyld, mor.)

Men i grøntsagspakken fra torvet.dk var der altså et hvidkålshoved og endda et enormt et. Og det skal jo bruges på en eller anden måde.

Coleslaw, tænkte jeg – men ingen gulerødder. Fintsnittet med appelsiner – nej, det er lidt tørt. Nå, man kan vel kombinere!

Og således gik det til at jeg faktisk fik lavet en hvidkålssalat der er så god, at jeg var nødt til at smugspise af den i går aftes efter aftensmaden.

Indhold:
– ca. 200 gram fintsnittet hvidkål uden stok
– 1 pære i tern
– ½ appelsin i tern
– ½ tsk stærk sennep
– 1 dl. A38 0,5%
– 1 spsk. mayonnaise

Sådan gør du:
– De våde ting røres sammen
– Resten vendes i
– Velbekomme