Archive for the ‘ferie’ Category

Kort nyt

Monday, July 28th, 2008

Jeg gider ikke skrive alt hvad der er sket den sidste uge, så her er et kort resume:

Ellen i indkøbsvogn
Vi var i Århus og omkring vores gamle SuperBest i Risskov. Bemærk den obligatoriske manglende strømpe.

Køkkenhaven
Vi har snakket en masse om at lave køkkenhaven til en terrasse. Og planen er sådan set allerede klar, vi skal bare tage os sammen. Når det engang bliver koldere…

Vindum Kirke
Vi har fundet et par kirkecaches. Der har været en enorm vækst af kirkecaches her i området.

Ellen med ryggen til
Ellen har lige pludseligt lært at vende sig fra ryggen til maven. Her har hun vist bare generelt moslet godt og grundigt rundt.

Ellen glad i bad
Mig og Ellen har taget en masse bade. Både sammen i bruseren, men også udendørs i badekarret. Det kan godt være at det egentlig kun var Ellen der skulle være våd, men hun pjasker en hel del.

Ellen i kravlegården
Pludseligt kunne ungen vende sig, så vi kørte ud og købte en kravlegård. Og det var ikke en dag for tidligt.

Ellen i skråstol
Det var billigere med en skråstol til brug hos mormor og morfar. Den stod nemlig ude i klunsercontaineren på lossepladsen.

Ellen og Ann Kathrine
I går var vi til barnedåb hos Ellens kusine Ann Kathrine. De deler navnet fra Kåres mormor, som hed Ellen Kathrine. Der er tre ugers forskel på dem. Der er Ellen der er nærmest.

Sommerferie: Fredag

Saturday, July 26th, 2008

Hjemrejsedag. Så dagen gik med at rydde op og gøre rent. På vejen hjem kørte vi over Thisted for at besøge Mormor. Det var vaaaarmt.

Egern
Egernet er en flittig gæst ved sommerhuset. Vi nåede da også at bruge to pund margarine og en masse havregryn og solsikker til fuglene.

Trusler
Og så kan ungen lære at arte sig.

Bilpakning
Det kunne være der.

Sommerferie: Torsdag

Saturday, July 26th, 2008

Bratskov
Herregården Bratskov

Om torsdagen er der levendegørelse på Bratskov. Men det er aaaalt for tidligt, fra klokken 10 til 1230. Så det nåede vi ikke. Men vi så den omrejsende udstilling Smagen af Kunsthåndværk, med smagsprøver af lokale produkter og fremvisning af kunsthåndværk.

Ellen på cachetur
Ellen på cachetur ved jættestuerne på Søbakke.

Derfra kørte vi til Fjerritslev, hvor vi ledte efter en svær mystery. Det lykkedes da heller ikke.

Lyngmøllen
Lyngmøllen ud mod Grønnestrand.

Og så kørte vi atter mod Svinkløv, for at finde de sidste fire af de nye caches. Vi fandt dem alle sammen og så nogle flotte steder. I Telefondalen blev Kåre bidt af et eller andet, som gjorde ondt en hel uge efter – kunne det have været en hugorm?

Panorama fra Svinkløv
Sådan ser det ud omkring Svinkløv Badehotel.

Træningen skal passes
Selvom man er på ferie skal træningen passes. Godt man har en træningspartner.

Om aftenen var vi en god tur ud over heden for at placere en lille cache. Der var en rigtig flot solnedgang og masser af enebær. Jeg tog en god håndfuld med hjem, de skal bruges på grillen på et eller andet tidspunkt.

Solnedgang over heden
Solnedgang over heden.

Sommerferie: Onsdag

Saturday, July 26th, 2008

Onsdag tog vi til Biersted for at passe butikken og webshoppen, så mor og far kunne holde lidt ferie. Det blev nu en meget kort ferie, for de havde glemt penge. :)

Men jeg fik da ekspederet både tyskere, svenskere og danskere i den times tid jeg nåede at være i butikken. Og alle skulle have Gjøltrolde. De er utroligt populære blandt turister, men de er nu også søde.

Mormor og Ellen
Mormor og Ellen hygger sig ved køkkenbordet.

Vi nåede da også en kort tur op til kirken, for at finde den cache der lå der. Og da vi kørte fra Biersted omkring klokken 2230, kørte vi direkte til Hjortdal og Svinkløv, for at finde nogle helt nyudlagte caches. Vi kom ind på en fin 4. plads, men hvad kunne vi forvente 14 timer efter de var blevet lagt?

Skoven ved Hjortdal Kirke
Skoven ved Hjortdal Kirke klokken 23.

Sommerferie: Tirsdag

Friday, July 25th, 2008

Tirsdag var store middelalderdag. Hvert år er der middelaldermarkedVoergård Slot. Nu har jeg hørt så meget om det fra mor og far, og når vi nu alligevel var i Nordjylland…

Voergård Slot
Voergård Slot

Det var virkelig en oplevelse. Utroligt gennemført. Og så noget god mad! Piroque’er, stegte sild, stegt flæsk, arme riddere, grød og øl og saft. En ridder kom direkte fra korstogene og viste hvad hesten kunne. Bispen gik rundt og så på markedet. Der var masser af middelalderlege og endda en blide. Desværre nåede vi ikke at se den i aktion.

