Trines blog

Hvorfor er det lige, at ja-partierne mener, at vi ikke kan være med i politisamarbejdet, hvis der bliver stemt nej 3. december?

Som jeg ser det, kan vi stadigvæk være med i det vi gerne vil være med i – altså vel at mærke det som har enten 5/6 flertal i folketinget eller som er vedtaget ved en folkeafstemning.

Hvis der bliver stemt ja, så kan et simpelt flertal i et til ethvert tid siddende folketing bestemme mere eller mindre hvad som helst.

Og det prøver visse partier så at få os til at gøre ved at drive plat på f.eks. ofre for pædofili. Ja, pædofili er frygteligt og der skal mere end en national indsats til at bekæmpe det. Men det kan også gøres ved en parallelaftale – og dermed uden at give carte blanche til et simpelt flertal.

Jeg bryder mig simpelthen ikke om den måde at føre valgkamp på – i stedet for at tale til folks frygt, så burde politikerne bruge saglige argumenter. Men spørgsmålet er, om de simpelthen mangler de gode, salgsbare argumenter?

Dansk Arbejdsgiverforening mener, at hvis man sætter førtidspensionen ned med 3.000 kroner om måneden og i øvrigt tager samtlige førtidspensioner op til genvurdering, så kan 50% varetage et normalt arbejde.

Muligheden for en tidsbegrænset førtidspension skal også fjernes. Stress, muskel-/led-lidelser, nedsat syn/hørelse skal ikke kunne give en førtidspension. Psykiske lidelser er dynamiske og i følge DA, så er en tredjedel af dem der har en alvorlig, mental sygdom fuldstændig raske tre år efter – så psykiske lidelse skal heller ikke kunne give en førtidspension.

Det at førtidspensionen skal tages op til genvurdering skaber i følge DA heller ikke angst og utryghed: “»Nej, for målet er jo ikke at straffe nogen.” (Jørn Neergaard, adm.dir. DA til Berlingske)

Det skal i øvrigt ikke længere være kommunerne, der sidder med de sager. Det skal være en central statslig myndighed – altså ren skrivebordsarbejde uden nogen kontakt med borgeren.

Fleksjob skal fjernes og man skal have tildelt førtidspension på hhv. 25%, 50%, 75% og 100% – og så kan man arbejde resten af tiden til den løn der nu modsvarer produktiviteten.

Og så skal førtidspensionen lige ned på kontanthjælpsniveau. Så selv hvis man får en 100% førtidspension, så får man hvad der svarer til en kontanthjælp – men uden mulighed for at gøre noget som helst ved det selv.

Desuden er sygedagpenge vejen til førtidspension, så de skal lige skæres gevaldigt i – og skal ikke kunne forlænges ud over et år.

Det er simpelthen at trampe på de svageste i samfundet – endnu engang.

De vil have 85.000 af de svageste danskere ud på arbejdsmarkedet – men i dag er der masser af ressourcestærke, dygtige danskere, der ikke kan få et arbejde.

Vil de mon selv ansætte en person, der kan arbejde en time om dagen med stor risiko for sygedage?

Det er godt nok op af bakke at være syg/handicappet, når holdningen blandt arbejdsgiverne er, at man bare er doven og at man sagtens kan arbejde – hvis bare lige de sørger for at man ikke har råd til at sørge for mad til familien. For naturligvis går min gigt, min autisme og min ADHD væk, hvis bare de tager min pension fra mig. For slet ikke at snakke om den enorme belastning det er, hvis hele ens sag skal tages op til genvurdering og så endda af en central myndighed, som man ikke har noget som helst forhold til.

Jeg håber godt nok ikke, at det er noget der kommer til at blive gennemført. Det vil i givet fald være slut på velfærdsstaten og goddag til et klassesamfund.

Kilde: http://www.b.dk/upload/webred/bmsandbox/uploads/2015/04/9247034079b4a814b7b802ee21f0c5c9.pdf

Et godt eksempel på at man ikke skal tro alt hvad man læser i de danske aviser.

BT skriver en artikel med overskriften: Hjerneforsker advarer mod iPad: Frygter en hel generation af autister

Et citat fra den: »Det er muligt, at vi er ved at opfostre en hel generation af autister, fordi folk ikke lærer at aflæse hinanden overhovedet, men kun kan omgås hinanden bag en computerskærm,« uddyber han.

Jeg tænkte, at sådan siger en hjerneforsker ikke – han ved godt, at man ikke udvikler autisme af at se på en skærm. Så jeg undersøgte kilden i Kristeligt Dagblad, hvor overskriften er: Små børns evne til nærvær trues af flimrende skærme. Og det er jo lidt noget andet.

