Trines blog

Det lader til at være nogle problemer med at se billederne – nu burde man kunne klikke på dem og se dem i stor format. Desværre skal man tilbage til denne side, for at vælge et andet billede. Vi arbejder på sagen. :)

Jeg har postet på ungernes blog om vores ferie i Norge, men kort fortalt, så var den VÅD!

20. juli
21. juli
22. juli
23. juli
24. juli
25. juli
26. juli

Og der er masser af billeder

SÅ nåede vi det – cache nummer 1000! – beskrivelse kommer senere – her er billeder:

Så er vi kommet hjem – det er rart!

Karen spiser godt (og moderens brystvorter hænger i laser) og lige nu ligger hun inde i vores seng og sover. Ellen kommer hjem i morgen formiddag – det bliver både rart og lidt spændende. Siri reagerede faktisk lidt mere interesseret denne gang end da vi havde Ellen med hjem – hun har da været henne og snuse flere gange og et enkelt slik er det også blevet til.

Vi er lidt overraskede, for Karen kan faktisk løfte og dreje sit hoved, så når hun ligger på maven af en, kan hun kigge på en. Og da vi lå og puttede for lidt siden lagde jeg hende på ryggen, som man jo skal – men det passede ikke damen, så hun løftede benene op til maven, trillede rundt på siden og fik møflet det ene ben ind under sig, så hun kunne komme om på maven og mosle sig afsted. Det tror jeg altså ikke at Ellen kunne!

Men her er i hvert fald nogle billeder. Der blev ikke taget så mange, for det gik jo lidt hurtigt.

Jeg vil lige benytte mig af lejligheden til at ønske jer alle sammen et rigtig godt nytår.

Vi tilbragte aftenen stille og roligt her hjemme. Menuen blev ændret lidt af at der kom en ny mystery i Silkeborg, som vi lige blev nødt til at køre ned og blive first-finder på. Så dronningens nytårstale fik vi også først set omkring klokken 21.30.

Vi snakkede lidt om hvad det nye år ville bringe og vi blev enige om at der nok var en vis sandsynlighed for at vi ville få et barn i 2011. :)

I dag skulle jeg til 39-ugers-kontrol hos jordemoderen, men det endte med en tur på fødegangen. Hun var nemli IKKE tilfreds med de symptomer jeg har på stofskifteproblemer, specielt ikke fordi tallene ikke er som de skal være. Så hun ringede til fødegangen, som ville se mig.

Og da så CTG’en (det er en overvågning af barnets hjertelyd og aktivitet og af livmoderens arbejde) viste at barnets hjerterytme var for svingende og for hurtig to gange i træk, så var de slet ikke glade.

Efter en lille geocachingtur (beordret af lægen) vendte vi tilbage og så var der pludselig INGEN aktivitet – vi kunne simpelthen ikke vække den bette. Så op og vandre lidt op og ned af gangen og få lidt aftensmad. Der kom lidt liv, men der var travlt og jordemoderen var lige gået ned for at få lidt at spise – men så svært er det vel heller ikke at sætte en CTG til. :) Og endelig var den normal!

Så jeg er kommet hjem med besked på at møde i ambulatoriet mandag og fødslen er opgraderet fra “normal” til “risiko” med børnelæge til stede. Ikke lige det jeg havde håbet – men hellere det end at risikere noget som helst.

Ellen var med og det gik faktisk ret nemt. Vi havde hele den største stue på fødegangen for os selv – der er både hospitalsseng, dobbeltseng, sofa, fjernsyn og det hele. Så Ellen kunne sagtens synge og hoppe rundt uden at forstyrre nogen. Hun legede en del med kameraet, så en stor del af dagens billeder er taget af hende. :)

Ellen har været på ferie hos farmor og farfar i weekenden. Fredag aften havde jeg helt for mig selv – Kåre var til julefrokost. Lørdag udnyttede vi til at få købt en mandelgave og få byttet nogle julegaver – hvorfor udsætte til januar hvad man kan gøre i dag? :)

Og så skulle vi lige finde en cache som ikke ligefrem var Ellen-venlig. En cache der kræver en tur rundt i en forladt og halvforfalden bygning – og det skal vel at mærke være i mørke, for der skal bruges en UV-lygte. Det var lidt sjovt.

Da vi kom hjem spiste vi et festmåltid af pitabrød med salat og så tre afsnit Battlestar Galactica – og så gik vi i seng.

I dag har vi hentet Ellen i Randers og jeg har tilbragt halvdelen af eftermiddagen i sengen med hovedpine. Her i aften har vi sunget lidt om adventskransen og nu er jeg ved at være klar til at gå i seng igen. Sov godt!

Fredag var det endelig tid til at komme ind til urologerne i Randers. Det blev liiiige til en FFC-jagt inden – desværre kom jeg ca. 20 minutter for sent, men fordelen var så at der var nogen der havde lavet lidt spor i den ca. 80 cm dybe sne!

