Archive for the ‘ferie’ Category

Badebassin

Tuesday, June 23rd, 2009

Vi har købt et lille badebassin til Ellen. I går var vejret fint, så det skulle indvies. Men vand fra hanen er lidt koldt, så der kom et par liter kogende vand i og så var det fint.

Det var simpelthen noget af det sjoveste hun har oplevet. Hun hvinede af fryd når hun kastede med vand med et krus. Og specielt når hun hældte det ned over maven. Jeg synes nu det var lidt koldt når hun kastede det efter mig, men hun morede sig. :)

Legen sluttede dog lidt brat, da hun sked i vandet. Så var det op! Men mon ikke jeg får det gjort rent, så hun kan lege i det igen snart?

Der er desværre ingen billeder, for kameraet ligger i Kåres jakkelomme og Kåres jakke ligger i Tranum.

Om godt fire timer skal jeg til eksamen og så (antagende at jeg består) har jeg SOMMERFERIE!

Tur til Biersted

Monday, June 1st, 2009

Onsdag, torsdag og fredag var Kåre i København, men min krop er altså ikke lige til at skulle være alene med Ellen i flere dage, så vi drog nordpå – op til Biersted.

Traktorkørsel med morfar.

Traktorkørsel med morfar.

Jeg tror nok alle synes det var hyggeligt. Lige bortset fra mig, da Ellen synes at klokken 6 var et godt tidspunkt at stå op på! Men vejret var fint og Ellen var både i skoven og ude at køre traktor.

Det kræver meget koncentration at spise is.

Det kræver meget koncentration at spise is.

Og morfar synes altså godt nok at hun skulle have en is. Det synes Ellen var en god ide, omend hun ikke lige kunne spise hele isen selv – men så var det godt at hendes mor kunne hjælpe.

På skovtur med mormor. Vi var oppe at se på nobiliskogler.

På skovtur med mormor. Vi var oppe at se på nobiliskogler.

Noget af en forskrækkelse

Monday, April 13th, 2009

Sidste lørdag blev både Ellen og jeg ret syge med noget maveonde. Ellens gik heldigvis hurtigt i ro, men jeg er stadig syg. Ellen har dog ikke rigtig villet spise siden, omend lidt kogte gulerødder glider ned. Indholdet i bleen har lignet lidt for tørt polyfilla. Men hun har været glad og vågen, omend en smule pyldret.

Slap gøj til påskeægsjagt hos mormor og morfar.

Slap gøj til påskeægsjagt hos mormor og morfar.

I går gik det så helt galt – pludselig havde hun høj feber, var slap og apatisk. Og så er det jo man ringer til lægevagten. Sammenholdt med maveproblemerne, mente vagtlægen at det muligvis var leveren det var galt med, så vi skulle komme ind med det samme og vi skulle regne med at blive indlagt. Vi skulle ikke trække noget nummer, bare gå direkte op til sygeplejersken, så vi kom ind til lægen med det samme. Okay, så tog jeg mig ellers lige en tudetur! En ting er at ens barn er apatisk og slapt, men når lægen så snakker om leverproblemer og indlæggelse, så bryder ens verden altså lidt sammen. Jeg håbede da at lægen bare havde sagt at vi skulle give hende en panodil og lade hende sove – men jeg vidste jo egentlig godt at hun ikke ville sige det.

Men vi kørte ind og kom til med det samme. Lægen undersøgte Ellen godt og grundigt og køreturen og gåturen ind på sygehuset havde kølet hende lidt ned, så hun havde energi til at brokke sig – og det er jo godt. Diagnosen: Mellemørebetændelse og forstoppelse.

Så en tur på apoteket efter penicillin og panodil. Penicillinen skal hun have i munden i en sprøjte og det kunne blive et problem. Men det smager godt, så hun suger det bare i sig – så nu kalder vi hende Siri. :)

Natten i nat har været noget hård, men panodilerne gør at hun har det bedre – omend hun IKKE kan lide stikpiller. (Men hvem kan det?)

