Trines blog

Jeg har lige siddet og set på statistikkerne for Ellens blog. Topsøgeordet i november er “liderlig”.

Hvad har det så med en halvandenårigs blog at gøre, tænker man. Indtil man sætter det sammen med søgeordet “buk” og kommer i tanke om at man har været på tur ud i bakkerne, hvor gedebukken var ganske liderlig.

Så er der nok nogle besøgende på bloggen, der har været en anelse skuffede over at læse om en liderlig buk i allerbogstaveligste forstand. :)

I går skulle mor og Ane til Aalborg, så jeg havde lovet at passe butikken. Og jeg skal love for at der er noget at se til, sådan en fredag før første søndag i advent.

Først kom der 20 damer på juleudflugt og når de så alle sammen skal betale på cirka samme tid, så er der altså lidt kø. Heldigvis var de jo ude for at hygge sig, så der var ingen brok eller sure miner – bare almindelig hyggesnak.

Bagefter kom der en hel busfuld, der skulle hente juletræer. Det tog også lige lidt tid. Og så kom kunderne ellers bare i en lind strøm resten af dagen. Frokosten blev spist i bidder, når jeg alligevel lige skulle ud i bagbutikken for at hente noget. :)

Der løb også nogle ordrer ind på webshoppen, som skulle pakkes og sendes. Specielt er der ganske pæn efterspørgsel på julemanden med sin kane og rensdyr. Og pludselig løb vi tør for nogle Gjøltrolde og måtte ringe over og bestille nogle flere.

Så der sker altså noget sådan en fredag. Jeg holdt da til det og i dag går det nogenlunde, men jeg frygter lidt for hvordan jeg har det i morgen. Men jeg er godt nok glad for at jeg ikke står med det til hverdag – jeg forstår simpelthen ikke at folk kan holde til sådan en arbejdsdag på otte timer hver eneste dag året rundt!

Men det var en rigtig god dag – folk er i godt humør og børnene smiler og bliver så glade når man rækker dem en pose og spørger om de kan bære den ud til bilen. Og så kan man jo ikke rigtig starte julen før man har været hjemme i Butik Triane. :)

Der er mange spændende ting i sådan en butik.

I sidste uge fandt jeg en lækker taske i Neye, som jeg gerne ville have. Men da jeg kom ind med den, opdagede jeg at lynlåsen var i stykker. Ekspedienten sagde at de ikke havde andre, men at hun plejede at kunne reparere den. Det kunne hun så ikke.

I dag var jeg forbi, for at se om de havde fået nye hjem. Det havde de ikke, men den ødelagte taske hang pænt ude på stativet. Hvis ikke den næste kunde tjekker lynlåsen, kommer han/hun hjem med en ødelagt taske.

Det er bare ikke i orden. Jeg troede faktisk at Neye var et sted hvor der er orden på tingene, men jeg tog åbenbart fejl. Hvis jeg handler i Neye igen, vil jeg i hvert fald tjekke varen rigtig godt inden jeg køber – man kan jo åbenbart ikke regne med at den er i orden.

Så er vi ganske så småt begyndt at pynte en smule til jul. I går aftes kom Kåre sent hjem, så vi hørte julemusik og satte snefnug op på Ellens vinduer. Og så har vi fået en julemand med kane og rensdyr – som Gjøltrolde! Den er simpelthen rigtig sød. Lige nu står den bare i vinduet, men der skal vist laves et eller andet med noget pladevat. Når man nu har en næsten-to-årig skal der da være ren Gertrud Sand i huset, ikke? Og så må vi se om julemanden kommer med nogle julegaver i sin kane eller om sækken bare er tom.

Gjøltroldejulemand med kane og rensdyr - er de ikke søde?

Som man kan læse i medierne for tiden, så er der rigtig mange som er rigtig meget imod madordningen i vuggestuer og børnehaver. Faktisk synes jeg ikke rigtig jeg har hørt nogen der synes det er en god ide.

