Trines blog

I påsken gik jeg jo hen og fik store problemer med mine fødder. Vagtlægen mente at det var reaktiv artrit og min egen læge sendte mig til reumatologerne i Viborg. Der havde jeg så en tid torsdag til middag. Kåre havde taget fri og Ellen hyggede sig hos farmor og farfar.

Vi geocachede lidt på vejen og snakkede om at vi ikke rigtig forventede noget – det er jo ikke ligefrem første gang jeg er blevet set på af reumatologer! Men vi blev overraskede – positivt!

Afdelingen i Viborg er ret hyggelig – den ligner slet ikke en traditionel hospitalsafdeling. Da vi kom ind til lægen, havde hun læst alle papirene, indhentet oplysninger fra andre steder og skrevet noter og spørgsmål! Og så behandlede hun mig som et helt menneske og ikke bare som et enkelt led. Tit og ofte, så ser lægerne sig fast på ET led og ET problem og glemmer resten – men hun havde et ganske holistisk syn på det hele.

Hun stillede en masse spørgsmål og undersøgte de fleste af leddene. Jeg havde taget et par billeder med, for det siger altså mere end at forklare. Og så kom første store overraskelse: Jeg har psoriasis! For mig er psoriasis de store røde, skællende plamager som f.eks. min morbror havde. Men der er åbenbart flere forskellige slags og det jeg havde i påsken var et psoriasisangreb. Det er også psoriasis jeg har i hænderne, når de giver kløende blærer i ring, der til sidst skaller af indefra.

Og sammenholdt med ledsymptomerne, så mente hun altså at formentlig har psoriasisgigt! Det passer fint sammen og mine ledproblemer og de billedfund der er kan ikke forklares med min hypermobilitet. Så jeg fik taget en vævsprøve. Der er en bestemt vævstype (HLA-B27) som ca. 10% af befolkningen har – men ca. 60% af dem med psoriasisgigt har den. Der kommer svar om nogle uger. Desuden skal jeg MR-skannes, men lige nu forandrer mine led sig på grund af graviditeten, så det skal vente til februar.

Jeg har fået en ny tid 4. februar og jeg kan bare ringe hvis der er noget jeg er i tvivl om eller hvis det bliver værre, så jeg har brug for mere behandling end jeg får nu. Det er jo helt fantastisk!

Ulempen er at det er arveligt og at det kan være ret progressivt – fordelen er at man kan gøre noget ved det og at jeg nu (formentlig) ved hvorfor det gør ondt og at jeg ikke altid kan bevæge mig så godt.

Psoriasis

Der gik en uge – så brækkede gipsen og jeg måtte til Silkeborg for at få en ny på. Ugen efter skulle armen så tjekkes – den var fin, men gjorde stadigvæk noget ondt. Så jeg fik støttebind på og skulle til kontrol 14 dage efter. Dagen efter ringede lægen (en studerende) og sagde at overlægerne havde ment at kunne se et brud, så jeg skulle ind til en MR-skanning, så snart der blev plads og indtil da skulle jeg bare holde armen HELT i ro.

Ja tak, hold du bare højre arm HELT i ro med en 2-årig i huset! Jeg skulle alligevel til Århus samme eftermiddag (torsdag den 25. marts) så jeg ringede til skadestuen og spurgte om de kunne hjælpe mig. Det kunne de heldigvis, så Ellen og jeg tog på skadestuen og fik en ny gips på. Tredje gips og tredje måde at lægge den på.

Onsdag den 31. marts blev jeg så skannet og armen blev frikendt. Om der har været et brud der er helet ved jeg ikke, men det er også lige meget – gipsen er af.

Men her slutter historien ikke – ikke helt i hvert fald.

Natten mellem den 31. marts og 1. april vågner jeg med meget ondt i mine fødder – primært den venstre. Det er nyt, for normalt er det højre der er værst. Men det var også en helt ny måde at have ondt på. Sådan en blanding af fodsvamp, nålestik og når fødderne tør op efter at have været ude i kulden ALT for længe. Den mindste bevægelse gør ondt, men berøring er værst – specielt på nogle bestemte steder.