Nu håber vi bare hun kommer sig hurtigt og at det ikke bliver et tilbagevendende problem med øret.

Kåres fødselsdag

Saturday, February 21st, 2009

I dag er det Kåres fødselsdag og fødselsdagsgaven fra mig og Ellen var en tur i Randers Regnskov. Vi kørte så vi var der klokken 10, så vi kunne nå mest muligt mens Ellen stadigvæk var glad.

Kåre og en benovet Ellen.

Kåre og en benovet Ellen.

Vi så en masse dyr og Ellen var helt stille og benovet over alle de indtryk. Sjældent har hun da været stille så længe af gangen! Vi spiste i deres restaurant og imponerende nok måtte vi begge to levne – og jeg havde endda delt med Ellen som var godt sulten.

Ellen og skinken - eller hvad det nu hedder i bestemt ental.

Ellen og skinken - eller hvad det nu hedder i bestemt ental.

Vi så et dovendyr der sov og Ellen rørte ved en blåtunget skink, som virkelig har en meget blå tunge. En slange i slangegården skræmte livet af mig fordi jeg skræmte livet af den med blitzen fra kameraet.

Skræmt slange.

Skræmt slange.

Vi kørte hjem igen omkring klokken 13, for da var Ellen godt nok træt. Det var en god dag i regnskoven og da billetten er et årskort kommer vi jo nok igen snart. :)

Ellen vil gerne klappe de hvidhovede sakier.

Ellen vil gerne klappe de hvidhovede sakier.

eee

Wednesday, February 4th, 2009

ØV. Jeg havde håbet at jeg havde fået min eee i dag, men den kommer først i morgen. :(

Kåre er lige kørt vestpå for at hente vores nye bil og når han kommer hjem har han også en bagemaskine med til mig. Så lidt nyt legetøj får jeg i dag.

Bagemaskinen XBM3000 er på tilbud til 499,- i Bilka og min svigerfar var forbi og købe en til mig i mandag. Så nu skal der bages i det lille hjem.

Men nu skal jeg bare slappe af og nyde en frieftermiddag – Kåre har nemlig taget Ellen med sig. :)

Mindedag for holocaust

Tuesday, January 27th, 2009

I dag er det 67 år siden russerne befriede de sidste ca. 7.500 fanger i udryddelseslejren i Auschwitz.

Der er mange, og desværre flere og flere, der ikke tror på at der foregik systematiske udryddelser af jøder og andre uønskede mennesker under Anden Verdenskrig.

Lager Nordhausen

I 1994 var jeg i Tjekkiet og Polen sammen med familien. Vi besøgte Theresienstadt og det var en stor og meget skræmmende oplevelse. Vi havde ikke en guide med, men overhørte en flok unge tyskere på en lettere hånlig måde sætte spørgsmålstegn ved om der virkelig var sket frygtlige ting i lejrene. Guiden, en ældre herre, pegede blot op på en af køjerne og sagde: “Der sov jeg.”


Fra folkedrab.dk:
Holocaust – overblik
Kultur, musik – og propaganda

Fra videnskab.dk:
Fandt holocaust virkelig sted?
Halvandet år i helvedes forgård
Holocaust benægtes for sjov

Holocaust revolutionerede vores menneskesyn

Ebeltoft Zoo

Sunday, November 23rd, 2008

I dag holdt Ebeltoft Zoo julemarked og vi blev lokket af løftet om gratis adgang. Og da vejret jo har været særdeles fantastisk pakkede vi klapvogn og barn og kørte østpå.

Meget nysgerrig rød varilemur.

Meget nysgerrig rød varilemur.

Bison og mufloner.

Bison og mufloner.

Der var en mulliard mennesker og da der samtidig var sne og frost var det lidt et kaos med parkeringen. Folk kunne ikke få bilerne op af de små bakker og der var ikke helt så mange pladser som der var biler. Men vi fik da parkeret og gik ind i parken.

Vildhunde.

Vildhunde.

Hvide ulve.

Hvide ulve.

