Trines blog

I går aftes måtte jeg en tur på apoteket efter Selexid – jeg har reddet mig en gang blærebetændelse. Det var noget af en tur.

Først er der en eller anden idiot der overser en helle og bilen ender med at svinge lige ud foran mig, så jeg må op og stå på bremsen. Heldigvis er der ingen der kommer noget til.

Da jeg så kommer ind på apoteket og har sagt mit CPR-nummer opdager jeg at min pung ligger her på skrivebordet. IKKE skidesmart! Men fantastisk service – jeg kan bare komme ind og betale senere. Hun kommer så i tanke om at jeg også bare kan få et girokort. Herligt, så jeg kunne komme hjem med min medicin.

På vejen ud af byen er der så en anden idiot der lige overser et rødt lys og kører ud direkte foran mig – så bremselængden blev testet igen.

Da jeg så kommer hjem læser jeg lige indlægssedlen.

Alvorlige bivirkninger: Smerter bag nederste del af brystbenet, fornemmelse af at føden ikke kan passere og sure opstød, pga. sår i nedre del af spiserøret. Kontakt straks læge eller skadestue.

Ikke alvorlige bivirkninger: Sår i munden og betændelse i spiserøret med smerter bag brystbenet, svien og meget sure opstød.

Og så er det jeg tænker – hvordan pokker skal jeg kunne kende forskel på de to? Hvornår er det lige jeg skal ringe? Specielt fordi jeg generelt døjer med halsbrand.

Og så for at gøre det hele rigtig godt, så har Kåre lige været ved lægen med en gang halsbetændelse, så vi skal også have penicillin til ham…

Det Kongelige Bibliotek (KB) har lejet lokaler ud til Hizb Ut-Tahrir, som vil holde et møde der i aften. Kulturministeren – og naturligvis DF – har forsøgt at presse KB til at nægte Hizb Ut-Tahrir at holde mødet, da de mener at Hizb Ut-Tahrir vil opfordre til drab på danske soldater i Afghanistan.

Jeg sympatiserer på ingen måde med Hizb Ut-Tahrir, deres mål eller deres midler. Men det er flere gange blevet konkluderet, at det er en lovlig forening og at man ikke kan forbyde den. Derfor må grundlovens paragraffer om forsamlings- og ytringsfrihed også gælde dem – uanset hvor uenige man er i det de står for.

Derfor synes jeg at Erland Kolding Nielsen (direktøren for KB) har handlet helt rigtigt i at nægte at lade sig kue af kulturministeren og DF og nægter at forhåndscensurere mødet. Stor ros til ham for at stå fast på ytringsfriheden – også selvom det skaber modstand og negativ presse.

Efter en weekend med masser af kraftige plukkeveer var det ikke rart at se blod mandag aften. Og da der også var blod mandag nat og tirsdag morgen ringede jeg til lægen. Han synes at jeg skulle ringe på fødegangen. Så det gjorde jeg da jeg havde afleveret Ellen.

Jeg har altså en barriere mod at ringe til fødegangen – havde det så været en jordemoderkonsultation, så var det noget andet. Men på fødegangen har de altså nok at se til uden hysteriske gravide!

Men jordemoderen jeg snakkede med bad mig om at komme ind og blive tjekket. Så det gjorde jeg selvfølgelig.

Jeg blev undersøgt indvendig og livmoderhalsen var 1-1,5 cm og jeg blev ganske forskrækket – indtil hun forklarede forskellen på indvendige og udvendige mål… Der blev kørt en CTG – en måling hvor man bl.a. følger barnets hjerterytme – og den viste alt normalt. Egentlig har Ny været lidt stille nogle dage, men så snart ultralydsdimsen fra CTG’en blev sat på SÅ blev der liv og glade dage. Der blev sparket og moslet til den store guldmedalje.

Der kom også en læge (og to lægestuderende) og tjekkede mig – hun lavde en indvendig skanning af livmoderhalsen, som viste 4,3 cm, altså 4 mm mindre end for 14 dage siden. Og det er helt fint. Lidt underligt at ligge der med spredte ben og en skanner oppe i sig, mens tre læger står og kigger på billeder. :)

Men konklusionen er at jeg åbenbart bare skal bløde denne gang. Plukkeveerne må ikke blive for voldsomme og jeg skal måske skære lidt ned i gåturene. Og jeg skulle bare ringe igen, hvis plukkeveerne ikke stoppede ved hvile eller hvis der kom mere end en enkelt dråbe blod. Også selvom det endte med at jeg måtte ringe flere gange på en dag – det er vigtigt at jeg reagerer.

Og så kunne jeg tryg i sindet tage hjem igen.

Jeg var lige omkring kantinen og forbi Føtex og klokken var efterhånden 14 da jeg kom hjem, så selvom jeg var møgtræt gik jeg ikke i seng. Og det var nok godt nok, for klokken 15 ringede de fra vuggestuen at Ellen var syg. ØV! Men igen en fantastisk vuggestue. De vidste at jeg skulle på fødegangen, så de havde aftalt bare at høre til hvordan det var gået og hvis alt var i orden ville de fortælle at Ellen var syg og bede mig hente hende. Ellers kunne de godt beholde hende de halvanden time mere.

Men jeg hentede hende og så foregik resten af dagen ellers med hende på skødet.

