Archive for July, 2011
Fra barsel til sygemelding
Wednesday, July 13th, 2011I går var min sidste dag på barsel og i dag skulle jeg så sygemelde mig. Jeg havde forudset noget af et cirkus og jeg blev ikke skuffet.
Først går jeg på jobnet.dk for at melde mig ledig og derefter syg. Kåre siger så at det vist ikke var helt rigtigt, for jeg skulle jo ikke melde mig almindelig ledig, men dimmitendledig. Nå, tænkte jeg, jeg må hellere ringe til a-kassen.
I a-kassen sagde de, at jeg havde gjort det hele helt forkert – jeg skulle bare ringe til kommunen, for der var jo ikke nogen grund til at de satte en sag igang, når jeg alligevel er langtidssyg.
Så ind på jobnet.dk og melde mig ikke-syg og ikke-ledig og så få fat på kommunen.
Men det er altså lettere sagt end gjort – for kommunen har lukket om onsdagen! Hvad pokker gør man så? Man skal jo gøre noget den første dag for ikke at miste dagpengeretten. Jeg prøvede at ringe til alle de interne numre jeg kunne finde i gamle mails – incl. ydelsesafdelingen – men ingen tog telefonen nogle steder.
Til sidst skrev jeg en opgivende mail til kommunens hovedadresse – om ikke andet, så kunne jeg da bevise at jeg havde forsøgt at gøre noget rettidigt.
Halvanden time senere ringede telefonen. Det var min gamle socialrådgiver fra barselstiden. Nu havde hun lige snakket med ydelseskontoret og det de skulle bruge var en DP200b fra a-kassen. Og så ville jeg få sygedagpenge og engang ville jeg også blive kaldt til samtale (så må vi se hvornår det bliver…)
Så tilbage til a-kassen – som lukker klokken 11 om onsdagen her om sommeren! Argh!!!
Så i morgen må jeg prøve at få fat i a-kassen igen og bede dem sende den blanket til kommunen.
Det er altså ikke nemt, når man får modstridende beskeder hele tiden og alle forsøger at få smurt problemet over på nogle andre! Men min gamle socialrådgiver – hun er altså både sød og hjælpsom – en skam jeg ikke kan beholde hende.
Dumme myg
Tuesday, July 12th, 2011Jeg er altså ikke gode venner med myg:
Selvom jeg smører med lokalbedøvende inden jeg går i seng, så vågner jeg sådan her dagen efter et myggeangreb. Og jeg kan melde at der var mange sultne myg i Silkeborgskovene i sidste uge – altså indtil jeg havde været der – da jeg kørte hjem var de alle sammen ved at sprænges og jeg var svag af blodmangel!
Apotekers vejledning
Sunday, July 10th, 2011I går skulle jeg på apoteket og hente noget antihistamin (piller mod allergi) til mig og Ellen. Så kravene var klare: Det skal bruges til en 3-årig og en ammende. Farmaceuten spurgte en kollega til råds og de blev enige om Clarity, fordi det ikke går i mælken. Ellen skal så bare have en halv pille.
Da jeg så kommer hjem og læser i indlægssedlen og produktresumeet på nettet, står der at det går i mælken og ikke kan bruges af ammende og at børn der vejer under 30 kilo skal have den flydende udgave i stedet for. Jeg havde endda sagt at Ellen vejer 18 kilo.
Hvorfor er det så at apoteket skal have monopol på medicinsalg? Deres argument er at de er uddannede til at give den korrekte vejledning, så der ikke sker fejlmedicinering og andre fejl. Men hvad hjælper det, når de ikke giver den korrekte vejledning?
Ironi
Friday, July 8th, 2011Jeg er jo uddannet markedsføringsøkonom fra Tradium i Randers – da jeg startede hed det Erhvervsakademiet Minerva, da jeg kom tilbage fra barsel hed det HS Minerva og da jeg sluttede hed det Tradium.
Nå, men nu ville jeg så lige ind og se hjemmesiden for skolen – det kunne jo være der var noget spændende. Jeg faldt så over denne brochure, som er en reklame for uddannelsen som markedsføringsøkonom, altså en uddannelse hvor man bl.a. lærer om markedsføring.
Allerede på forsiden går det galt:
Når du vælger REKLAME som dit speciale, får du specialefagene
MEDIEOPRODUKTION og MARKEDSKOMMUNIKATION
Jeg havde i hvert fald ikke noget fag der hed medieoproduktion. :)
Mange steder er der mellemrum mellem sidste bogstav og punktum og dobbelte mellemrum mellem ord. Og der er flere stavefejl og grammatiske fejl. Gad vide om der overhovedet er nogen der har korrekturlæst den brochure?
Det giver ikke et specielt godt indtryk af en uddannelseinstitution, der skal uddanne folk til at arbejde med markedsføring!
Sabotage Adventure #1 – “Silkeborg Bad”
Wednesday, July 6th, 2011SÅ nåede vi det – cache nummer 1000! – beskrivelse kommer senere – her er billeder: