Archive for the ‘led’ Category

Krop sælges – kun lettere brugt

Wednesday, September 23rd, 2009

Nu har min krop opført sig pænt relativt længe – men nu taget den godt nok revance. Det er meget lang tid siden jeg har haft brug for en stok, men i dag måtte den desværre frem.

Heldigvis er Kåre rask, så han kan tage gøjen lidt. Og heldigvis er hun efterhånden særdeles selvhjulpen efterhånden.

I morgen tror jeg, at jeg bliver hjemme og arbejder. Bare lige for at hvile kroppen lidt.

Og nu vil jeg ind i sofaen og have smidt benene op. Om det så bliver Dharma&Greg eller Mærsk – manden og magten ved jeg ikke. :)

Fleksjob?

Friday, July 17th, 2009

Som lovet i går vil jeg lige fortælle om samtalen hos kommunen i går.

Min sagsbehandler var simpelthen så hjælpsom som man kunne ønske. Hun havde sat sig ind i sagen og havde forberedt sig – ikke noget der var en selvfølge i Århus Kommune.

På studiet skal jeg i praktik til vinter og erfaringerne fra den praktik må jo gerne kunne bruges til at vurdere om jeg er fleksjobsberettiget. Hun foreslog at jeg løbende snakker med kommunens jobkonsulenter, så alle erfaringer bliver skrevet ned. Og får jeg problemer med at finde en praktikplads eller får jeg brug for hjælpemider eller lignende, så må jeg endelig bare ringe, så hjælper de.

Og hvad fleksjob angår, så er der tre krav der skal være opfyldt:
– Lidelsen skal være kronisk og stationær.
– Alle revalideringsmuligheder skal være udtømte.
– Man skal ikke kunne arbejde på fuld tid.

Kommunens sociallæge har sagt at han/hun vurderer at min lidelse er kronisk og stationær uden yderligere behandlingsmuligheder og at alle revalideringsmuligheder er udtømte. Så nu skal vi bare konkludere at jeg ikke kan arbejde fuld tid og hvor meget jeg egentlig kan arbejde.

Hvis jeg er heldig er praktikken nok til at finde ud af hvor meget og i hvilke funktioner jeg kan arbejde – hvis ikke så skal jeg i arbejdsprøvning efter jeg er blevet færdig med studiet.

Men da jeg var helt sikker på at jeg skulle kæmpe for det hele, så var det en meget positiv tilbagemelding fra kommunen. I det hele taget så har Favrskov Kommunes Jobcenter været meget hjælpsomme og positive.

Håbet er at jeg kan blive fleksjobsgodkendt direkte efter studiet, men skal jeg have en enkelt arbejdsprøvning, så sker der heller ikke noget ved det. Man kan jo også vælge at se det som at man får noget mere erfaring og et større netværk – og det er jo ikke dårligt.

Dagens tur

Thursday, July 16th, 2009

I dag har været en lang dag. Jeg skulle til møde på kommunen angående praktik og fleksjob (mere om det i en senere posting) og Kåre skulle med. Så heldigvis mente de godt de kunne have plads til en enkelt mere i nødpasningen i vuggestuen. Så Ellen har været i vuggestue/børnehave/SFO i dag og jeg ved ikke helt hvem der var gladest for det: Barnet, forældrene, pædagogerne eller de andre børn. Men de har i hvert fald hygget sig!

Kåre leger Tarzan.

Kåre leger Tarzan.

Så vi kørte til Hadsten i god tid og nåede lige tre caches på vejen: Lilleåen #5, Tarzan og Mutte #45 – Lilleskoven. Efter mødet kørte vi ned i SuperBest og hentede lidt frokost og kørte ud til Tunnellen hvor vi fandt et bord og nogle bænke lige ved en lille sø. Jeg lavede dog alletiders glansnummer på vej op af en skrænt: Hænderne fyldte med mad, kamera, GPS og hvad man nu ellers lige har brug for og så skvattede jeg lige så lang jeg var ned af skrænten. Resultat: En forvreden fod, den højre naturligvis, det er jo den der er blevet opereret et par gange, en skulder der lige smuttede lidt af led, et forslået knæ og en ryghvirvel der forskubbede sig lidt. Godt man er hypermobil, så leddene er vant til lidt af hvert i den retning.

Ved Lilleåen.

Ved Lilleåen.

Efter Tunnellen tog vi lige to drive-bys (Prinsesse Margrethe og Mutte #39 – Over Hadsten Kirke. Så med seks caches i rygsækken kunne vi vende hjem til Ulstrup og hente en glad Ellen i vuggestuen. Dejligt med sådan en tur.