Jeg må indrømme at jeg glæder mig til at den begynder 1. april i Ellens vuggestue. Der er indgået aftale med skolens cafe og der bliver leveret frisk mad hver eneste dag og der er også aftalt, at hvis der en dag skal laves mad over bål i stedet for almindelig frokost, så er der intet problem.

I forvejen får de eftermiddagsmad fra skolens cafe. For 90 kroner om måneden får de frugt og noget mere mættende – det kan være rugbrødshapser med kyllingelår, risengrød eller pitabrød. Og der er altid nok til at der er ekstra til et barn der er lidt sulten senere eller næste formiddag. Og der er altid gulerødder man kan gnaske lidt af.

Så jeg er sikker på at frokostordningen vil blive en succes i Spiren her i Ulstrup, med sund og nærende kost – og jeg glæder mig til at slippe for at smøre madpakke hver aften.

Jeg kan godt forstå at man brokker sig de steder hvor der er udsigt til tre halve vacuumpakkede rugbrødsmadder der har ligget tre dage. Hvordan skal et barn også nogensinde blive mæt af det – Ellen spiser otte halve om dagen! Men som udgangspunkt synes jeg faktisk madordningen er en god ide – den skal bare implementeres fornuftigt og så skal pengene naturligvis følge med. Og det offentlige skal naturligvis betale for dem der har hel eller delvis friplads – det skal ikke være de andre børn der betaler for dem, ellers risikerer vi jo en yderligere skævvridning – som om det hele ikke er skævt nok i forvejen!

Det er vel ingen hemmelighed at der er valg til både kommunalbestyrelsen og regionsrådet på tirsdag. Til gengæld er det åbenbart en hemmelighed hvad de potentielle politikere mener.

Jeg har efterhånden været omkring alle de opstillede for Socialdemokraterne og SF her i kommunen. Men ingen af dem siger andet end de sædvanlige floskler: Bedre skoler, bedre hjemmepleje, bedre institutioner. Ikke en lyd om hvor pengene skal komme fra eller om hvor der skal spares. For der skal spares, det kan man lige så godt se i øjnene – der mangler immervæk noget der ligner 64 millioner kroner!

Hvorfor er der ingen der har mod og mandshjerte nok til at stille sig op og sige hvor de penge skal findes henne og komme med noget andet end tomme ord?

Hvordan har kandidaterne også tænkt sig at man skal tage dem seriøst, når de ikke engang her to dage før valget har fået lavet deres valghjemmeside færdig? Mon de har tænkt sig at betragte byrådsarbejdet lige så sløset?

Og nej, jeg har ikke så meget som et sekund overvejet at stemme på FavrskovListen. Det er ikke andet end en flok kværulanter, der ikke er interesseret i andet end at skabe splid og ødelægge hvad der forhåbentligt bliver et konstruktivt samarbejde hen over midten i det nye byråd.

Jeg vil lige læse lidt mere om de forskellige kandidater i morgen, men jeg er bange for at det ender med en listestemme på liste F.

Så er vores prøveeksamen i økonomi overstået. Jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg synes om den. Likviditetsbudgetter synes jeg ikke vi har været så meget inde over og i makroøkonomi synes jeg at to af spørgsmålene mere eller mindre var det samme. Spørgsmålet er så bare om jeg har misforstået det ene af dem.

Fysisk var det meget hårdt. Jeg har en rigtig dårlig periode og at skulle sidde ned fire timer og taste er altså ikke ligefrem godt. Men jeg klarede da ca. 3 1/2 time.

Nu må vi bare vente på resultatet – og en gennemgang af opgaven.

Hvis nogen skulle have lyst til at se min besvarelse er den her. De to sidste bilag var hhv. en IS-LM-kurve og en SU-SE-kurve.

Besvarelse [PDF]
Bilag 1 og 2 [PDF]
Bilag 3 [PDF]

Jeg skulle finde et digt til min mor og faldt over denne smukke og rammende fortolkning/fornyelse af En lærke lettede af Mads Nielsen (1945). Det er skrevet af Helene Vindsmark i forbindelse med tvangsudvisningen af 22 irakiske flygtninge i september 2009.