Jeg nåede lige at få frokost i hospitalets kantine – der var tartelet med hønsekød, pizza, lækker salat med hele hvedekerner og kapers og franskbrød med friske abrikoser og romost. Tarteletten og salaten blev spist før undersøgelsen, pizzaen på vej mellem hospitalet og Føtex og franskbrøddet på vejen hjem – og så for 25 kroner. Så kommer du på Randers Sygehus omkring frokosttid, så er der altså både god og billig mad i kantinen.

Nå, jeg var lidt bange for at det var ham der fjernede JJ-kateteret på mig sidste gang jeg skulle snakke med – jeg havde nemlig set ham i kantinen. Det var det heldigvis ikke – det var en sød og rar læge der tog sig god tid og som var MEGET hjælpsom.

Men det korte af det lange er at han er helt sikker på at jeg har godt med sten i begge nyrer og at der skal en operation til for at fjerne dem nu. Til gengæld troede han at de ville stoppe med at skabe sig, når jeg ikke længere er gravid. Så selvom han tilbød mig en operation, så sagde jeg pænt nej tak – skulle jeg skifte mening skulle min læge bare ringe til ham. Han tilbød mig en CT-skanning når jeg havde født for at tjekke, men jeg blev enig med mig selv om at hvis jeg ikke har gener efter graviditeten, så kan det jo egentlig være lige meget. Men igen – skifter jeg mening, så bliver den lavet. Han tog nogle blodprøver for at se om nyrefunktionen er påvirket – er den det, så slipper jeg ikke udenom operationen.

Nu har jeg jo ingen planer om at blive gravid igen, men skulle jeg ændre mening, så lovede han mig en CT-skanning og en fjernelse af samtlige sten inden. :)

Så selvom han egentlig ikke kunne gøre noget som helst, så var det et meget positivt besøg. Altså lige bortset fra beskeden om at jeg kommer til at have nyresten resten af livet og han ville gætte på operation hvert femte år…

Og så var jeg lige i Føtex på vejen hjem – utroligt hvad man kan få af tøj til ingen penge, når de skal slippe af med deres lager. 10 stykker til både mig, Ellen og Ny for 80 kroner.

Og så til brokken: I nat har jeg bare været vågen hele tiden med halsbrand og opstød. Det er altså trælst at vågne med mavesyre i halsen. Og Gaviscon, som ellers har været min faste natteven, ville ikke rigtig hjælpe mere. Normalt er det heller ikke så slemt om dagen, men det har godt nok været trælst i dag.

Så vi smuttede en tur til Bjerringbro for at få noget syrepumpehæmmende. Så nu har jeg lige taget 10 mg Omeprazol – i en meget rød og orange kapsel – og så håber jeg at jeg kan få lov til at sove ordentligt i nat.

Egentlig synes jeg at jeg havde fået det en anelse bedre mht. blodmanglen, men i dag har det også været ret slemt. Måske fordi jeg har haft så meget brug for Gaviscon, at jeg har måtte springe mit jern over en enkelt dag?

Men faktum er: Nu må det godt snart være terminstid – jeg gider ikke være gravid mere!

Jeg ved det godt – jeg er et ondt menneske.

Klokken 8.51 kom der en mail – en ny cache i Doktorparken i Randers. Mig og Ellen lå inde i sengen og puttede – og det ritual er der altså ikke noget der skal ændre på! Men da hun så var kommet i vuggestue blev jeg enig med mig selv om at jeg trængte til lidt selvforkælelse, så jeg kørte til Randers for at geocache – helt alene for mig selv.

Normalt er reglen jo at vi geocacher sammen, med mindre der er et FFC på spil – og efter halvanden time er der jo ikke nogen FFC-chance i Randers. Men jeg kørte alligevel.

Cachen blev fundet – det tog lidt tid, for der var et andet sted der passede perfekt på hintet og bagefter gik jeg en tur rundt i Doktorparken. Lidt sne og solskin er altså ikke at foragte. Men jeg må indrømme, at selvom en cache kun har en terrain-rating på 1½, så er den altså højere når man når 9. måned!

En mystery er en geocache, der kun kan findes, hvis man har løst en opgave. Nogle opgaver er MEGET nemme og andre kan give en grå hår og tage laaaang tid at løse.

I sidste weekend begyndte vi med DK_Titans Nørder på skovtur-serie – vi mangler stadigvæk nogle få, men det går fremad. Kåre havde et enkelt gennembrud i dag, men vi kommer alligevel ikke i den retning sådan lige med det samme.

Men i går morges kom der så tre nye ude øst for Randers. Det er Kjeldgaards Magneter. De er endnu ikke fundet og der har ikke været ret mange forsøg på dem. (På en mystery er der ofte mulighed for at tjekke om det koordinat man er nået frem til er det rigtige.)

Jeg har drømt om magneter i nat og alligevel er vi ikke kommet spor nærmere en løsning. Vi har haft masser af ideer, men ingen af dem har været specielt gode. Men vi arbejder videre – vi kan IKKE have tre uløste mysteries liggende så tæt her på!