Trines blog

Eksamenen gik tåleligt. 50% af opgaven blev stillet i 10 sider ud af pensums godt 500 sider! Og det var selvfølgelig lige det jeg ikke følte jeg havde helt styr på: Nemlig konkurser. Men jeg håber da på at bestå og også gerne med en karakter over 2!

Flødeboller er sundt!

I weekenden var vi i Nordjylland. Mor og far passede Ellen og Siri lidt i dag, mens mig og Kåre tog på geo-tur til Hammer Bakker. Det var godt nok øsregnvejr, men hvad gør det? Vi nåede fem caches, heraf en 4/4 på en ret stejl skråning – og det bliver ikke nemmere af at det er vådt!

Morfar og Ellen trommer.

Og så har vi lånt en Wii. Wii’er er sjove, men absolut ikke befordrende for smertefriheden. Indtil videre har Kåre banket mig i bowling to gange og jeg har kun banket ham en gang. Men min Wii-alder var 24 og Kåres var 41. HA! Ellen vil bare gerne kravle på Wii Board’et.

Dagen har været præget af en hel del sløvsind. Jeg har ikke kunnet tage mig sammen til noget som helst, men blev dog nødt til det, da jeg opdagede at alle de filer jeg troede jeg havde downloadet til eksamenen i morgen, blot var links og ikke filer. Heldigvis opdagede jeg det da – det var lidt trælst at sidde til eksamenen og opdage at man ikke havde noget som helst med!

Ellen gynger.

Sidst på eftermiddagen var vi dog et smut på biblioteket og på legepladsen. Og nu har vi endelig fået de 10.700 kroner igen, men vi har endnu ikke fået købt en bil. Xantiaen er blevet repareret, men Kåre siger at den stadigvæk siger lyde. Den SKAL bare kunne køre til Viborg i morgen!

Og når jeg kommer hjem fra eksamen i morgen – SÅ skal der leges. Vi har nemlig lånt en Wii og en Wii Fit. Det ligger inde i stuen og skriger på mig, men jeg tør ikke. Tænk hvis et eller andet dumt går af led og gør for ondt i morgen. Så Kåre må først lege når jeg er kørt. :)

Ellen har gået til babyrytmik det sidste halve år og i musikskolen er man registreret under barnets navn. Så da telefonen ringede den anden dag, bad damen om at snakke med Ellen. Hun nåede dog at rette det, til at hun gerne ville snakke med Ellens mor. Kåre forklarede at jeg ikke var hjemme og damen begyndte at sige, at det var om det her babyrytmik, som Ellen og hendes mor gik til. Kåre kunne så fortælle at Ellen og hendes FAR gik til babyrytmik, mens Ellens mor blev hjemme. Det havde hun alligevel aldrig hørt før.

Det er synd, synes jeg. Hvorfor er det altid moderen der skal gøre den slags med barnet? Det kan faderen da lige så godt.

Desværre ville hun fortælle at der ikke var nok til at oprette hold her i starten af foråret, så ingen babyrytmik til Ellen og hendes far. Det var Kåre godt nok ked af – han lignede faktisk en der havde fået sokker i julegave da jeg kom hjem.

Ellen sover middagssøvn! Eller det var i hvert fald planen.

Vi har været ude at prøve en C5 i dag og jeg tror vi har en vinder. Men det krævede lidt forarbejde, for i går var vi i Grenå (CT-skanning) og på vejen hjem begyndte Xantia’en at sige nogle ret bekymrende lyde. Så vi ringede til værkstedet i dag for at få den repareret og så lige låne en anden bil, så vi kunne komme til Silkeborg for at prøve C5’en. Men de havde ikke tid i dag. Kåre kørte den alligevel til Bjerringbro, for så kunne det da være at de fandt en halv time. Mekanikeren tændte den, lyttede og sagde at det var udstødningen der var gået løs og at vi sagtens kunne køre. Så vi kørte til Silkeborg og sådan en C5 er nu ikke en dum bil – men 200.000 kroner er også mange penge! (Man skulle bo i Skotland. :))

Find fasanen.

Og når vi nu alligevel lige var i Grenå så blev det da også til et par caches. En enkelt i Grenå og en dejlig gåtur i Løvenholm Skov. Men det er altså underligt med en skovtur uden Siri.

Løvenholm Langsø.