En flyver lettede

Af Helene Vindsmark

En flyver lettede, og flere fulgte,
og luften fyldtes af sørgesang.
Thi rå kynisme og kolde hjerter
har taget magten i Dannevang.
Så de forfulgte skal vises bort
og bag dem stænger vi rigets port.
Ja, rigets port.

Til de, der lider, og de, der plages,
hvis liv er truet i bitter nød:
Kom ikke her, vi har ikke plads til jer,
skønt I flygter fra vold og død.
Tortur og fængsel gi’r ikke asyl.
Det siger vor lov, vi har ingen skyld.
Slet ingen skyld.

Vort lille land stander svart i våde,
men bi blot lidt, hjælpen er på vej.
Vi slumred’ blindt, men nu er vi vågne
og vil med trods sige magten NEJ.
Vi yder modstand fra sund til klit,
til Danmark atter er godt og frit.
Ja, Danmark frit!

I dag har lidt stået i geocachingens tegn, men vi startede faktisk allerede i går. Jeg havde fri og omkring klokken 13 kedede jeg mig og mailede Kåre om ikke vi skulle geocache. Så vi tog lige et par stykker i Mollerup Skov, vores “gamle” skov, fra da vi boede på Vejlby Toften. Og for en gangs skyld havde vi Siri og ikke Ellen med. Siri virkede som om hun var rigtig glad for at gense skoven.

Da jeg vågnede i morges lå der mail om at der var kommet fire nye caches i Randers! Så jeg fik ungen i tøjet, skovlet noget mad i hovedet af hende, smidt hende af i vuggestuen og så afsted! (Okay, det hele gik stille og roligt som det plejede, jeg regnede jo med at 2xg allerede havde fundet dem alle sammen.) Men den anden cache jeg kom til havde haft lidt koordinatproblemer, så jeg blev first finder. :)

Efter en lang dag i skolen (okay, den gik mest ud på TP og slik) kom vi hjem og var godt trætte. Så da vi var lige ved at falde i søvn klokken 17 foreslog jeg at vi tog et smut til Nordre Fælled og fandt de natcaches der ligger der.

Som sagt, så gjort. Og vi var ikke nået ret langt, før vi blev indhentet af csege og hr. teammatz og fulgtes med dem resten af vejen. Og heldigvis for det, for vi har ikke noget udstyr der kan projicere, så Nordre Fælled – Nat ved søen havde vi aldrig fundet uden deres hjælp.

Nu er Ellen blevet puttet og jeg er godt nok også træt. Så jeg vil putte mig ind under min skønne dyne!

I går kørte vi til Bjergby og spiste aftensmad. Og efter maden lod vi Amdi, Ellen og Siri hygge sig og kørte til Viborg for at prøve kræfter med Dødsrigets Hersker!

Det vil sige – jeg havde snydt lidt og snakket med Dødsrigets Herskerinde på forhånd, så jeg satte Kåre af og kørte direkte til Dødsriget. Det så rigtig godt ud da Dødsrigets Hersker kom med alle de fortabte sjæle.

Og så var det tid til geocaching! Jeg holdt med nød og næppe til de to første før jeg måtte kapitulere. Stine holdt lidt længere, men de sidste lod vi Kåre, Allan og Elin tage alene.

Eftersom de fortabte sjæle kom tilbage til Dødsriget var der kage og kaffe. Og hvilke kager! Mange havde medbragte kager og den ene var mere imponerende end den anden. Og godt smagte de også. Og jeg kan jo stolt sige, at min vandt en præmie for udseendet – men den smagte nu også rigtig godt.

Klokken 1.45 lå vi hjemme i vores seng og var godt trætte! Og da jeg vågnede klokken 11 var Kåre kørt til Bjergby for at lege miniteknikevent med sin mor og for at hente Ellen og Siri.

Sådan nogle geocachere er nu et mærkeligt folkefærd. Nogle får en god ide, skriver det på internettet og så dukker der 120 mennesker op og vader rundt i en mørk skov efter nogle plastikdimser. Men det er skidehyggeligt!