Det eneste sted i den originale artikel, hvor autisme er nævnt er i et afsnit om mentalisering: “Mangelfuld mentalisering er en af udfordringerne for blandt andet autister, men ses også ved andre neurologiske lidelser. ”

Og det er jo helt korrekt – men milevidt fra BTs fortolkning, hvor de endda udlægger det som et citat fra forskeren. Jeg kan ikke engang finde det sted i den originale artikel BT har omfortolket totalt!

Så endnu engang kan jeg konkludere, at BT hellere vil skrive en opsigtsvækkende og skræmmende overskrift og artikel end de vil fortælle sandheden. Hvis jeg var Albert Gjedde (forskeren), så ville jeg godt nok blive sur på BT.

Kilder:
Et godt eksempel på at man ikke skal tro alt hvad man læser i de danske aviser.

BT skriver en artikel med overskriften: Hjerneforsker advarer mod iPad: Frygter en hel generation af autister

Et citat fra den: »Det er muligt, at vi er ved at opfostre en hel generation af autister, fordi folk ikke lærer at aflæse hinanden overhovedet, men kun kan omgås hinanden bag en computerskærm,« uddyber han.

Jeg tænkte, at sådan siger en hjerneforsker ikke – han ved godt, at man ikke udvikler autisme af at se på en skærm. Så jeg undersøgte kilden i Kristeligt Dagblad, hvor overskriften er: Små børns evne til nærvær trues af flimrende skærme. Og det er jo lidt noget andet.

Det eneste sted i den originale artikel, hvor autisme er nævnt er i et afsnit om mentalisering: “Mangelfuld mentalisering er en af udfordringerne for blandt andet autister, men ses også ved andre neurologiske lidelser. ”

Og det er jo helt korrekt – men milevidt fra BTs fortolkning, hvor de endda udlægger det som et citat fra forskeren. Jeg kan ikke engang finde det sted i den originale artikel BT har omfortolket totalt!

Så endnu engang kan jeg konkludere, at BT hellere vil skrive en opsigtsvækkende og skræmmende overskrift og artikel end de vil fortælle sandheden. Hvis jeg var Albert Gjedde (forskeren), så ville jeg godt nok blive sur på BT.

Kilder:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/familieliv/de-yngstes-evner-til-naervaer-kan-trues-af-ipads
http://www.bt.dk/danmark/hjerneforsker-advarer-mod-ipad-frygter-en-hel-generation-af-autister

I dag læste jeg denne artikel på dr.dk.

Baggrunden er, at man med en let til moderat depression kan henvises – med tilskud – til psykolog. Men er depressionen svær, så skal man behandles i sygehussystemet og er det f.eks. angst, så skal man selv betale det hele.

Det viser sig så, at 28% af de henviste har svære depressioner og 39% slet ikke lider af depression, men noget helt andet, f.eks. angst, dødsfald i familien eller “ondt i livet”, hvad det så end er.

Danske Regioner mener at det er fordi lægerne blot bruger det som en skraldespandsordning, når lægerne synes en patient bliver for svær – f.eks. ved “ondt i livet”. Og hvad er det lige forskellen er på “ondt i livet” og en depression?

Jeg tror det er de privatpraktiserende læger, der synes at systemet er latterligt og at de gerne vil hjælpe deres patienter. Har man en patient med en svær depression, så skal vedkommende hjælpes i psykiatrien. Jeg er selv lige blevet henvist til en psykiater – der er minimum et halvt års ventetid i Randers, Viborg, Silkeborg-området og endnu længere i f.eks. Århus. På sygehusene står der ganske vist på ventetid.dk, at der er 8 ugers ventetid – men i praksis viser det sig, at deres eneste tilbud er en indlæggelse.

Og så kan jeg altså godt forstå, at de privatpraktiserende læger omgås reglerne og giver deres patienter den hjælp de har brug for – for det er sikkert heller ikke sjovt at skulle ud og skrive en dødsattest for en patient der har valgt en anden udvej end ventetiderne.

Har man en patient med angst, så kan lægen vælge mellem selv at behandle, sende patienten til en privatpraktiserende psykiater eller at lade patienten selv betale for en psykolog.

Behandle selv: Lægen har ofte ikke tid til andet end at skrive en recept på angstdæmpende medicin – medicin som har mange bivirkninger og som kan skade mere end det gavner.

Sende til en privatpraktiserende psykiater: Minimum et halvt års ventetid, hvor lægen så i mellemtiden kan behandle med angstdæmpende medicin.

