Fra en skyfri himmel og i højt solskin begyndte det pludselig at sne med store julesnefnug. Der gik ikke mange minutter før Siri var mere hvid end sort.
Og efter at have set at vi skal have ned til -18 grader her i Ulstrup i nat, kom de altså også lige lidt fedt med müsli og cornflakes ud til fuglene. De skal da have noget ekstra fedt at stå i mod med sådan en nat.
5 minutter udendørs.
Der var ikke helt rester nok fra gårsdagens kamsteg, så der måtte lidt ekstra til. Specielt fordi det er mandag og Ellen og Kåre er altid lidt ekstra sultne, når de har været til gymnastik.
Så det blev til lidt tømt køleskab:
2 store pastinakker
2 store jordskokker
2 fed hvidløg
1 løg (ikke rødløg)
1½ cm ingefær
3 cm rød chili
1 spsk. olie
7 dl. vand
1 dl. mælk
salt, risvinseddike, soya
Gør alle grøntsagerne i stand og skær dem i tern, ingefær, chilig og hvidløg skal i små tern. Sauter det hele i lidt olie og hæld vandet ved sammen med lidt salt. Lad det koge en halv times tid til det er mørt og blend det så med en stavblender (eller hvad du nu har til den slags). Smag til med mælk, salt, risvinseddike og soya.
Det smagte fint, det mætter godt og det giver varmen. :)
Nu er regeringen på vej med et forslag om at fleksjob skal være tidsbegrænset til fem år hvis man er under 40 år. Efter de fem år skal sagen revurderes.
Så endnu engang siger regeringen at folk på fleksjob bare er nogle dovne hunde, der udnytter systemet.
I forvejen er et af de vigtigste kriterier for at blive tilkendt fleksjob at tilstanden er kronisk og at der ikke er udsigt til nogen som helst bedring nogensinde. Og hvis det vurderes at fleksjobberen kan klare mere end det timetal de er visiteret til, så skal sagen revurderes.
Hvis det betyder at man kan få en midlertidig fleksjobsgodkendelse uden varighedskriteriet, så kan ideen være god. Men det er ikke det der er lagt op til.
Samtidig vil det betyde at man helt indtil man er 40 år vil gå i en evig usikkerhed. Alle der har været gennem ansøgningsprocessen til et fleksjob ved at det er ganske umenneskeligt: Man skal have tjekket hele sin historie, ens netværk, ens sociale baggrund, ens familie og man skal gennem arbejdsprøvninger der bryder en ned – for tænk nu hvis man kan arbejde 18,5 timer i stedet for 18 – og det finder man jo kun ud af ved at prøve, også selvom det får det hele til at krakke.
For selvom du har et godt arbejde 20 timer om ugen i en virksomhed, så skal du tvinges i arbejdsprøvning et andet sted, hvis der er den mindste chance for at du ville kunne arbejde 21 timer om ugen der. Og så mister man det job man har samtidig med at det øger risikoen for stress og totalt nedbrud.
Hvis man nu skal gennem hele den mølle hvert femte år, så vil det utvivlsom sende nogen på førtidspension, som ellers ville have kunnet arbejde i et fleksjob.
Men det er jo ikke for at spare penge regeringen vil gøre det – det er for at hjælpe, støtte og motivere folk til at komme tilbage i ustøttet arbejde. Det er jo meget bedre end at være parkeret på en livslang ydelse.
Og så forstår jeg ikke helt hvorfor der er forskel på en på 35 år og en på 45 år. Hvis det skal give mening, så skal det vel være for alle fleksjobbere og ikke med en eller anden arbitrær aldersbegrænsning?
Jeg synes simpelthen det menneskesyn som VKO viser gennem deres lovgivning og lovforslag er så forkastelig, at jeg slet ikke kan finde ord for det. Men kort kan det vel siges som: Hvis du har boet i Danmark i mindst fire generationer, har en lang uddannelse, er sund og rask, har sendt dine børn i privatskole og har et godt betalt fuldtidsarbejde i den private sektor: SÅ er du en god dansker og dermed noget værd som menneske.
Regeringen vil begrænse fleksjobbene, Berlinske, 28. november 2010
Fleksjob-planer får blandet modtagelse, Berlingske, 28. november 2010
Vi er begyndt at få en lille pakke med frugt og grøntsager fra SkagenFood hver tirsdag aften. Der er også nogle opskrifter med og i aften ville jeg prøve en af dem: Thai-inspireret broccolisalat med snackærter og peanutbutter.
Desværre viste det sig at broccolien ikke var god længere, men det smagte nu rigtig godt alligevel – også selvom jeg kan se at jeg faktisk har lavet det forkert, nu hvor jeg læser opskriften igen…
Well, here goes – altså min variation:
1 rød peberfrugt (tag lidt fra til barnet, som bedst kan lide det råt)
175 gram snackærter
2 store rødløg
1 fed hvidløg
1/4 rød chili
2 tsk. frisk ingefær
2 spsk. grov peanutbutter
1/2 tsk. sukker
1/2 dl. vand
1/2 spsk. risvinseddike
1/2 spsk. æblejuice
1 spsk. soja
Lidt olie
Hak rødløg, hvidløg, chili og ingefær fint og sauter det i lidt olie. Kom alt det våde ved og lad det simre nogle minutter. Skær peberfrugt og snackærter i grove tern og hæld det i gryden og lad det stå og simre ca. 5 minutter – rør evt. rundt en gang midtvejs.