Prinsesse Margrethes stævn.

Prinsesse Margrethes stævn.

Det første Ellen gjorde da vi kom hjem var at løbe om til hindbærbuskene for at se om ikke der var nogen der kunne spises. Der er lidt endnu, men det varer ikke længe før hun bliver skuffet.

Tur til Biersted

Monday, June 1st, 2009

Onsdag, torsdag og fredag var Kåre i København, men min krop er altså ikke lige til at skulle være alene med Ellen i flere dage, så vi drog nordpå – op til Biersted.

Traktorkørsel med morfar.

Traktorkørsel med morfar.

Jeg tror nok alle synes det var hyggeligt. Lige bortset fra mig, da Ellen synes at klokken 6 var et godt tidspunkt at stå op på! Men vejret var fint og Ellen var både i skoven og ude at køre traktor.

Det kræver meget koncentration at spise is.

Det kræver meget koncentration at spise is.

Og morfar synes altså godt nok at hun skulle have en is. Det synes Ellen var en god ide, omend hun ikke lige kunne spise hele isen selv – men så var det godt at hendes mor kunne hjælpe.

På skovtur med mormor. Vi var oppe at se på nobiliskogler.

På skovtur med mormor. Vi var oppe at se på nobiliskogler.

Møgdag

Sunday, May 31st, 2009

Det var meningen at jeg skulle have skrevet eksamensprojekt i dag, mens Kåre og Ellen skulle i sommerhuset og fejre 35 års bryllupsdag med Kåres forældre. Men sådan skulle det ikke gå.

Da jeg kom ud fra morgenbadet, var jeg ved at falde om. Kåre måtte hjælpe mig i seng og af med tøjet. Temperaturen var 38,8 og jeg var rigtig skidt tilpas. Fordi det var kommet så pludseligt ringede jeg til vagtlægen. Han mente det var lungebetændelse og ville gerne lytte til lungerne. Temperaturen var efterhånden steget til 39,6. Så vi kørte til Randers og heldigvis var der ikke rigtig nogen ventetid. Og det var der heller ikke på apoteket.

Så nu hygger jeg mig med en lungebetændelse, hvor jeg burde lave nogle eksamensopgaver. Og jeg kan ikke engang bare ligge mig i sengen og vente på at det går over, for så får jeg godt nok ondt i ryggen.

Ellen er sommerklar.

Ellen er sommerklar.

Gift – med børn

Saturday, May 16th, 2009

Den danske kvinde er i gennemsnit 29 år gammel, når hun får sit første barn – men 32 når hun bliver gift første gang.

Lidt interessant, egentlig.

I de gode gamle dage(TM) blev man gift og så fik man børn. Nu får man åbenbart børn og bliver gift bagefter. Det forstår jeg ikke rigtigt. Jeg mener, man får vel ikke bare børn med en tilfældig mand? Og vælger man nu at blive gift først, så har man også alt det juridiske på plads. Og det er da også en lidt større omvæltning at få børn end at blive gift – man kan trods alt blive skilt igen, det er lidt sværere at slippe af med børnene når de først er der. Man kan også nemt blive gift selvom man vil gøre karriere/have en uddannelse, det er lidt sværere med børnene.

Er det fordi det at få børn er en del af en selvrealisering/selv- iscenesættelse og lidt egostisk og det at blive gift er at afgive magt/selvstændighed? Det er i hvert fald mit bedste bud.

(Og sådan lige for at ridse mine tal op: Jeg var 23 da jeg blev gift og 29 da jeg fik Ellen.)

Endnu en tur til lægen

Wednesday, May 6th, 2009

I mandags var Kåre ved lægen med Ellen. Hun havde feber og havde det ikke ret godt. Der var lidt betændelse i det ene øre, så hun fik besked på at tage noget panodil at sove på. I dag måtte jeg så afsted med hende, for selvom hun havde haft det rigtig godt i går formiddags vågnede hun efter middagsluren i vuggestuen med feber (39 grader) og inden jeg kom hjem med hende var den over 40. Normalt gider hun ikke sidde stille, men hun sad/lå bare op af mig og kiggede tomt ud i luften. Og selv efter endnu en lur på et par timer og en gang panodil var temperaturen stadigvæk over 40.

