Trines blog

I dag var vi i Århus og benyttede lejligheden til at se på nogle skibe. Det var lidt en skuffelse. De lå ret langt ude i bugten, men det er sikkert bare fordi bugten ikke er så dyb. Men de færreste af dem gik for sejl. Og et sejlskib for motor er altså bare ikke så flot som et sejlskib for sejl. Men mennesker var der nok af.

Vi havde Siri med og nåede at blive skældt ud af en mand. Stranden ved Ballehage var fyldt med mennesker og han havde sat sig med sin kone i sandet. Siri mødte en anden hund og blev glad og lavede et lille hop. Lidt sand ramte åbenbart i nærheden af ham og han blev meget sur. Vi kunne i hvert fald gå et andet sted hen med sådan en hund! Stakkels mand – sådan at kunne få en hel dag ødelagt af at få lidt sand på sig. Måske skulle han have overvejet et andet sted end en strand?

Et par caches blev det også til. Nu mangler vi bare 7 inden på torsdag. Men Kåre har fri i denne uge, så mon ikke vi når det?

En journalist tager en keramisk kniv med gennem sikkerhedstjekket i Kastrup og Dansk Folkeparti kræver straks at alt handel med keramiske knive skal registreres og folk skal ekstra-tjekkes, hvis de har købt en kniv og vil ud at flyve.

Et par læger er indblandet i en bombe i England og straks vil Dansk Folkeparti, som minimum, have alle udenlandske læger i Danmark terror-tjekket af PET.

Hvad bliver det næste?

Dansk Folkeparti er simpelthen det mest populistiske parti der findes, i hvert fald i Danmark. De spiller på laveste fællesnævner og folks usikkerhed, og hvis de kan øge usikkerheden gør de det gerne, for det giver flere stemmer.

Hvis alle tænkte over, at hvad Dansk Folkeparti gør, gør de KUN for dem selv, så ville de ikke eksistere. Hvis det ikke er racistisk eller giver stemmer, så gør de det ikke.

Og på et eller andet tidspunkt skal jeg sikkert nok stoppe med mit politiske bavl.

Pille udvisker smertefulde minder.

Sådan lyder overskriften i dag i en artikel i bl.a. JP. Når man nærlæser den, drejer det sig om betablokkeren Propranolol, som i dag bruges til at sænke puls og blodtryk. Det bruges bl.a. til symptombehandling af for højt stofskifte og til eksamensangst.

Det nye trick er at give det til folk der har været udsat for en traumatisk hændelse, mens man snakker om det. Og da de så ikke oplever de ubehagelige fysiske symptomer denne gang, vil de fremover have nemmere ved at klare tanken om det de har været udsat for.

Jeg vågnede meget hurtigt, da jeg hørte det i radioavisen i morges. Som dem der kender mig måske kan huske, så var jeg omkring 2003/2004 plaget af en voldsom depression med angstanfald, hvor jeg bare ikke havde lyst til at se mennesker. Den tilstand var udløst af Propranolol!

Propranolol er kendt for at have nogle knap så sjove psykiske bivirkinger: Mellem 1% og 10% får søvnforstyrrelser eller mareridt, mellem 0,1% og 1% oplever rastløshed, uro, forvirring, desorientering, humørsvingninger, paranoide forestillinger eller hallucinationer. Mellem 0,1% og 0,01% får en depression eller mister evnen til at gebærde sig i samfundet.

Der skal være meget, meget gode grunde, før Propranolol får lov til at komme i nærheden af mig igen.

Det er ved at være lang tid siden sidst, men der er ikke sket så meget. Vi har nu fundet 80 caches, vi har været i Jesperhus Blomsterpark med Kåres familie, vi har været til barnedåb (hun hedder Chili), jeg har været nogle dage i Biersted, vi har været i Tranum og spise lam, vi har været en kort tur i Biersted til noget tech.support og vi har prøvet at punktere nede midt i Limfjordstunnelen. Ikke sjovt, kan jeg røbe.

Vi kom op af tunnelen og ind til siden, men der var ikke noget plant sted lige at smide bilen, så ind i rabatten. Men den lille-bitte donkraft vi havde i bilen kunne ikke bruges på ujævn grund. Så 1731 ringede jeg til Falck, de ville komme og hjælpe. 1750 fik jeg en SMS om at Falck ville være hos os mellem 1755 og 1805. 1800 ringede Falck-manden og sagde at han holdt på den anden side af motorvejen og lige skulle til Nørresundby og vende. 1813 kørte vi videre. Det synes jeg faktisk er imponerende! Og så regnede det ikke engang mens vi ventede. :)

Dagens citat, om hvorfor den danske udgave af Harry Potter and the Deathly Hallows først kommer til november:

Bogen udkommer nemlig på engelsk en måned senere, end den plejer, og vi kan simpelthen ikke nå det, hvis oversættelsen skal være lige så god, som den plejer…

Hvilken fryd, det er at se på kortet over caches i Danmark. 10 nye caches indenfor seks km. Ni almindelige og en mystery.