Lade patienten betale selv: Ofte ikke en mulig løsning, da det koster knap 1.000 kroner pr. gang. Det er der mange der ikke har råd til, specielt da mange på det tidspunkt de søger lægehjælp for deres problemer allerede er ude af arbejdsmarkedet.

Jeg mener at løsningen er at udvide gruppen af folk der har ret til tilskud til psykologhjælp. Det vil koste penge i første omgang, men som der også står i artiklen, så mindsker ordningen antallet af langtidssygemeldte, så man sparer på dagpenge og får mere hjem i skatter, fordi folk hurtigere kommer tilbage på arbejdsmarkedet – eller måske slet ikke behøver forlade det i første omgang.

For mange bliver henvist til psykolog – DR – 16. oktober 2011

Hvert halve år er der Formland i Herning. Det er den store indkøbsmesse for brugskunst, køkkenudstyr osv. og hvert halve år uddeles Formland Design Award. Kriterierne for nomination er:

– nyt og innovativt
– godt koncept
– skandinavisk stil

Vinderen får 100.000 kroner og massiv markedsføring i forbindelse med messen.

Nu har jeg fulgt med nogle år og jeg synes altid det er det kedeligste produkt der vinder. Det er næsten altid et eller andet stel, som ligner alle de andre stel der står udstillet i Imerco og Salling.

Og i år er ingen undtagelse. Georg Jensen har lavet en serie med køkkenting og jeg synes den er intetsigende – der er ikke noget som helst innovativt over at lave ENDNU et salt-/pebersæt.

De to andre produkter der var nomineret var begge nytænkende og innovative – omend jeg ikke helt tror på ideerne.

Det ene var en karaffelrenser fra Stelton. Ideen er god – man stopper kæden ned i flasken og hælder opvaskevand i, lukker med proppen og ryster. (Personligt bruger jeg groft salt og opvaskemiddel.) Men jeg spår karaffelrenseren en skæbne på forsiden af Imercos julekatalog – altså den der billige gave, som man giver til mosteren, som man ikke rigtig ved hvad man ellers skal give. Præcist ligesom Creme Brulee-sættet fra sidste eller forrige år. :)

Det sidste produkt er fra Element+ – et sæt af opøsere/måleskeer/litermål, hvor der er tragt i enden. Jeg tror heller ikke at det bliver den store succes – jeg kan godt se ideen, men jeg kan også se hvordan man lige får vendt den forkert og ender med sovs ud over hele køkkengulvet.

Jeg tror nu jeg ville have valgt sættet fra Element+ – altså tragtene – hvis det var mig der skulle vælge. Jeg synes det er det mest nytænkende af de tre produkter. Og jeg ville i hvert fald have valgt Georg Jensens serie som det allersidste – for det ser jeg slet ikke noget nyt i.

Så er regeringen ved at bryde lidt sammen. Birthe Rønn Hornbæk er blevet smidt ud, Tina Nedergaard går af og der bliver rokeret rundt til den store guldmedalje.

I forvejen bliver der ikke lavet for meget, for der er jo valg senest i november og dels skal der føres valgkamp og dels er der ikke nogen der tør gøre noget der er bare den mindste smule upopulært. Så alt står i stampe.

Og nu skal der også bruges penge og ressourcer på at få sammenlagt ministerier og få sat nye mennesker ind i arbejdet.

Så lad os da få det valg, så der kan startes på en frisk og der kan komme gang i tingene igen!

Det Kongelige Bibliotek (KB) har lejet lokaler ud til Hizb Ut-Tahrir, som vil holde et møde der i aften. Kulturministeren – og naturligvis DF – har forsøgt at presse KB til at nægte Hizb Ut-Tahrir at holde mødet, da de mener at Hizb Ut-Tahrir vil opfordre til drab på danske soldater i Afghanistan.

Jeg sympatiserer på ingen måde med Hizb Ut-Tahrir, deres mål eller deres midler. Men det er flere gange blevet konkluderet, at det er en lovlig forening og at man ikke kan forbyde den. Derfor må grundlovens paragraffer om forsamlings- og ytringsfrihed også gælde dem – uanset hvor uenige man er i det de står for.

Derfor synes jeg at Erland Kolding Nielsen (direktøren for KB) har handlet helt rigtigt i at nægte at lade sig kue af kulturministeren og DF og nægter at forhåndscensurere mødet. Stor ros til ham for at stå fast på ytringsfriheden – også selvom det skaber modstand og negativ presse.

Som det sikkert ikke kan overraske nogen har jeg også en holdning til efterlønnen. Og for en gangs skyld er jeg IKKE helt rød. :)

Jeg synes det er en fin ide at afskaffe efterlønnen over en årrække – HVIS der vel at mærke bliver gjort noget for at dem der reelt har brug for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet får mulighed for det.