Banken slås vi stadigvæk med for at få de 10.700 kroner der er blevet stjålet fra vores visa-konto. Fyren der tog mod anmeldelsen har åbenbart ikke vidst hvad han har gjort, så nu skal der ryddes op i sagen og så vist startes forfra. Men hende der har sagen nu, har lovet os, at det hele bliver tilbageført, så vi ikke mister nogle renter. Hvordan de så gør det med årsskifte, skattevæsen osv. kan ikke være vores problem.

Vi er ved at købe bil. Det er simpelthen komplet umuligt. Den skal have plads til Ellen, Siri og en klapvogn. Og så skal den have automatgear. Og koste under 160.000 kroner. Vest for Storebælt er der 16 biler fra 2000 eller senere der har kørt under 150.000 kilometer, der opfylder vores krav. Det er ikke meget. Vil vi så kun køre 100 kilometer efter den, så er der 4 tilbage. Det er ikke imponerende.

Og når vores viden om biler begrænser sig til at hjulene helst skal vende ned mod vejen, så er det altså ikke nemmere!

Lige nu har vi kig på enten en C5 eller en Kia Carnival. Kia’en er alt for stor og dyr i drift med reparationer og den slags. C5’en har vi ikke prøvet at køre endnu, men det gør vi formentlig inden for de næste par dage. Vi ved heller ikke om dens bagagerum er helt stort nok.

Men svigermor solgte vores Suzuki i går, så den side af sagen er der styr på.

Hvorfor skal det også være så pokkers besværligt?

Jeg har som så mange andre svært ved at hitte helt rede i konflikten/krigen mellem Israel og Palæstina. Jeg er helt sikker på at der er fraktioner af Hamas der er nogle onde slyngler, ellers ville de vel ikke fyre raketter efter Israel. Men det berettiger ikke Israel – som land – til at lade det gå ud over alle palæstinensere og se stort på alt hvad der hedder humanitære spilleregler, herunder Genevekonventionen.

Der er vist desværre ingen der har løsningen på konflikten, men selvom den danske regering i dag har haft den israelske ambassadør til et møde, hvor det blev indskærpet at Israel skal forbedre den humanitære situation og sikre, at civile i nød kan få hjælp, så synes jeg ikke Danmark har gjort nok for at fordømme angreb på civile og nødhjælpsarbejdere.

Det er bare ikke acceptabelt, at man angriber skoler og ambulancer fra Røde Kors. Eller at man holder nødhjælpsarbejdere væk fra døende mennesker og børn der har brug for hjælp.

Jeg ved ikke hvad der skal til – jeg ville ønske jeg gjorde.

Det er svært at sidde stille i en hængekøje.

Nej, der sker ikke rigtig noget i tiden. I går var Kåre væk hele dagen, så mig og Ellen tog en tur på legepladsen. Det synes hun var sjovt. Siri hadede hvert sekund. Jeg ved ikke hvorfor, men Siri kan bare slet ikke klare, at vi leger med redskaber. Så snart man sætter sig på en gynge eller en svævebane, så begynder hun at gø hysterisk. Næste gang tager vi ikke Siri med på legepladsen.

Det er sjovt at rutche!

Det er nu pænt af skolen også at have ting der kan bruges til babyer på legepladsen. Det er jo både sjovt og sundt. Nu mangler vi bare at finde et par sko i størrelse Ellen, så hun også kan få lov til at stavre lidt rundt ved tingene.

Gynger er også sjove.

Det er i øvrigt sjovt, som Ellen pludselig ser meget ældre ud, bare fordi hun er kommet i noget regntøj i stedet for en flyverdragt.

Jeg har lige bagt scones for første gang – og det var egentlig både nemt og lækkert.

Det var en opskrift jeg fandt i et gammelt ugeblad, og nu skriver jeg den her, så ved jeg hvor jeg skal finde den næste gang lækkersulten lige kommer forbi. :)

275 gram hvedemel
2 tsk. bagepulver
25 gram sukker
55 gram fedt
1,5 dl. mælk

Hvedemel, bagepulver og sukker blandes godt, og så samles det med fedtstof og mælk. Dejen rulles ud i knap et par centimeters tykkelse og skæres ud i cirkler, trekanter, pentagoner eller hvad man nu har lyst til. Smøres med lidt mælk og drysses evt. med perlesukker. 12-15 minutter i ovnen ved 220 grader og så er der nybagte scones.

Egentlig står der smør i opskriften, men jeg kan ikke fordrage bagværk med smør. Smør skal PÅ og ikke I. Så jeg brugte margarine. Næste gang vil jeg dog nøjes med 15 gram sukker, de blev lige søde nok.

Og nu er Ellen ved at vågne, så må jeg hellere få sat noget aftensmad over.