Trines blog

Så kom vi trætte – meget trætte – hjem fra sommerfest i vuggestuen. Vejret tydede nu mere på en efterårsfest, men det var i hvert fald hyggeligt. Og ganske imponerende, så meget der var gjort ud af det. Temaet var superhelte, så der var besøg af lidt af hvert.

Vores del af sammenskudsgildet - med både alm. smør og hvidløgssmør.

Der var sammenskudsgilde til maden og det var meget varieret hvad folk havde med. Bl.a. var der en pastaret med mandler og kyllingestykker, der smagte helt forrygende. Men der var også pastasalat, burgere, pandekager, lasagne, hot wings, frikadeller, hot dogs, pizza, pitabrød, grøntsagsstænger, skinkestænger, fyldte pandekager og en hel masse andet. Så der var ingen der gik sultne fra bordet. :)

Alle de mennesker kan godt blive lidt for meget, men så er det godt man ved hvor ribsbuskene er.

Bagefter var der boder rundt om på legepladsen, hvor børnene kunne prøve at være superhelte. Kåre måtte dog kæmpe mod Zorro for Ellen, så hun kunne få en guldflorin – eller var det en chokolademønt? Man kunne vaske gulv som Pippi Langstrømpe, kaste edderkopper i Spidermans net, kaste med pizzaer som Donatello, Rafael, Leonardo og Michelangelo og mere som jeg ikke lige kan huske.

Batman tager et billede af Ellen som Batwoman.

Og så var der is til alle børnene. Batman gik rundt og tog billeder og nåede endda at skrive dem ud, så børnene fik et billede af dem selv med hjem. Et stort hit. Det skal ikke være en hemmelighed at vi er meget glade for Ellens vuggestue – og det er Ellen heldigvis også.

Men nu er vi godt nok også trætte alle tre. Det har været en lang uge og vi trænger bare til at slappe af og sove længe!

Et frygteligt tordenvejr er overstået, men det fik da lige slået luften ud af Oromis, vores server, på vejen. Det skulle lige have lidt kunstigt åndedræt før den ville være med igen.

Siri er ret ligeglad med den slags, bare hun kan få lov til at være inde sammen med os. Ellen rører det heller ikke – bare hun kan få lov til at løbe rundt i regnen. :)

Regnvejr er sjovt.

Og så håber jeg godt nok jeg er rask igen i morgen. Det er virkelig trælst at starte semesteret med at være godt og grundigt forkølet. Jeg kan ikke tænke to sammenhængende tanker og så nytter det altså ikke meget at prøve at læse en dødkedelig bog om markedsføring. Man får alligevel ikke noget ud af det.

Så jeg kastede mig over Pubben på Mable Street af Sharon Owens. Jeg er lidt over halvt færdig og den er ganske god. God nok til at jeg også låner de to første hun har skrevet. Men jeg håber godt nok jeg har det godt nok til at tage i skole i morgen.

Oline er et stort hit her i huset. Man kan besøge både Kaj og Andrea og Anna og Lotte.

Teenager?

Jeg synes altså det er svært det der med madpakker. Nogle gange spiser hun som en havnearbejder og sommetider som en kontordame på slankekur. Og hvad skal man give dem med, for at det både er spændende og sundt og nemt for personalet?

Dagens madpakke

Heldigvis er Ellen nem, for hun kan lide næste alt – i øjeblikket er rå tomater ikke det store hit, men bortset fra det, så er der vist ikke noget hun ikke spiser med velbehag.

Men forslag til spændende og nemme (for mig altså!) madpakker modtages meget gerne!

I formiddags tog Kåre og jeg en lille tur til Viborg Plantage for at finde cacheserien Ridestien. Vi havde en enkelt vi ikke fandt i første omgang, men det lykkedes på vejen tilbage til bilen. Det ville da også være trælst at komme hjem og skulle logge en Not Found.

Kåre og en meget træt Siri

Vi havde taget Siri med i dagens anledning og det var da godt, for det viste sig at være ren hundeskov. Lidt sjovt at placere en ridesti i en hundeskov. Fra starten hoppede Siri glad omkring, men hen mod slutningen gad hun bare ikke mere. Nu kunne vi altså godt se af at finde den bil og droppe de der åndsvage plastikdimser!

I eftermiddag fik vi så besøg af sundhedsplejersken. Det var som sædvanligt hyggeligt og Ellen fik stor ros for sin fine motoriske udvikling og sproget skal nok komme også. Så vi kunne være godt tilfredse med vores datter og afskedsreplikken var, at nu håbede hun at vi fik en mere, så vi fandt ud af hvordan det var at være forældre!

I går eftermiddags smuttede den unge dame lige ud i køkkenet og kom tilbage i stuen sådan her:

Blomme og fersken

En kæmpeblomme og en fersken havde hun forgrebet sig på. Kort tid forinden havde hun spist en halv banan og lige efter spiste hun godt med kartofler og flæskesteg. Enten har hun en enorm bændelorm eller så er der et mindre sort hul i hendes mave – jeg fatter det ikke.

