Dyr uge
Friday, January 30th, 2009Det blev en halvdyr uge. Vi har købt en bil, som vi skal hente i næste uge. Det blev til en C5 med automatgear og fartpilot – og fungerende ur! Og så har jeg lige købt en eee 901. Den kommer også engang i næste uge. Så det bliver en spændendende uge.
Nu er jeg jo begyndt at køre forbi Randers Storcenter og gennem Langå hver dag og der er handlemulighederne altså en anelse bedre end i Ulstrup. Udvalget af varer og butikker er i hvert fald lidt større, for egentlig er det imponerende med både en brugs og en købmand i en by med 1.700 indbyggere. Og Ellen synes i hvert fald at gode ben og brun sovs til kartoflerne var lækkert!
En lille gåtur blev det også til i tirsdags, hvor jeg havde fri. Der ligger et rigtig dejligt område her sydvest for Ulstrup. Lidt hede og lidt bakker og lidt skov. Helt perfekt til en cache. På et eller andet tidspunkt skal vi også have taget os sammen og ringet til ejeren, for han læser åbenbart ikke mail. Jeg HADER telefoner! Men på et tidspunkt sker der sikkert noget.
Min krop har i øvrigt ikke haft det godt af at begynde igen. Jeg har så ondt i specielt ryggen, men hofter, hænder og fingre kan godt være med også. Jeg håber det bliver bedre, når det bliver lidt hverdag og når jeg slipper for at skifte gear i bilen.
God weekend!