Trines blog

Vejret var godt, så aftensmaden blev igen lavet over bål. Mens jeg lavede mad, fik Kåre ryddet lidt mere op og fjernet en halv skillevæg, så nu begynder det at ligne noget med den nye terrasse.

Kåre rydder op og Ellen charmer

Aftensmaden bestod af minestroneinspireret suppe: 1 porre, 1 løg, 1 pakke bacon, 1 par hvidløgsfed, 2 gulerødder, kartoflerne fra en plante, 2 kviste rosmarin, 2 kviste timian, 2 løvstikkeblade, salt og noget vand. Når det har kogt 1/2-1 time tilsættes 2 1/2 dl hakket tomat, det koger videre et kvarters tid og smages evt. til. Det er altså god mad – nemt, hurtigt og billigt.

Aftensmad – minestroneinspireret suppe

Åh ja. Og så har vi fået vores andet FFC – FirstFinder Certificate. Lige før middag blev der frigivet en cache i Uni-parken, en mystery endda. Jeg løste opgaven, synes koordinaterne så lidt galt ud, kontaktede cacheejer som bekræftede at det var de rigtige koordinater. Men kunne jeg få fat på Kåre, nej da. Men klokken 16 tog Kåre hjemad og gik lige forbi for at se om der nu var andre der havde fundet cachen. Det var der ikke! Så hurra for os – og Google Maps. :) eTrexen lå nemlig i bilen. HePe fandt cachen som nummer to en times tid efter.

Far og datter, ikke at forveksle med farogdatter¹ :)

Og rigtige babyer lugter altså af røg!

1/ Et geocacher-team fra Nordjylland

I går var vi i Bjerringbro for at handle og gå en tur. Vi fandt et område, hvor der helt sikkert skal ligge en lille børne-multi. Nu skal vi bare have fat i Viborg Kommune og have tilladelse til at placere cachen.

Ellen er glad og tilfreds

Der var som bekendt måneformørkelse i går aftes, så den var vi da også ude at se på. Den var ganske rød og flot. Men det er altså svært at tage et godt billede af en måne med et ganske almindeligt kamera.

Formørket måne

I dag var vi til vikingemarked på Kjællinghøl. Det var, naturligvis, ikke så stort som markederne på f.eks. Lindholm Høje og ved Moesgaard og slet ikke så gennemført som middelaldermarkedet på Voergaard, men det var nu meget hyggeligt alligevel. Om ikke andet gav det inspiration til aftensmaden.

Ellen fik en birkepind at sutte på og lege med

Vi spiste vores medbragte frokost ved lejrpladsen ved Gudenåen. Der var en mulliard hvepse, så vi var nødt til at flytte lidt rundt. Men vi fik da spist. Og det er et rigtig dejligt sted, men det har jeg vist sagt før. Så kommer I forbi, så kør endelig derned. Der er også et par caches i området. :)

Afslapning efter frokosten

Vel hjemme igen blev Ellen lagt i seng og sov tre timer. Imens lavede jeg et lille, sygt bål i haven, ordnede grøntsager og satte mad over. Kåre flyttede en masse træ. Og netop som koteletterne var færdige på risten og vi skulle til at spise vågnede Ellen. Men vi fik da alle tre noget at spise. Og de majs vi skulle have, var simpelthen så tørre, så Siri fik den ene af dem. Hun lå længe og gnaskede på den majskolbe og det var ikke meget der var tilbage. :)

Efter aftensmaden

Aftensmaden var kartofler fra en kartoffelplante, et rødløg og en mugfuld skiveskårne porrer svitset i en smule margarine. Så smed jeg en halv liter vand i sammen med to kviste timian, tre store løvstikkeblade og noget salt. Det kogte en tre kvarters tid og blev til sidst jævnet med en teskefuld maizena rørt ud i en deciliter A38. Det var fin aftensmad.

Så har vi været til babysvømning for første gang. Ellen har godt nok været lidt småpjevset i går og i dag, men vi valgte at tage afsted alligevel. Og hun synes vist også det var sjovt nok, specielt var det dejligt, at jeg kunne hoppe rundt med hende. Men 9 kilo virker altså mindre tungt under vandet. Og hun var i hvert fald ikke det mindste utryg ved det store badekar. Kåre synes vist det var lidt besværligt at skulle skifte tøj på både ham selv og Ellen og skulle have dem begge vasket. Men han klarede det da.