Ved cafeen var der sort af mennesker, så i stedet for at sætte os med madpakken gik vi en tur ud forbi bisonerne og vildhundene. Vi gik forbi et af abehusene, hvor en røde varilemur fik noget at se på. Vi kiggede på den, men den kom straks springende og kiggede længe og nysgerrigt på Ellen. Hun var åbenbart meget spændende, vi andre blev ikke værdiget et blik. Vi blev enige om at der sikkert stadig var sort af mennesker i cafeen, så vi gik ud mod bjørnene og ulvene. Her spiste vi vores madpakke mens Ellen sov. De sorte bjørne legede lidt og den ene ulv badede. Vi så også en enkelt præriehund og et stinkdyr, men jeg tror ikke der var mange andre der lagde mærke til dem.

Klatrebjørn.

Klatrebjørn.

Legende bjørne. Der er samme problem med dem som med Siri, man kan ikke rigtig se dem fordi de er sorte.

Legende bjørne. Der er samme problem med dem som med Siri, man kan ikke rigtig se dem fordi de er sorte.

Efter det stående taffel gik vi ned til cafeen for at give Ellen lidt at spise. Der var totalt overfyldt, men vi fandt da to pladser ved et bord hos et udenlandsk ægtepar. Ellen havde alt for travlt med at se på mennesker til at spise, så det var ikke meget hun fik.

Wannabe gribbe.

Wannabe gribbe.

Kalkun, der er glad for at den ikke bor i USA.

Kalkun, der er glad for at den ikke bor i USA.

Vi gik ud forbi kamelerne – de var ved særdeles godt huld – og hen forbi abestalden. Og her var vi mere end almindeligt heldige, for dyrepasseren kom for at fodre i det samme – og inviterede os med ind! Så vi fik lov til at gå rundt i stalden og hilse på kapuchieneraberne fra Skt. Hans og de små dødningehovedaber. Det er dejligt at se hvordan kapuchieneraberne har fået det rigtig meget bedre. Normalt er de ude om dagen, men nu hvor voldgravene er frosset til er de nødt til at blive inde i stalden, ellers smutter de jo bare over isen.

Kat, der synes der er lidt for mange børn i parken i dag.

Kat, der synes der er lidt for mange børn i parken i dag.

Venlig kamel, der er glad for at der er laaang tid til næste sæson.

Venlig kamel, der er glad for at der er laaang tid til næste sæson.

Vi gik rundt omkring lamaer, klappede et æsel, så på geparderne og en bongo, der udstillede sig for kameraet. Egentlig ville vi have haft gløgg og æbleskiver inden vi kørte hjem, men der var stadig lang kø, så vi kørte glade tilbage til Ulstrup.

Bongo.

Bongo.

Man kan godt sådan lige pludselig blive sulten.

Man kan godt sådan lige pludselig blive sulten.

Træt og glad Ellen.

Træt og glad Ellen.

En tur til Biersted

Saturday, November 15th, 2008

Kåre har været på kursus i Tåstrup tirsdag-fredag, så jeg pakkede barn og hund i bilen og kørte til Biersted.

Morfar og Ellen

Morfar og Ellen

Der er så småt ved at komme lidt juletravlhed i butikken, så jeg fik da lavet lidt. Og mor fik skiftet nogle bleer. :)

Mormor og Ellen

Mormor og Ellen

Onsdag aften fik vi andesteg! Det er altså ikke at foragte, omend oksesteg, frikadeller og røde bøffer heller ikke er ringe. Ellen spiste også det hele med største velbehag. Men det gør hun nu med alt.

Glad i bad

Glad i bad

Når man nu lige har fyldt en ble godt og grundigt og bagefter hopper glad og længe i sin høje stol, så ender man under en bruser! Det er ufatteligt så beskidt et barn kan blive. Men det var sjovt at være i bad med mormor. Det er nu også noget nemmere nu hun kan sidde selv.