Men det må vente til i morgen. Om halvanden time har vi inviteret gæster til bål og snobrød og det står ned i lårtykke stråler! Og den dumme regn har slået en af mine pæoner til løsblade. Men vi tænder bål i carporten og så går det hele nok.

Og der er kommet mail fra mor. Hun har det godt i Portugal og jeg tror det bliver en meget, meget træt mor, vi får hjem. :) Der er blomster over det hele dernede og hun har sendt et billede af en af dem hjem.

Dagens meningsgivende citat:

Vi har selv nogle dyr – bare ikke nogen med pels, for dem er jeg allergisk overfor. Vi har nogle græske landskildpadder, ørkenrotter og nogle brunegern, som lige har fået tre unger.

Okay, jeg indrømmer det: Jeg er altså ikke til svensk om morgenen.

Klokken 0626 vågner jeg ved at Kåre siger farvel til mig, jeg ser på uret og styrter i noget tøj og ud i bilen, for at samle Kåre op på vejen og køre ham ned til toget, så han når det. Han skulle nemlig videre til Odense. Men der er ingen Kåre på vejen. Ikke før jeg når helt ned til banen. Jeg må simpelthen have døset hen, og vågnet fem minutter senere og troet han lige var gået.

Nå, hjem i seng og sove et par timer, indtil jeg klokken 9 skulle ringe til Travellink for at bestille en flybillet til Lissabon til min mor. “Alle linjer er optagede, du vil hurtigst muligt blive stillet om til næste ledige skandinaviske medarbejder.” Shit, skandinavisk! Nå ja, der er da størst sandsynlighed for at det er en dansker eller en nordmand. Men så heldig var jeg ikke. En svensker.

Efter en halv time var det alligevel lykkedes mig at få en returbillet fra Aalborg til Lissabon på torsdag og hjem en uge efter. Også selvom det var på svensk. Men helt godt har det ikke gået, for jeg er lige blevet ringet op, at de lige skulle bruge navnet på kreditkortet igen…

Så torsdag morgen tager min mor flyet til København og videre til Lissabon – helt alene. Jeg synes det er sejt. Jeg håber hun får en god uge dernede.

Så kom posten. En rykker på over 5000 kroner på ejendomsskatten. Sh*t, tænkte jeg. Opkrævningsdato 10 dage før vi overtog, så vi har fået rykkeren på en regning, som de tidligere ejere skulle have betalt.

Jeg ringede straks til vores advokat og vi aftalte, at jeg skulle betale regningen med det samme og sende en kopi til dem, så ville de regne det med i refusionsopgørelsen.

Så nej, svensk er ikke en god ting at starte dagen med.

Man skal ikke være bange for blod, når man har en hund som Siri. Når man ordner pels på hende, her om sommeren, så sidder der en hel del skovflåter i pelsen. Og det er ikke altid de er helt små. Og hvis de så har siddet lidt for længe, så er pelsen rundt om dem fyldt med blod og det bløder når man tager dem ud. Alt i alt ikke specielt lækkert. Men det følger med.

I lørdags var vi i Århus til fødselsdag og i går var det så min fødselsdag. Indtil klokken 18 fejrede vi det ved at sidde inde og brokke os over varmen. Men så kørte vi til Silkeborg.

Vi skulle lige finde en cache eller to. Faktisk blev det til syv. Vi spiste aftensmad ved slusen og det var dog den værste turistfælde. 35 kroner for en pita med kylling, og der var altså kun 40-50 gram kylling, resten var bare salatblade. Og 15 kroner for pommes frites, som var ovnbagte og der har maks. været 80 gram.

Vi gik nogle gode ture og en af cachene involverede en hel del vand (læs; en Gudenå) og så var Siri glad. Vi var først hjemme 0030. Men det var en hyggelig fødselsdag.

I dag har jeg fået taget blodprøve og så må vi se hvad Weeke siger på onsdag. Mit gæt er: “Det ser fint ud, vi fortsætter på 5 mg og så ses vi om 6-8 uger.”

Øj, det var grimt! Jeg skulle lige se noget på min hjemmeside, og der var en reklame for Morten Messerschmidt.

Sådan noget vil jeg altså ikke udsætte besøgende for og tænk hvis de kunne tro den slags om mig. Heldigvis kan man sortere dem fra i Adsense, så nu skulle det i hvert fald ikke ske mere.

Omend jeg egentlig godt gad se, hvor meget han mener et besøg på sin hjemmeside er værd? Men køn er hans hjemmeside ikke. Lidt bedre i IE end i FF, men ikke noget at råbe hurra for.

Og så bare lige en gang til for prins Knud: Jeg sympatiserer PÅ INGEN MÅDE med hverken Morten Messerschmidt eller Dansk Folkeparti!