Trines blog

Jeg havde efterhånden hørt og læst så meget om Twilight-serien af Stephany Meyers, at jeg var nødt til at læse den. Jeg købte første bog, Twilight, og læste den på et par dage. Så gik der lidt tid før de næste to, New Moon og Eclipse, kom med posten og yderligere et godt stykke tid før jeg kom i gang med dem. Nu er de så blevet slugt på tre dage og det første jeg gjorde da jeg var færdig med Eclipse var at undersøge om der var nogle biblioteker i nærheden der havde den hjemme. Det var der ikke. Så ind i telefonen til Bog&Ide i Bruuns – der var den. En hurtig SMS til Kåre og så var den i Ulstrup en time efter!

Bøgerne er ren teenage-romantik-high school-vampyrer-varulve-pladder. Men de er altså ret gode og hun slutter altid et kapitel der hvor det er allermest spændende, så man simpelthen ikke KAN lægge den fra sig. Og det er jeg i forvejen ikke alt for god til.

Det der irriterer mig ved dem er at Stephany Meyers er ALT for amerikansk puritansk! Det kan simpelthen ikke blive til mere end et enkelt kys på kinden før man er gift.

Hvis man skrev historien om Bella (menneskelig pige), Edward (vampyrlig fyr) og Jacob (varulvelig fyr) om, så der var de ret gode under-bæltestedet-scener som f.eks. Jean M. Auel og Regine Deforges har, så ville det da være helt fantastisk.

Men hvis man vil have noget letlæst pladderromantik tilsat overnaturlig spænding, så er det ganske gode bøger – og som sagt så behøver man ikke bekymre sig om børnene, der er hverken bandeord, sex, alkohol eller stoffer i bøgerne – kun et par vampyrer der bliver flået i småstykker. Så amerikansk!

Mommy, why is there a server in the house?
Helping your child understand the Stay-At-Home server

Et frygteligt tordenvejr er overstået, men det fik da lige slået luften ud af Oromis, vores server, på vejen. Det skulle lige have lidt kunstigt åndedræt før den ville være med igen.

Siri er ret ligeglad med den slags, bare hun kan få lov til at være inde sammen med os. Ellen rører det heller ikke – bare hun kan få lov til at løbe rundt i regnen. :)

Regnvejr er sjovt.

Og så håber jeg godt nok jeg er rask igen i morgen. Det er virkelig trælst at starte semesteret med at være godt og grundigt forkølet. Jeg kan ikke tænke to sammenhængende tanker og så nytter det altså ikke meget at prøve at læse en dødkedelig bog om markedsføring. Man får alligevel ikke noget ud af det.

Så jeg kastede mig over Pubben på Mable Street af Sharon Owens. Jeg er lidt over halvt færdig og den er ganske god. God nok til at jeg også låner de to første hun har skrevet. Men jeg håber godt nok jeg har det godt nok til at tage i skole i morgen.

Stakkels Kåre er arbejdsramt, så mig og Ellen hygger os hjemme i dagtimerne.

I går var vi i Randers og købe fødselsdagsgaver til Christina og Casper, Ellens kusine og fætter. Og jeg kom lidt til at købe en lækker Fjällräv til Ellen. Den overfaldt os bare sådan uden videre.

Vi var også i BabySam for at købe et par badebukser til Ellen, sådan nogle der kan holde små uheld inde. Ellen fandt en trappestige og så var hun glad. Det var det ikke alle dem der stod i nærheden der var. Men dem om det. Ellen kan fint kravle på en lille stige.

Ellen synes rutchebanen er sjov.

I dag har vi været på legepladsen og nu kan Ellen selv kravle op på den store rutchebane. Det gør det meget nemmere for mig. :) I eftermiddag var vi på biblioteket. Det kan Ellen godt lide, for der er andet legetøj end det i vuggestuen og det her hjemme.

Så er hun underholdt mens jeg kigger på bøger.

Pludseligt blev der stille ude i køkkenet hvor Ellen legede. Det er som oftest et dårligt tegn, så jeg gik ud for at se hvad der skete. Her er hvad jeg så:

Så kan Ellen kravle op på spisebordet.

Egentlig ville vi have hentet Kåre i Hadsten og så have geocachet lidt og spist vores aftensmadsmadpakke. Men Kåre var først med toget 17.16, så det blev lidt sent. I stedet for hentede vi ham i Langå og spiste madpakken nede ved Amtmand Hoppes Bro. Det var også ganske hyggeligt. Og så kunne vi lige tjekke at cachen der havde det godt.

Aftensmad i det grønne.

I morgen skal jeg til tandlæge – og have Ellen med. Det bliver spændende hvordan det går.

Jeg har kastet mig over den mere seriøse del af litteraturen, nemlig De første 100 ord af Heather Amery og Stephen Cartwright.

Da Ellen blev født fik vi De første 100 ord af Kåres kollegaer fra KB. Det var måske sådan lige i overkanten til et barn på en måned, så den blev sat på hendes boghylde. Men for et stykke tid siden fandt hun den frem og siden har hun så godt som ikke ville læse andet. Hun ELSKER den bog.