Vi spiste det med ris og letpanerede pangasius-fileter med citron fra Rahbek – de er altså ret gode.
Der er ingen billeder, for vi spiste det hele. :)
I gar aftes kørte en fuld mand ind i nogle vejarbejdere på Sjælland og det har fået 3F til at bede om dobbelte bøder hvis man kører for hurtigt ved et vejarbejde.
På et plan kan jeg godt give 3F ret – det svarer lidt til at der er højere straffe for at slå en politimand i uniform. Det er folk der skader folk der udfører deres arbejde eller udsætter folk der udfører deres arbejde for skader.
Men der hvor det ikke hænger sammen, er når der bliver sat et vejarbejdeskilt med 30 km/t op på landeveje 500 meter før der kommer en enkelt markeringspæl og det først bliver ophævet 500 meter senere.
Alt for mange steder er der ingen indskrænkninger af vejbanen og ingen der arbejder og alligevel er hastigheden sat langt ned. Ofte er der jo ingen grund til hastighedsnedsættelsen, når der ikke er folk der arbejder der. Eller man glemmer at ophæve en hastighedsnedsættelse, og så må man ellers bare køre 30 km/t de næste fire kilometer indtil der kommer en vej.
Sidste efterår var vi ude for at en sydgående vejbane var afspærret på grund af træfældning og der var sat lysreguleringer op. Vi kom kørende ud inde fra en campingplads og kørte nordpå – tilfældigvis mens dem der skulle sydpå havde grønt. Der var ingen skiltning fra campingpladsen eller på det første stykke vej. Og alligevel opførte en vejarbejder sig særdeles truende overfor os – det var trods alt dem der ikke havde skiltet godt nok – selvom man kommer fra en sidevej, så burde der være skiltet.
En måde at løse disse problemer på, er at bruge intelligente skilte. Skilte som den første arbejder der kommer sætter til at vise en lav hastighed og som den sidste arbejder der går sætter til at vise en højere hastighed. Hvis der så samtidig blev skiltet fornuftigt, så tror jeg at langt flere ville respektere hastighedsnedsættelserne ved vejarbejder. Men så længe det er komplet ulogisk, så mister folk respekten.
I tilfældet som udløste 3Fs forslag var det en fuld idiot – og så tror jeg ikke der er så meget at gøre. Men til gengæld synes jeg godt at man kunne øge straffen for spirituskørsel betragteligt!
Fagforening: Fartbøder ved vejarbejde bør fordobles, Politiken, 25. november 2010
Jeg har et stykke tid været meget svimmel, kraftesløs og træt – men det er der en grund til.
Jeg ringede ned til sygeplejersken hos vores læge og fortalte hende om det – håbede at hun lige ville tage en blodprøve for jernmangel. Jeg fik en tid ved lægen omkring en time efter – og taget i betragtning at der kun var en læge til stede, hvor de plejer at være fire, så var det nu meget hurtigt.
Men lægen mente også at det kunne være jernmangel, så hun tog en stak blodprøver. Dem var der så svar på i går og jeg mangler i den grad jern og dermed også blod.
Så er det jo ikke så underligt at jeg ingen energi har og at jeg bliver forpustet af ingenting. Nu har jeg fået nogle piller og så håber vi det hjælper, så jeg faktisk bliver i stand til at klare det blodtab der følger med en fødsel.
I starten gik debatten på hvorvidt det var indvandrernes skyld at der ikke længere er kage og saftevand til patienterne på de danske hospitaler – og om der nogensinde har været det.
Nu er debatten så gået over til den anden del af artiklen: Bør man kunne nægte at lade sig behandle af en muslim?
Min holdning er ganske klar: Jeg antager at alt det sundhedsfaglige personale på de danske sygehuse er fagligt kompetente og om de så har kalot, kors, tørklæde eller turban på er mig totalt ligegyldigt – bare de kan deres job og kan snakke dansk, så kommunikationen ikke er et problem.
Det gælder naturligvis begge veje. Når man bliver indlagt eller skal behandles på et dansk sygehus, så må man acceptere den behandler der er der – uanset om man er muslimsk mand, der ikke vil behandles af en kvinde; en muslimsk kvinde, der ikke vil behandles af en mand eller en dansk racist, der ikke vil behandles af en muslimsk kvinde med slør.
Hvis man får “tildelt” en kontaktperson som man bare ikke kan sammen med, kan man naturligvis prøve at høre om det kan lade sig gøre at skifte – men det skal ikke være noget krav. Man må tage den hjælp der bliver tilbudt.