Som det ser ud i dag, vil man, uden efterløn, sådan set ikke have andre muligheder end at arbejde eller gå fra hus og hjem.

Uanset hvad Lars Løkke siger, så er det de lavest uddannede med de hårdeste fysiske jobs, der er flest af på efterløn. De har ofte ikke haft råd til at betale for en privat pensionsopsparing og må derfor “nøjes” med hvad det offentlige giver dem mulighed for.

I dag er det efterløn.

Bliver efterlønnen afskaffet er der følgende muligheder tilbage, når man ikke kan holde til at arbejde mere:

Sygedagpenge: En mulighed i en ret kort periode og kun hvis kommunen vurderer at man er uarbejdsdygtig. Man skal stadigvæk stå til rådighed for arbejdsmarkedet og kan sendes i den ene urimelige arbejdsprøvning efter den anden.

Revalidering: Urealistisk, når man når efterlønsalderen og er nedslidt. For at få revalidering, skal der være et realistisk mål om varig selvførsørgelse efter revalideringen – og er der det når man er 62 og har nedslidt ryg?

Fleksjob: Der mangler i forvejen fleksjob og med de nye regler regeringen vil indføre bliver det endnu sværere at blive godkendt til fleksjob. Kræver også typisk arbejdsprøvninger osv.

Førtidspension: Det er jo så det vismændene siger at man kan få, hvis man ikke kan arbejde. Men det er i forvejen meget svært at få en førtidspension – er der bare 5% resterhvervsevne tilbage eller mulighed for at tilstanden med tiden kan bedres en smule, så er der ingen mulighed for førtidspension. Og med de nye regler, så bliver det helt umuligt.

Kontanthjælp: Så er der kontanthjælpen tilbage. Det kræver at man hverken har penge eller værdier. Så har man et hus: Det skal sælges. Har man en bil: Den skal formentlig også sælges. Har man lige arvet 15.000 kroner: De skal bruges først. Er man gift: Så skal ægtefællen forsørge en. Ydelsen er så lav at det er svært at leve på den og igen skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet med diverse arbejdsprøvninger.

Så hvis man laver en fornuftig nedslidt-kategori i sociallovgivningen, så tror jeg det er en glimrende ide at afskaffe efterlønnen – men der skal være en mulighed for dem der er blevet slidt ned gennem deres tid på arbejdsmarkedet. En mulighed, der giver dem mulighed for at leve fornuftigt – ikke bare overleve.

Rød blok vil beholde efterlønnen, hvor der er en del (ikke så mange som blå blok påstår, men alligevel en del) der “udnytter” ordningen til at gå tidligere på pension.

Blå blok vil afskaffe efterlønnen, men vil ikke gøre noget for at hjælpe dem der falder i hullet mellem de nuværende tilbud i sociallovgivningen og arbejdsmarkedet.

Mit forslag er at man laver en kasse der samler dem op der falder i hullet og så afskaffer efterlønnen for resten.

I dag i Politiken har de en artikel om hvordan TDC’s ventetider koster millioner. Når man er nødt til at tage en hel fridag/fleksdag/sygedag/omsorgsdag for at vente på en tekniker man ikke aner hvornår kommer, så koster det jo samfundet i den sidste ende.

TDC’s kommentar er:

Vi oplever næsten ingen klager på det her felt, og derfor har vi indrettet os, som vi har. Men vi evaluerer selvfølgelig løbende.

Så hermed en stor opfordring til at klage næste gang du skal sidde hjemme og vente en hel dag på en tekniker fra TDC. Du skal ikke bare klage til teknikeren, for det tæller åbenbart ikke med – du skal ind på TDC’s hjemmeside og udfylde en klageformular (som er særdeles godt gemt). Men den er altså her.

Det skal dog siges, at hvis man vil betale 195 kroner for det, så kan teknikeren pludselig godt komme med et to-timers-interval for hvornår han kommer. (Spørgsmålet er så om det holder!)

TDC’s ventetider koster millioner, Politiken, 1. januar 2011

På bt.dk kan man læse artiklen Æbleskiven goes to Amerika.. som morgenmad. Her gør de noget grin med påstanden om at æbleskiver i Danmark bliver brugt som morgenmad – men nederst i deres faktaboks påstår BT/”journalisten”, at æbleskiver er lavet af pandekagedej!

Det er i hvert fald ikke samme dej jeg plejer at bruge! Til gengæld kunne jeg sagtens spise æbleskiver til morgenmad. :)