I går skulle Kåres morfar bisættes. Som nogen måske ved har vi haft store problemer med at få afsat Ellen, så enden blev at Ellen og jeg blev hos Kåres forældre under udsyngelsen og selve bisættelsen. Så kunne Ellen nemlig nå at sove middagssøvn. Så da hun var vågnet kørte vi til Humlum Kro, hvor der var kaffe.

Ellen fandt en ribsbusk i farmor og farfars have.

Der blev holdt et par taler og sunget en enkelt salme og humøret var trist, men samtidig lettet på en måde – for det var jo tiden. Morfar havde levet et langt og rigt liv og trængte til at få fred.

Ellens ældste kusine var med som det eneste andet barn og hun elsker simpelthen Ellen. (Jeg tror hun har det fra sin far – hver gang vi er sammen med dem er jeg en smule bekymret for om jeg nu også får Ellen med hjem. :)) Så når Christina er der, så behøver jeg slet ikke bekymre mig om Ellen. Hun er lige blevet 11 og hun har simpelthen fuldt styr på hvad man gør med en på Ellens størrelse. Og Ellen nyder at have en at lege med, så det er bare dejligt at se de to sammen.

Ellen og Christina ved oldemor og oldefars grav.

Efter kaffen var vi på kirkegården igen og se på blomsterne, som var blevet flyttet ud på gravstedet hvor Kåres mormor ligger – det er hende Ellen er opkaldt efter. Og så var der suppe på Humlum Kro – og sjældent har jeg da smagt noget så salt! Men Ellen kunne rigtig godt lide det.

Da vi kom hjem var vi godt nok trætte – men heldigvis havde en af Kåres kollegaer været forbi og lufte Siri, så hun var ikke lige ved at sprænges. Og jeg er stadigvæk træt i dag. Det er Ellen også, så hun er godt pyldret – det bliver en laaaang dag!

Kåres morfar døde i går aftes. Det var ganske ventet og godt for ham at få fred.

Men det satte en masse tanker i gang hos mig. For hvad er der efter døden – er der overhovedet noget?

Det er ganske indlysende hvad der sker med selve kroppen, men er kroppen bare et hylster for noget andet? Noget andet som lever videre et eller andet sted? Og er det andet sted her på jorden eller er det i det vi i vores kultur/religion kalder himmelen eller helvede?

Hvis jeg spørger mig selv sådan rent logisk og intellektuelt, så vil jeg mene, at når man dør, så dør man og det der lever videre er de levendes minder om en.

Men hvis jeg spørger mig selv hvad jeg gerne vil tro, så vil jeg jo gerne tro at vi lever videre et eller andet sted. At man, når man dør, kommer til et sted hvor der ånder fred og hvor der intet ondt er. Og hvor man møder alle de mennesker (og dyr) der er gået forud for en og hvor man igen kan leve sammen med dem. Men det kan jo bare ikke gå op, for tag nu manden, hvis kone der døde. Hvis han gifter sig igen, så har han jo to koner han skal leve med i det hinsides og det vil nok ikke altid ende lykkeligt. Så med mindre der bliver dannet en himmel for hvert eneste individ, og alle de mennesker vedkommende møder blot er en “klon” af de mennesker man kendte, så kan de jo ikke gå op.

Jeg er nok for naturvidenskabeligt anlagt, men måske skal man bare tro og lade være med at prøve at forstå.

Så var der endnu engang bøvl med mit Canon IXUS 860IS. Denne gang var det blevet langsommere og langsommere, men forhandleren mente ikke at det burde være batteriet skyld. Dagen inden vi afleverede det hos forhandleren opstod der pludseligt en sort streg hen over skærmen – og den voksede.

Vi skulle alligvel til Biersted, så vi tog omkring Gistrup og afleverede kameraet. Han kiggede lidt på det og konstaterede at linsen da vist heller ikke var som det skulle være. Han ville sende det ind til Canon, men troede at vi ville få et nyt kamera.

Så ventede vi lidt og lidt mere. Og stadig intet nyt. Jeg skrev til dem og spurgte til hvordan det gik. Svaret jeg fik tilbage: “Vi har endnu ikke hørt noget fra Canon, men I får et nyt kamera så I kan tage det med på ferien, så tager vi den med Canon bagefter.” Det er edderbroderme service! Kameraet er altså allerede blevet byttet en gang og der mere end halvandet år gammelt.

Desværre kan man ikke længere få en 860, så vi fik valget mellem en 980 og en 990. Efter at have konsulteret den lokale fotoekspert valgte vi en 980 og det kom med posten i går.

Det nye kamera kan nogle flere ting end det gamle, bl.a. kan man fokusere manuelt. Umiddelbart synes jeg dog at billederne er en anelse mindre skarpe, men nu skal jeg lige lege med det et par dage. Og så er kameraet grimmere. :)

Men i hvert fald kan jeg meget varmt anbefale at handle med Danskdatasalg A/S i Gistrup. De to RMA-sager vi har haft er blevet håndteret til meget stor tilfredsstillelse for os og der er altid blevet svaret hurtigt på henvendelser.

En hundekrog kan blot være en krog sat fast i en væg udenfor en butik. Og så er der hundekrogen ved Randers Storcenter:

Hundekrog

Så kan vovsen vist ikke ønske sig mere. Og den er da også vakker, den bette westie.