Dagens citat
Saturday, February 7th, 2009Because first impressions lasts:
Det første jeg så, da jeg åbnede pakken med min nye eee! Jeg skal nok vende tilbage med mere om det nye legetøj senere.
Because first impressions lasts:
Det første jeg så, da jeg åbnede pakken med min nye eee! Jeg skal nok vende tilbage med mere om det nye legetøj senere.
I går aftes fik jeg min nye bagemaskine hjem og den skulle naturligvis straks afprøves med en solsikkerbrødmelblanding fra Lidl:
Efter de første æltninger kan man tilsætte “fyld” af forskellig art. To af programmerne er ens, bortset fra at det ene bipper, når man kan tilsætte “fyld” og det andet er helt stille. Altså lige bortset fra at de fleste af XBM3000 er fejllavede, så de altid bipper. Det sætter lidt en begrænsning for hvor sjovt det er at sætte den til at bage natten over.
Læg mærke til hvor flot og hævet brødet er.
Desværre faldt brødet sammen de sidste minutter af bagetiden. Så det er ikke helt så pænt længere. Men man skal jo lige prøve sig frem.
Som man måske kan se på billedet er brødet noget klægt. Om det er på grund af sammenfaldningen eller fordi bagetiden er for kort ved jeg ikke, men mon ikke jeg lærer det lidt efter lidt.
I dag, brødet blev bagt i går aftes, er det kun lidt klægt omkring der hvor krogene har siddet, men ellers smager det fint. Så der skal bare eksperimenteres videre, på et tidspunkt er jeg sikker på at det lykkes mig at lave det perfekte brød. :) Og helt uden at ælte det mindste!
Et af forslagene fra skattekommisionen var at SU’en skulle nedsættes til fire år. De lange videregående uddannelser er fem år eller mere. Altså vil mange unge skulle klare sig det sidste år med lån eller arbejde. Mit gæt vil være at det vil betyde at færre får en lang videregående uddannelse og at de fleste af dem der får en lang videregående uddannelse vil være børn af forældre med en lang videregående uddannelse. Nogle af de kloge påstår at det vil få folk til at komme gennem studierne hurtigere, men jeg tror nu det vil være modsat: Folk vil bruge mere tid på arbejde og dermed bruge længere tid på at færdiggøre studiet.
Formanden for VU udtaler til JP:
Jeg har selv kun gjort brug af SU, da jeg gik på handelsskolen og i begyndelsen af mit studium, men ikke de sidste mange år, hvor jeg har haft en hel del arbejde ved siden af.
Læg mærke til at han siger “de sidste mange år”. Han er netop ved at færdiggøre sin bachelor, altså burden han have læst i knap tre år. :)
Jeg tror det vil være en god ide at sige at man kan få SU til den tid studiet er normeret til. Det vil spare nogle udgifter til SU, som kunne bruges et andet sted. F.eks. til forskning.
ØV. Jeg havde håbet at jeg havde fået min eee i dag, men den kommer først i morgen. :(
Kåre er lige kørt vestpå for at hente vores nye bil og når han kommer hjem har han også en bagemaskine med til mig. Så lidt nyt legetøj får jeg i dag.
Bagemaskinen XBM3000 er på tilbud til 499,- i Bilka og min svigerfar var forbi og købe en til mig i mandag. Så nu skal der bages i det lille hjem.
Men nu skal jeg bare slappe af og nyde en frieftermiddag – Kåre har nemlig taget Ellen med sig. :)
Vækkeuret ringer klokken 7, altså mindst to timer for tidligt. Man vælter ud af sengen og tager sig sammen og tager i skole, så man er der til tiden. Men kun for at se, at der kun er en enkelt i klassen. Ud for at spørge sekretæren, om timerne er aflyst. Jeps. De to første timer er aflyste. ØV! Hvorfor ¤%&¤/(#%& fik man så ikke en SMS? Jeg havde endda tjekket både lige da jeg stod op og inden jeg kørte.
Nå, en enkelt mere dukkede op, så vi satte os op til et par computere for at slå tiden ihjel. Computerne her på stedet er fyldt med alt muligt software, der sløver godt og grundigt ned og når de så kun er udstyret med en halv gb ram, så går det altså ikke for godt.
Men så tjekker man mail: Eksamen i erhvervsret var jo lidt dum, fordi 50% af opgaven lå indenfor 10 sider af pensum – og naturligvis det jeg ikke følte jeg havde styr på. Men resultatet var:
10!
Så lidt glad er man, selvom morgenen startede meget dumt. :)