En ridder til hest springer over ild
Spring over ild.

Vi nåede lige at handle i Nørresundby på vejen hjem. Det var en lang dag og endnu engang er jeg glad for at jeg kan amme Ellen når som helst og hvor som helst. Det er nu noget nemmere end flasker osv.

Og så fandt vi lige en enkelt cache på Voergård Slot, når vi nu alligevel var der. :)
Ellen griner
Jeg måtte lige ligge ned – det synes Ellen var sjovt.

Sommerferie: Mandag

Friday, July 25th, 2008

Mandag var vi på en større cachingtur. Ikke stor i forhold til DK-08 som fandt 318 caches i løbet af 24 timer, men i forhold til min ryg osv.

Ryå

Ryå set fra parkeringspladsen ved Birkelse.

Først var vi ved Mosesøerne ved Moseby. Et dejligt sted, hvor der er lavet gode stier. Derefter kom vi tilfældigt forbi en lille driveby, og så kørte vi til Birkelse. Her ligger der en lidt skjult rasteplads med masser af borde og bænke lige ned til Ryå. Kommunen er ved at lave en rigtig lækker lejrplads med otte shelters og kanoplads. Det skal nok blive en succes.

Så kørte vi til Åbybro og fik handlet og så tilbage i sommerhuset for at slappe af.

Sommerferie: Søndag

Sunday, July 20th, 2008

Søndag var vi ude at tjekke at vores egen cache ved Bratbjerg Søerne havde det godt. Det havde den. Der havde både været tjekkiske, tyske og hollandske besøgende ud over de danske. Bratbjerg Søerne er et besøg værd. Der er et stort, dejligt hus, hvor man kan tænde op i pejsen, grille og vaske op og så er der en fantastisk udsigt over den store sø.


Den største af de to Bratbjerg Søer.

Om eftermiddagen var vi ude at rekognoscere i klitplantagen nord for sommerhuset. Der skal vist ligge en cache. Der var et fantastisk flot lys ud over heden.


Heden i modlys.

Aftenturen gik til stranden. Der var rigtig mange mennesker, fordi det var lige omkring solnedgang. Siri synes det var dejligt og mine tæer nød det også. Kåre og Ellen holdt sig på det tørre. Sjovt, i øvrigt, med dem der kører ned for at holde i deres bil og se på solnedgangen!


En pige og sin hund i solnedgangens skær.

Sommerferie: Lørdag

Sunday, July 20th, 2008

Så skulle der findes caches! Vi var omkring Janum Kjøt, Jyllands største vandreblok. Her har vi godt nok været før, men dengang lå der jo ikke en cache. :) Nu håber vi så bare at andre geocachere finder Janum Bikjøt og giver os koordinaterne. Den har vi nemlig ikke kunnet finde.


Kåre og Ellen på Janum Kjøt.

Fra Janum kørte vi til Årup, hvor Kåre ledte længe efter en cache. Da vi kom hjem i sommerhuset igen, fandt vi ud af at den var blevet flyttet samme dag. ØV.

Og så til Brovst for at proviantere og finde dagens sidste cache. Den lå pænt ved Bratskov, en gammel herregård som kan dateres helt tilbage til 1317. I dag bliver den brugt af Jammerbugt Kommune som turistbureau, koncertsted og udstillings- og mødelokaler. Om sommeren er der levendegørelse.

Sommerferie: Fredag

Sunday, July 20th, 2008

Fredag den 11. juli pakkede jeg bilen med hund, barn, barnevogn og hele redeligheden. Så hentede vi Kåre i Langå og kørte nordpå.

Vi kom dog i tanke om at vi liiige skulle have ordnet noget computernoget, så jeg ringede til mor og spurgte om ikke de havde aftensmad nok til to ekstra. Det havde de heldigvis. Vi grillede, med ikke mindre end fore forskellige slags kød: Oksebøf, svinelever, røgede ben og pølser. Ikke dårligt.


De har nu en flot fjerdragt, de skovskader.

Da vi fik snøvlet os færdige kørte vi til Tranum. Udenfor døren lå en død skovskade. Og der var ikke nogen weekendseng, som vi mente der var. Nå, Ellen kunne da også sove i barnevognen.

Halfway there

Tuesday, January 31st, 2006

I’ve now made about half the money necessary for the hotel. But I still need more.

I’ve been looking at some hotels in Austria, both “All Inclusive”, I think that’s rather nice, I don’t have to cook! But then again, I can’t eat my breakfast in my pyjamas. Well, I’ll live. :)

Then I found an other offer, a week on a hotel in Austria AND a free week in a cottage somewhere in the world. For the same price. Tough one, especially since this offer only includes half board.

But we’ll see how it ends. In the first place I have to convince my husbond to go on holiday, and then I need the rest of the money.