Omend det vist var lidt trælst da de skulle have tøj på igen. Der var Ellens tålmodighed altså ophørt og hun var SULTEN! Det fandt jeg også ud af at hun måtte være. Var I klar over hvor effektivt en sauna er til at få mælken til at løbe? Jeg lå lige så stille på ryggen og slappede af, da jeg kunne mærke mælken løb ned. Og da jeg kiggede ned af mig selv, stod det som et springvand fra begge bryster. Ca. 20 cm op sprøjtede mælken – og ud til alle sider. Det så lidt sjovt ud. :) Men bare rolig, der var mere end nok til Ellen også. Hun lider ingen nød.

Ellen begynder så småt at smile igen efter den, noget overraskende, danske sejr.

Men håndbold – det kan hun ikke lide. Eller så holdt hun bare med russerne. Det var jo sådan en anelse spændende til sidst. Ellen sad på Kåres skød i sofaen. Jeg stod med hvide knoer og holdt om stolen. Og da så Mikkel sendte den bold lige i nettet brølede jeg og Kåre sprang op af sofaen. Og Ellen skreg. Hun blev simpelthen så forskrækket, den lille stakkel. Så jeg må prøve at være lidt mere behersket på lørdag.

Ellen har altså ikke helt forstået det der med at fødder vender nedad. Fødder skal være oppe på noget. Kanten af vuggen, kanten af barnevognen – eller på bordet:

Greenpeace har smidt 150 granitblokke i Vadehavet ud for Sild for at forhindre fiskere i at fiske med bundtrawl og for at forhindre sand- og grusudvinding. Det er sikkert også effektivt, men hvad har det ellers af effekt?

I Gudenåen her ved Ulstrup, har man placeret nogle store sten i den ene side af åen. De har dannet ynglepladser for flere af laksearterne, så der nu er en øget bestand i åen. Vil der mon ske noget lignende i Vadehavet?

De 150 blokke vil formentlig rykke på den fine balance der er i Vadehavets økologi og spørgsmålet er om Greenpeace har overvejet hvad der sker med området på længere sigt. Jeg tvivler, men jeg håber ikke det kommer til at ødelægge noget.

At miljøministeren så ikke har levet op til sit ansvar i sagen er en helt anden historie.

Politiken, Greenpeace smider granitblokke i Vadehavet, 12. august 2008

I dag have vi for anden gang besøg af sundhedsplejersken. Første gang var 26. marts hvor Ellen var 6 dage gammel.

I bogen skriver sundhedsplejersken:

Jeg ser en dejlig, aktiv pige. Stærk pige. Flot motorisk udvikling. Pludrer nuanceret.

Så alt er som det skal være. Hun er godt stimuleret og mere knyttet til Kåre end mange jævnaldrende babyer er til deres far. Så noget godt er der i hvert fald kommet ud af min dårlige ryg. :) Hun synes det var godt at vi havde Ellen med til en masse ting og at hun havde en fin hudfarve, man kan se på hende at hun er meget ude. Så vi er nok ikke helt dumpet som forældre.

Hun er i øvrigt 69 cm lang og vejer 8,9 kilo. Ikke helt let at slæbe rundt på, den bette.

Bolde er sjove – bolde der siger lyde er endnu sjovere.

Så blev det mandag. Jeg gider ikke mandage ret meget. Man skulle egentlig ikke tro det gjorde den store forskel, når jeg nu alligevel går hjemme hele tiden. Men det gør det faktisk. Specielt nu hvor min ryg er så dum. Det er simpelthen frygtelig ikke at kunne gøre alt det man har lyst til. Bare det at tage Ellen op kræver at jeg tager mig sammen. Det er ikke spor sjovt. Så er det meget bedre i weekenderne, hvor Kåre er hjemme. Så kan jeg bare bede ham om at samle hende op til mig. Men nu er mandagen ovre og så er der kun fire dage til weekenden. :)

20 minutter efter jeg havde lagt hende til at sove middagslur.

Men vi skal nå en masse i denne uge. I morgen kommer sundhedsplejersken. Det er spændende hvad hun siger til vores klump af en unge. Torsdag skal vi til babysvømning for første gang. Det glæder jeg mig til. Og fredag er der mødregruppe. Det er nu meget skægt at se alle de børn sammen.

