Pral med barn
Thursday, June 11th, 2009Jeg er lidt imponeret. Det er sikkert ganske normalt, men ikke desto mindre er jeg imponeret over Ellen.
I går så hun en sammenfoldet mælkekarton ude i indkørslen der var faldet ud af en skraldepose. Den samlede hun op, gik ind i køkkenet med den, åbnede skabet til skraldeposen, stoppede mælkekartonen i, lukkede skabet igen og gik ud og legede videre. Et tilfælde, tænkte jeg.
I dag gjorde hun det samme. Siri havde fået en papbakke med nogle madrester i ude i bryggerset. Den fandt Ellen, kom op i køkkenet med den, foldede den sammen, åbnede skabet, stoppede den i skraldeposen og lukkede skabet efter sig igen.
Jeg stod bare måbende og gloede på hende. Jeg mener – hun er 14 måneder gammel og har lige lært at sige som en ko!