Det blev værre op af dagen og der begyndte at komme blodudtrækninger, så Kåre sagde at jeg skulle ringe til vagtlægen. De ville meget gerne se mig, da det kunne være årebetændelse. Så jeg kørte til vagtlægen i Randers. For to år siden tilbragte jeg også skærtorsdag på Randers Sygehus, dog i et lidt mere glædeligt ærinde. :)

Vagtlægen kiggede og mærkede og kiggede lidt mere. Hun rystede på hovedet mange gange og endte med at ringe til bagvagten, hvor hun beskrev det som et tilfælde af Morbus Mysticus[1]. De endte med at blive enige om at det var reaktiv artrit – gigtbetændelse, udløst af en halsinfektion jeg havde haft mandag-onsdag med høj feber.

På tirsdag skal jeg så en tur ned til min egen læge og have gang i vævsprøver og blodprøver og det hele. Det bliver spændende.

Så desværre blev det ikke til nogen sommerhustur i denne omgang og påskeæggejagten i Biersted måtte vi også sige nej tak til i år. Heller ingen geocaching er det blevet til siden lørdag før palmesøndags event i Grenå. Når det kræver overvindelse bare at sætte fødderne ned på gulvet, så bliver det ikke til så meget. :)

Morbus Mysticus er også en finsk geocache.

Atter engang har jeg været uheldig. I går morges skvattede jeg i sneen/isen lige ude ved bilen. Jeg kunne godt mærke at det ikke var godt, men Ellen blev bange, så jeg smilede bare og grinede af det. Det gjorde jeg ikke nogle timer efter, mens jeg fik lagt højre arm i gips!

I det mindste tænkte jeg klart nok til at jeg kom på Silkeborg Sygehus, så vi lige kunne finde de tre jacobsedk-mysteries vi manglede. :)

Så forvent ikke meget nyt herfra de næste par uger…

Suk.

Onsdag holdt vi kærestedag her i huset. Ellen blev afleveret i vuggestuen som sædvanligt og så kørte vi ellers mod Silkeborg for at finde alle jacobsedks mysteries. Vi manglede lige en enkelt detalje til Magical Mystery Tour, men ellers var de alle sammen løst.

Det var en rigtig hyggelig dag – bortset fra at vi nåede at finde koordinaterne til Magical Mystery Tour, men ikke kunne nå at finde den. Så det blev til 10 mysteries i alt. De sidste to blev fundet på under et kvarter, for der havde vi ret travlt for at nå hjem og hente Ellen inden 16.45. Hun blev hentet 16.32. :)

En enkelt gang havde vi dog brug for assistance: Bilen havde fået sat sig godt og grundigt fast i en gang sne! Heldigvis kom der en flink og rar mand forbi med en stor firhjulstrækker. Han trak os fri – samtidig med at han bakkede med en trailer. Og vi har lært at trækskruer ikke er ret holdbare når der bliver trukket lidt skævt. :)

Tirsdag på vej hjem fra arbejde stod jeg i Netto og anede pludselig ikke hvad jeg skulle der. Da jeg kom hjem faldt jeg om fra min stol og så gik det ellers ned af bakke og det næste døgn var toilettet godt nok min allerbedste ven. Det er altså ikke så sjovt. Men jeg fik læst en del. Faktisk nåede jeg både Midnight Sun og Breaking Dawn (ca. 700 sider) på det døgns tid. Og udover at man smitter to døgn efter, så er man altså også noget udmattet.

I går skulle vi egentlig have besøgt Tomas og Dina i Århus, men da fastelavnsbollerne var bagt og bilen var pakket ville den skrammelkasse ikke starte! Så vi tilbragte dagen med at løse mysteries. Eller rettere: En enkelt gemmeleg.

I dag har vi været meget aktive – vi har været nede i Brugsen efter rugbrød og vi gik hele vejen over forbi plejehjemmet. Siri hader når Ellen skal gå selv – det går meeeegeeeet laaaangsooomt.

Nu vil jeg gå ind og se anden halvdel af HP-HBP – ikke at første halvdel var noget der ligner ret god.

