Coop tager røven på kunderne
Friday, August 27th, 2010Coop har nu IGEN lanceret et nyt fordelsprogram. Jeg har lige fået et brev, fordi jeg er medlem og det er simpelthen bare at tage røven på kunderne.
Først står der en masse om hvilke fordele der er. F.eks. får man PlusPoint, hver gang man køber noget og så kan man bruge pointene til at handle på en bestemt webshop under NetTorvet. Og man får sørme op til 100PlusPoint når man melder sig til – alt efter hvor meget man vil fortælle dem. Men ikke noget om hvad 100 PlusPoint er værd.
Nederst stå der så:
Ved tilmelding skal du acceptere nye medlemsvilkår for at deltage i CoopPlus fordelsprogram. Grunden er, at vi fremover bruger data fra dine køb til at finde de bedste tilbud til dig.
Det var dog en pæn måde at formulere det på:
Vi vil have lov til at overvåge dig, så vi ved hvor du handler, hvornår du handler, hvad du køber, hvor mange penge du bruger osv. Og disse oplysninger vil vi have lov til at bruge i markedsføringen og hvor vi ellers skulle få lyst til det.
Man kan i øvrigt ikke få oplyst medlemsvilkårene før man har oplyst sin mailadresse og personlige oplysninger. Og man kan ikke se hvad man egentlig får ud af det før man har tilmeldt sig.
Så helt generelt: Bondefangeri.
Jeg forstår det heller ikke helt: I følge Datatilsynet er oplysninger om bibliotekslån fortroligt, personhenførbar data, som maks. må opbevares i 30 dage før det bliver slettet. Men oplysninger om ens handlemønster må tilsyneladende opbevares ubegrænset eller indtil man beder om at få det slettet. Det giver i mine øjne ingen mening.
Men kort sagt: Jeg melder mig ikke til deres nye fordelsprogram.