Fem af de seks børn i mødregruppen. Vores er klumpen i midten, der er ved at spise naboen. :)

For nu at vende tilbage til ryggen, så har min fysioterapeut en mistanke om at jeg kunne have en bestemt bindevævssygdom. Så han synes jeg skal snakke med min læge om det og evt. få en henvisning til Center for Sjældne Handicap på Skejby. Nu har jeg en tid hos lægen på næste tirsdag, så må vi se hvad han siger til det. Hvis fyssen har ret, så kan det fint forklare alle mine ledproblemer. Det kunne jo være interessant – og ganske rart at få en mere diagnoset diagnose end HMS – HyperMobilitetsSyndrom. Men nu må vi se.

De er lidt søde, er de ikke?

Og nu er det vist ved at være tid til aftentur med de to piger. Utroligt at Ellen ikke er træt. Hun vågnede klokken 9 i morges og jeg lokkede hende til at sove et kvarter i eftermiddags. That’s it. Men sådan er hun vist bare.

En solsikke er spiret frem i vores indkørsel. Ganske imponerende, for den vokser på fiberdug og Kåre kom til at knække den, da den var lille. Men den er ligeglad og har vokset sig stor og flot.

I går var vi en tur ved Moesgaard Strand til event. HePe havde arrangeret og sørget for et par nye caches, men det primære var hygge – og kage. :)

Dina, Tomas, Siri, Ellen og Kåre ved Moesgaard Strand

Tomas og Dina kom til frokost og derefter kørte vi mod Moesgaard. Det vil sige – vi kom ikke ret langt, for batteriet var dødt. Så vi ringede til Tomas og Dina og bad dem vende om og komme tilbage. Men der var naturligvis ikke nogen af os der havde nogle startkabler. Så ind til naboen for at låne sådan noget. Men det hjalp aldrig en dart. Ind til naboen igen, denne gang for at låne naboen. Sønnen kom ud, flyttede kablet fra stellet til minus på den anden bils batteri, gassede op og så var det klaret. Godt med en god nabo! Vi fik kablerne med, hvis nu den også drillede på vejen hjem. Det gjorde den heldigvis ikke.

Udsigt over Århus Bugt

Så vi kom til Moesgaard og fandt nemt alle de andre nørder. HePe havde lagt tre nye caches mod nord, som vi fandt uden de store vanskeligheder. Dina fandt den ene. Så tilbage til de andre, et stykke kage eller to og så ellers sydpå for at finde næste cache. Det var en mystery som krævede noget lidt bedre udstyr end vores. Men heldigvis er geocachere nogle flinke mennesker, så vi blev straks tilbudt at låne noget lidt mere avanceret legetøj. Og så kunne vi finde cachen.

Månehavssten

Det var hyggeligt at være sammen med Tomas og Dina igen og det var hyggeligt at møde nogle af de andre geocachere. Vi fandt kun fem caches, men vi havde det hyggeligt og det er det vigtigste. Omend de dersens geocachere ikke spiser ret meget chokolade – der blev kun spist to toppe, så vi må have den med til næste event også. :)

Dina og Ellen – hvem hygger sig mest?

Ellen tog som sædvanligt det hele med ophøjet ro. Ingen gråd eller klynken, kun grin. Men så længe jeg er med er maden jo heller ikke langt væk. Vi mistede dog en sok på vejen. Hvornår er der nogen der udvikler en sok, der kan blive siddende på en babys fod? Jeg er sikker på at der er et marked for det.

Glade piger

I dag har vi været i Hjermind Skov for at lægge en ny logbog i en cache. Vi har også set lidt OL og kogt en masse æblegrød til fryseren. Og min ryg er helt åndsvag igen. Den var ellers ved at blive god, men så lavede jeg lige en forkert bevægelse – igen. Hvis jeg var en hest, var jeg blevet skudt!

EB om dressur:

Det er, for de mindre sportsinteresserede læsere, den del af legene, hvor ryttere i stramt tøj skal overbevise en hest om at se ud som om den nyder at danse quickstep op og ned af langsiden på stadion.

Vinderen er den bedst dansende hest med det største smil.

EB

Amerikanske forskere har opdaget en religiøs urt, der kan lindre smerterne ved leddegigt.

fpn.dk

Tudse på besøg

Pludselig råber Kåre fra køkkenet. En frø og en tudse har ikke kunnet lide regnen og tordenvejret, så de havde søgt tilflugt i vores køkken. Frøen kom hurtigt ud, men tudsen var lige lidt på sightseeing.

Vejret er altså heller ikke værd at gå ud i. Men det er nogle rigtig flotte lyn.