I starten var det bare for- og bagsiden der var interessante, med billeder af en bold, en is, en bamse, en gris, en hund, en bil, et æble og andre ting der optræder i en 14-måneders hverdag. Nu er hun begyndt at bladre i bogen, hvor der er tegninger hvor de 100 ord optræder i hverdagssituationer – ved morgenbordet, på legepladsen, i svømmehallen, på badeværelset og så videre.

Hun peger og vil have at vide hvad tingene hedder og kan også sige nogle af lydene. Koen, toget, grisen og anden har hun helt styr på. Og gyngerne. :) Hun kan sagtens sidde og kigge i bogen et kvarter af gangen.

Jeg kan varmt anbefale bogen, der er stof til mange gode samtaler og jeg tror virkelig barnet lærer noget af det. Om ikke andet så er det hyggeligt.

Den danske bog har ISBN: 87-7802-688-1, men den findes også i tosprogede udgaver på arabisk, farsi, somali, tamil, tyrkisk og urdu. Den koster 99 kroner direkte fra forlaget Lamberth.

Ellen har altså et eller andet for bøger. Endnu har hun ikke ødelagt nogen, men hun vil meget gerne lege med dem:

Ellen og bøgerne.

Ellers sker der ikke så meget. Vi var i Biersted lørdag-søndag for at give en hånd med. Når man sælger juletræer er det jo sådan set lidt højsæson for tiden. :)

Ellen og Morfar hygger sig med et stykke chokolade.

Åh ja, og så er der nogen der på en eller anden måde har tiltusket sig adgang til Kåres visakort, så der er blevet stjålet 10.700 kroner, der er brugt på en eller anden australsk spilside. Bankmanden lød vist lidt som om han mente at det var Kåre selv der havde brugt pengene og bare ikke ville indrømme det overfor konen. Men det er nok også noget de har prøvet før. Jeg har nu ikke Kåre mistænkt for det store i den retning. :)

Kasser er altså bare godt legetøj.

Julegaverne er der sådan set styr på – vi mangler lige en enkelt mandelgave, men så er det også det. Og så skal jeg lige have stegt 50 frikadeller og kogt et par kilo rødbeder, men det er jo ikke så galt.

Vejret indbød simpelthen til en skovtur, så ungen i klapvognen og snor på hunden og så afsted!

Siri og Ellen i skoven

Og nu er den første sne kommet til Ulstrup, så Siri går rundt i haven med store, hvide pletter på ryggen. Snart kommer Kåre hjem, og så tror jeg måske lige det bliver til en lille skovtur mere. Men nu må jeg hellere redde en stak bøger fra en hærgende Ellen.

Michael Crichton er død – 66 år gammel.

Jeg har altid godt kunnet lide hans bøger, sådan lidt science fiction/thriller-noget. Nok mest kendt for at have skrevet Jurassic Park, omend den ikke er hans bedste. En af mine foretrukne er The Andromeda Strain, som er en af hans første bøger. The Terminal Man og Eaters of the Dead er heller ikke dårlige. Så tag og læs en af hans bøger, det kan anbefales.

Politiken, Jurassic Parks far er død, 5. november 2008

Jeg er ved at læse Isabel Allendes erindringsbog Mit opdigtede land. Og jeg må indrømme at jeg er solgt. Jeg har læst hendes eventyrserie om Alex og den lettere excentriske farmor, men jeg vidste ikke at hun havde sådan en humor. Jeg er helt klart nødt til at læse noget mere af hende.

Hun skriver levende om Chile og chilenerne på en måde så jeg ikke helt kan finde ud af om jeg skal holde mig langt væk fra Chile, eller om jeg bare burde bestille en flybillet hurtigst muligt.

Et lille citat fra bogen, om hendes ægteskab med en amerikaner:

Den største ulemper er, at vi ikke har samme humor; Willie kan ikke tro, at jeg som regel er morsom på spans, og jeg aner aldrig, hvad pokker han griner ad. Det eneste, der morer os begge, er præsident George W. Bushs improviserede taler.

Så hvis man kan lide erindringer skrevet med selvironi og et glimt i øjet, så kan jeg varmt anbefale Mit opdigtede land.

4. december udkommer “The Tales of Beedle the Bard“. Hvis ikke det var fordi jeg nok skal få fingrene i den inden, så ville den stå ret højt på min julegaveønskeseddel!

Og typisk for Rowling, så går alt overskuddet til velgørenhed. Denne gang er det til Children’s High Level Group, som vil bruge pengene til at gøre livet bedre for børnehjemsbørn i Europa, specielt i Østeuropa.

Standardudgaven bliver solgt til 7,49€ / 12,99$ / 6,99£, men man kan også få en luksusudgave til 66,50€ / 100$ / 50£.

Politiken, Ny bog til hungrende Potter-fans, 4. august 2008