Her er lige lidt geocachingstatistikker – det er nu lidt sjovt. Det er til gengæld ikke spor sjovt, at vi kun har fundet 3 caches i januar og 8 i december! Der er altså ikke noget at sige til at vi efterhånden har kraftige abstinenser…

Badges generated by BadgeGen.

Og her er så et link til vores FindStatGen.

Så er julefreden ved at være forbi og arbejdet og studiet truer igen.

Den 23. december var mig og Kåre i Randers for at ordne de sidste julegaver. Den 24. december slappede vi af, indtil vi tog i kirke i Nr. Galten Kirke. Det var en hyggelig gudstjeneste med en intetsigende prædiken og en dygtig trompetist – og der var plads til alle. Desværre var der så meget sne, at vi ikke fandt cachen ved kirken selvom vi parkerede under 10 meter fra den!

Juleaften holdt vi hos Kåres søster Katja og hendes familie. Det var en rigtig hyggelig aften med en hel del kaos da der skulle pakkes gaver op – Ellen tog det nu i stiv arm.

Juledag tog vi til Biersted og holdt lidt jul der også. Vi fandt lige en drive-by på vejen. I Biersted står menuen på raclette juledag og det er nu ikke det værste man kan få.

Siri nød at være med i Biersted og løb rundt og pjattede med Balder i sneen. Nu har hun kun ganske lidt problemer med at rejse sig op, når hun har ligget for længe, men ellers går hun helt uden problemer og vil gerne med ud at gå tur. Så den sidste tur til dyrlægen er udskudt på ubestemt tid.

Billeder kan ses på Ellens blog.

Det er eksamenstid. I onsdags var jeg oppe i markedsføring og kommunikation. En times forberedelse på en ukendt case og 25 minutters fremlæggelse – alt sammen på engelsk. Jeg fik en case om Allison og klarede det til 12. Altså ganske godt. Hvis man har lyst til at se min præsentation er den her [PDF].

I går var der lige tid til en geojulefrokost i Hadsten. Det var som sædvanligt hyggeligt at møde alle de andre geonørder – og at få sat ansigt på dem man kun kender af navn eller kun har mødt i en natmørk skov. :) Og mad var der masser af – men det skal der jo næsten være til en julefrokost.

I dag har jeg siddet på skolen og regnet opgaver i erhvervsøkonomi sammen med nogle af pigerne fra klassen og i morgen klokken 8.30 står det så på fire timers skriftlig eksamen i erhvervsøkonomi og makroøkonomi.

I dag har lidt stået i geocachingens tegn, men vi startede faktisk allerede i går. Jeg havde fri og omkring klokken 13 kedede jeg mig og mailede Kåre om ikke vi skulle geocache. Så vi tog lige et par stykker i Mollerup Skov, vores “gamle” skov, fra da vi boede på Vejlby Toften. Og for en gangs skyld havde vi Siri og ikke Ellen med. Siri virkede som om hun var rigtig glad for at gense skoven.

Da jeg vågnede i morges lå der mail om at der var kommet fire nye caches i Randers! Så jeg fik ungen i tøjet, skovlet noget mad i hovedet af hende, smidt hende af i vuggestuen og så afsted! (Okay, det hele gik stille og roligt som det plejede, jeg regnede jo med at 2xg allerede havde fundet dem alle sammen.) Men den anden cache jeg kom til havde haft lidt koordinatproblemer, så jeg blev first finder. :)

Efter en lang dag i skolen (okay, den gik mest ud på TP og slik) kom vi hjem og var godt trætte. Så da vi var lige ved at falde i søvn klokken 17 foreslog jeg at vi tog et smut til Nordre Fælled og fandt de natcaches der ligger der.

Som sagt, så gjort. Og vi var ikke nået ret langt, før vi blev indhentet af csege og hr. teammatz og fulgtes med dem resten af vejen. Og heldigvis for det, for vi har ikke noget udstyr der kan projicere, så Nordre Fælled – Nat ved søen havde vi aldrig fundet uden deres hjælp.

Nu er Ellen blevet puttet og jeg er godt nok også træt. Så jeg vil putte mig ind under min skønne dyne!