Skumfidus

Skumfidus

Der er 11 sekunders forskel på de to billeder. Ellen sidder på fars skød og sutter på en stor skumfidus. Og den får hun naturligvis stoppet ind i munden. Ellen sidder glad og sutter videre – men far bliver mere og mere rød i hovedet og ser lettere panisk ud. Og onde mig, jeg tager et billede før jeg går over og fisker skumfidusen ud af Ellens mund. Far bliver glad og Ellen synes jeg er ond – det var jo hendes skumfidus. Siri blev også glad, hun fik skumfidusen.

Rodet og møgbeskidt

Rodet og møgbeskidt

Og så er jeg lige kommet i tanke om at jeg skal aflevere et helt eksamenssæt i logistik i morgen. Herligt!

Tur til Biersted

Thursday, September 18th, 2008

Der er som skrevet konference i Århus i disse dage. Det betyder at jeg mere eller mindre kun ser Kåre når putter mig ind til hans ryg om aftenen. Så jeg tog et par dage til Biersted. De brokkede sig ikke højlydt over at se mig og Ellen og Balder blev også glad for at se Siri.

Ellen og Ane hopper

Ellen og Ane hopper

Jeg tog afsted efter fys- og lægebesøg mandag. Lægen målte en pæn længdeforskel (2,5-3 cm) på mine ben, det hjælper nok heller ikke ryggen.

Far og Ellen hygger med Hippe

Far og Ellen hygger med Hippe

Mor og Ane havde købt en masse tøj til mig og Ellen i Portugal og de havde tre rigtig søde tøjdyr med hjem til Ellen fra Jane. En flodhest, Hippo, en dinosaur, Dino/Puff og en krydsning mellem en næsebjørn og en bæver, som vi ikke lige ved hvad hedder. Forslag modtages gerne. :)

Siris pige eller mormors pige?

Siris pige eller mormors pige?

Onsdag morgen kom Ellen i bad. Det er noget af det jeg har svært ved at gøre selv, så det klarede mor. Vi kunne ikke finde proppen til køkkenvasken, så det blev i opvaskebaljen. Den er godt nok lidt lille efterhånden, men det gik da.

I bad i opvaskebaljen

I bad i opvaskebaljen

Vel hjemme har jeg haft ringet til Center for Sjældne Sygdomme. Lægen havde vurderet at der meget vel kunne være tale om Ehlers Danlos, men at jeg var for gammel til at blive henvist til hende. Så hun har viderehenvist mig til Reumatologisk Afdeling på Århus Sygehus. Der er 100 ugers ventetid!

Ellens første bad

Thursday, July 31st, 2008

Vi tog til Silkeborg for at finde en cache eller to og for at se på en ny, gammel bil. Vi fandt da også en bil der opfyldte vores krav. En Renault Megane. Den kostede desværre en herregård. Og så skulle der lige sættes anhængertræk på og installeres en fartpilot. Men nu har vi da prøvet at køre en bil med automatgear. Det er såmen ikke så slemt – altså når man lige husker ikke at prøve at koble ud op mod et lyskryds. Bilen stopper nemlig ret brat, når man træder bremsen ned som om det var en kobling. :)

Dåbuk i Silkeborg Dyrehave
En flot dåbuk udstiller sig i Silkeborg Dyrehave. De to dåer er gået om bag et træ.

Fra autoforhandleren tog vi ud i Silkeborg Dyrehave for at finde en cache. Den blev fundet og logget og så kørte vi ud til Almindsø. Her fandt vi også en cache i nærheden af en flot, gammel, hullet eg. Og så skulle vi bade! Det var bare skønt. Ellen synes godt nok det var lidt mærkeligt, nok mest fordi hun havde et par badebukser på, som blev ret kolde. Men da vi kom ind på det lave vand var det nu meget sjovt.

Ellen og Trine i Almindsø
Mig og Ellen i Almindsø.

Da vi kom i seng, lå Ellen og fægtede med armene og greb fat i min næse, ører, læber og hvad hun ellers kunne fange. Pludselig ramte hun en finger ret hårdt op i min næse og så blødte jeg ellers. Godt og grundigt. Sådan en lille voldsmand – og så tillod hun sig bare at ligge og grine af mig!