Jeg undrer mig lidt over dem der siger at alle religiøse og politiske symboler skal være forbudte for offentlige ansatte. For hvis man mener at muslimernes livssyn ikke harmonerer med lægegerningen, så er det vel lige meget om de har tørklæde på eller ej?
Og så lige et citat fra artiklen i Dansk Folkeblad fra kvinden der bryder grædende sammen, da hun ikke kan garanteres at hun ikke bliver opereret af en ikke-muslimsk læge. Jeg synes det siger en hel del om dem der stemmer DF:
Det her havde jo slet ikke noget at gøre med racisme men er en politisk holdning. Jeg er i opposition til alt, hvad islam står for, og jeg vil ikke opereres af en muslim, som kan bekende sig til islam.
I Ulstrup er der pt. 35 huse til salg.
Hvis jeg fjerner dem vi ikke har råd til er der 32 tilbage.
Hvis jeg fjerner dem under 120 kvadratmeter er der 8 tilbage.
Hvis jeg fjerner dem med mindre end fire værelser er der 4 tilbage.
Hvis jeg fjerner dem med mere end et plan er der 2 tilbage, som alle ligger på små parcelhusgrunde i villakvarterer hvor der er naboer tæt på på mere eller mindre alle sider.
Det ene ligger lige ud til en af byens mest befærdede veje, hvor folk kører ret stærkt, men er ellers tilforladeligt.
Det andet ligger langt fra natur og en stor del af grunden er flisebelagt. Der er desuden kun et enkelt toilet.
Så I kan nok se at det ikke ser alt for godt ud.
I dag hvor vi har forsøgt at finde lidt plads har jeg overvejet om ikke vi skulle købe det her. 275 kvadratmeter og 12 værelser – så må vi da for pokker kunne have alt vores habengut!
Som bekendt har vi haft flere problemer med sikkerheden i Sparbanks netbank, men de har skam gjort det igen.
I forbindelse med indførelsen af NemID har der været nogen der har brokket sig over at det var for besværligt at skulle bruge nøglekort for at se ens saldooplysninger. Så nu skal man blot bruge CPR-nummer og password for at få adgang til alle folks bankoplysninger. Og som bekendt er det meget nemt at få fat i folks CPR-numre og så svært er det heller ikke at knække et password – specielt ikke da folk generelt ikke er ret godt til at gøre dem svært knækbare.
Efter at have kontaktet banken har jeg fået et standardsvar om at jeg bare kan vælge at logge ind med nøglekort. Det er ganske rigtigt muligt – men det skal aktivt vælges hver enkelt gang.
DanID har svaret mig, at jeg jo bare kan ændre min opsætning, så jeg bruger et brugernavn i stedet for CPR-nummer. Det kan man også – men CPR-nummeret virker stadigvæk.
Men ikke nok med at man kan se alle folks bankoplysninger hvis man får knækket passwordet – man har også fuld adgang til folks eBoks!
Det betyder at der ved at knække et enkelt password potentielt er adgang til mere eller mindre alle oplysninger om en person.
Hverken banken eller DanID anser det for noget problem.
I praksis betyder det at ens oplysninger efter indførelsen af NemID nu er langt mere tilgængelige for andre end de var før med den digitale signatur! Det er ikke godt nok – og man kan ikke slippe.
I dag på epn.dk kan man læse en artikel med overskriften “700.000 er ikke klar til et job”. Artiklen er ledsaget af et billede af en særdeles overvægtig mand i joggingbukser og undertrøje, der ligger i “Onslow-stilling” i en sofa med fjernbetjeningen i hånden.
Jeg føler mig faktisk lidt fornærmet. Det eneste man kan tolke ud fra det billede er at journalisten/sitet anser os 700.000 der ikke er en del af arbejdsstyrken som nogle dovne hængerøve, der ikke gider lave noget og som bare sidder foran fjernsynet hele dagen.
Det fremgår ikke ganske klart hvilke grupper der er inkluderet i de 700.000: Der står at det er folk på “kontanthjælp, førtidspension og andre overførselsydelser”. Et andet sted står der at det er “alle uden for arbejdsstyrken eller på sygedagpenge i den arbejdsdygtige alder, dog fratrukket personer under uddannelse.”
Spørgsmålet er om folk på barsel, folk under revalidering og folk i fleksjob også tæller med.
Jeg ved godt at regeringen mener at folk på førtidspension generelt bare er dovne, og dem skal der da også nok være et par stykker af, men langt de fleste ville ønske at de var en del af arbejdsstyrken og kunne arbejde på normale vilkår. De færreste på sygedagpenge anser det da heller ikke som nogen ønskesituation – personligt ville jeg da hellere kunne arbejde på normale vilkår.
Men jeg føler mig altså truffet når et medie vælger at udstille os uden for arbejdsstyrken som dovne og ugidelige. De kunne lige så godt have valgt et billede af en ung, køn pige, der var bundet til en kørestol – eller en ældre kvinde, der er slidt ned efter et langt liv på arbejdsmarkedet.
Nyheder fra Politiken