Nå, ned til lægen i dag og hun sad bare stille på mit skød og fandt sig i at få tjekket ører og hals og blive lyttet på lunger og hjerte. Og det ligner hende bestemt heller ikke. Så noget mere panodil, penicillin en uge og tjek om en måned. Panodil og penicillin bliver hun godt tilfreds med, hun synes simpelthen det smager godt. :)

Men det er godt nok hårdt for min krop at være alene med hende sådan en hel dag. Nu har jeg jo vænnet mig til at hun bliver passet noget af dagen og at Kåre er hjemme. Og 12 kilo sygt barn, der ikke selv hjælper til, er altså ret tungt. Men hun bliver forhåbentlig snart frisk igen.

Bærestol

Sunday, March 1st, 2009

Så fik vi købt en bærestol – og et par vandrestøvler. Jeg har længe manglet et par vandrestøvler, de gamle er simpelthen slidt op, men med mine åndsvage led og en ankel der er blevet skåret i og rettet op et par gange er det altså ikke helt nemt.

Ellen i bærestolen.

Ellen i bærestolen.

I løbet af den sidste uge har jeg været i Toursport to gange. En gang i Århus og en gang i Aalborg. Og jeg må indrømme at jeg også handler i Toursport næste gang. Begge gange har jeg fået virkelig god og kompetent betjening. Ekspedienterne har taget sig god tid, fortalt, forklaret og fundet varer frem uden at jeg har følt mig presset eller i vejen. I Århus havde de ikke noget jeg kunne bruge, så ekspedienten anbefalede mig at gå over i Friluftsland på den anden side af vejen. Det gjorde jeg, men ekspedienten kunne/ville ikke hjælpe mig, for støvlerne stod i kælderen. Og da jeg ikke kan bære Ellen op og ned af trappen, måtte jeg bare gå igen. Man kunne måske tro at han kunne have hentet støvlerne så jeg kunne prøve dem. Nå ja, han gik glip af en handel der endte på knap 3.000 kroner. I Aalborg fik vi alt den hjælp vi havde brug for, også selvom ekspedienten måtte på lageret og hente støvler og sandaler mange gange, og endte med en Deuter Kid Comfort III, et regnslag til den og et par Hanwag Banks Lady GTX. Om en måneds tid kommer vi nok tilbage efter et par sandaler til mig, jeg er nemlig blevet ret forelsket i et par Keen WMS Newport H2, men de havde ikke flere røde hverken i Århus eller Aalborg.

Kåre siger at bærestolen er rigtig god at gå med, så nu glæder vi os bare til at få den brugt.

Bagemaskinen XBM3000

Thursday, February 5th, 2009

I går aftes fik jeg min nye bagemaskine hjem og den skulle naturligvis straks afprøves med en solsikkerbrødmelblanding fra Lidl:

Den ælter og ælter.

Den ælter og ælter.


Mere æltning.

Mere æltning.

Efter de første æltninger kan man tilsætte “fyld” af forskellig art. To af programmerne er ens, bortset fra at det ene bipper, når man kan tilsætte “fyld” og det andet er helt stille. Altså lige bortset fra at de fleste af XBM3000 er fejllavede, så de altid bipper. Det sætter lidt en begrænsning for hvor sjovt det er at sætte den til at bage natten over.

Så skal dejen hæve.

Så skal dejen hæve.


Halvvejs gennem bagningen.

Halvvejs gennem bagningen.

Læg mærke til hvor flot og hævet brødet er.

Så er brødet færdigt.

Så er brødet færdigt.

Desværre faldt brødet sammen de sidste minutter af bagetiden. Så det er ikke helt så pænt længere. Men man skal jo lige prøve sig frem.

Nybagt brød.

Nybagt brød.

Som man måske kan se på billedet er brødet noget klægt. Om det er på grund af sammenfaldningen eller fordi bagetiden er for kort ved jeg ikke, men mon ikke jeg lærer det lidt efter lidt.

I dag, brødet blev bagt i går aftes, er det kun lidt klægt omkring der hvor krogene har siddet, men ellers smager det fint. Så der skal bare eksperimenteres videre, på et tidspunkt er jeg sikker på at det lykkes mig at lave det perfekte brød. :) Og helt uden at ælte det mindste!

eee

Wednesday, February 4th, 2009

ØV. Jeg havde håbet at jeg havde fået min eee i dag, men den kommer først i morgen. :(

Kåre er lige kørt vestpå for at hente vores nye bil og når han kommer hjem har han også en bagemaskine med til mig. Så lidt nyt legetøj får jeg i dag.

Bagemaskinen XBM3000 er på tilbud til 499,- i Bilka og min svigerfar var forbi og købe en til mig i mandag. Så nu skal der bages i det lille hjem.

Men nu skal jeg bare slappe af og nyde en frieftermiddag – Kåre har nemlig taget Ellen med sig. :)