Da hun var kommet i seng smed vi andre os i sofaen med to afsnit Battlestar Galactica og gik bagefter i seng med Fakiren fra Bilbao!

En et-årig dreng får sin mad galt i halsen og dør af kvælning. Et hændeligt uheld. Men nu får vi sikkert overstået alt det om madordningen, for eksemplet viser jo med alt ønskelig tydelighed at mad er farligt for børn og derfor bør det forbydes i daginstitutioner!

Okay, det er måske lidt overdrevet, men alligevel ikke helt galt. Her i kommunen er der børnehaver der automatisk klipper snorene på børnenes kælke og slæder over, for de er jo farlige. I Skotland må børn ikke komme ud i frikvarterene, for de kan jo komme til skade. Og forældre brokker sig over madordningen, fordi de så ikke kan holde 100% øje med hvad deres børn spiser.

I Ellens vuggestue står der hver dag masser af kælke og slæder udenfor – med snore. Ungerne er ude at lege i sneen hver dag og da S. havde en rulle mariekiks med til deling, fik alle de andre børn da også lov til at smage uden at vi forældre blev ringet op og spurgt om lov. Og sådan skal det bare være.

Det er altså lidt af et problem at alle børn bliver pakket ind i metertykke lag vat, for hvad nu hvis… Jeg synes eksemplet med drengen der fik mad galt i halsen er glimrende. Uanset hvad vi gør, så kan børnene komme til skade. Og så lad dem da få lov til at brække en arm, hvis det til gengæld gør at de får nogle sjove timer ved at klatre i træer eller kælke!

Et-årig dreng kvalt i vuggestue, Politiken, 13. januar 2010

Så var der endnu engang bøvl med mit Canon IXUS 860IS. Denne gang var det blevet langsommere og langsommere, men forhandleren mente ikke at det burde være batteriet skyld. Dagen inden vi afleverede det hos forhandleren opstod der pludseligt en sort streg hen over skærmen – og den voksede.

Vi skulle alligvel til Biersted, så vi tog omkring Gistrup og afleverede kameraet. Han kiggede lidt på det og konstaterede at linsen da vist heller ikke var som det skulle være. Han ville sende det ind til Canon, men troede at vi ville få et nyt kamera.

Så ventede vi lidt og lidt mere. Og stadig intet nyt. Jeg skrev til dem og spurgte til hvordan det gik. Svaret jeg fik tilbage: “Vi har endnu ikke hørt noget fra Canon, men I får et nyt kamera så I kan tage det med på ferien, så tager vi den med Canon bagefter.” Det er edderbroderme service! Kameraet er altså allerede blevet byttet en gang og der mere end halvandet år gammelt.

Desværre kan man ikke længere få en 860, så vi fik valget mellem en 980 og en 990. Efter at have konsulteret den lokale fotoekspert valgte vi en 980 og det kom med posten i går.

Det nye kamera kan nogle flere ting end det gamle, bl.a. kan man fokusere manuelt. Umiddelbart synes jeg dog at billederne er en anelse mindre skarpe, men nu skal jeg lige lege med det et par dage. Og så er kameraet grimmere. :)

Men i hvert fald kan jeg meget varmt anbefale at handle med Danskdatasalg A/S i Gistrup. De to RMA-sager vi har haft er blevet håndteret til meget stor tilfredsstillelse for os og der er altid blevet svaret hurtigt på henvendelser.

En hundekrog kan blot være en krog sat fast i en væg udenfor en butik. Og så er der hundekrogen ved Randers Storcenter:

Hundekrog

Så kan vovsen vist ikke ønske sig mere. Og den er da også vakker, den bette westie.

Som lovet i går vil jeg lige fortælle om samtalen hos kommunen i går.

Min sagsbehandler var simpelthen så hjælpsom som man kunne ønske. Hun havde sat sig ind i sagen og havde forberedt sig – ikke noget der var en selvfølge i Århus Kommune.

På studiet skal jeg i praktik til vinter og erfaringerne fra den praktik må jo gerne kunne bruges til at vurdere om jeg er fleksjobsberettiget. Hun foreslog at jeg løbende snakker med kommunens jobkonsulenter, så alle erfaringer bliver skrevet ned. Og får jeg problemer med at finde en praktikplads eller får jeg brug for hjælpemider eller lignende, så må jeg endelig bare ringe, så hjælper de.

Og hvad fleksjob angår, så er der tre krav der skal være opfyldt:
– Lidelsen skal være kronisk og stationær.
– Alle revalideringsmuligheder skal være udtømte.
– Man skal ikke kunne arbejde på fuld tid.

Kommunens sociallæge har sagt at han/hun vurderer at min lidelse er kronisk og stationær uden yderligere behandlingsmuligheder og at alle revalideringsmuligheder er udtømte. Så nu skal vi bare konkludere at jeg ikke kan arbejde fuld tid og hvor meget jeg egentlig kan arbejde.

Hvis jeg er heldig er praktikken nok til at finde ud af hvor meget og i hvilke funktioner jeg kan arbejde – hvis ikke så skal jeg i arbejdsprøvning efter jeg er blevet færdig med studiet.

Men da jeg var helt sikker på at jeg skulle kæmpe for det hele, så var det en meget positiv tilbagemelding fra kommunen. I det hele taget så har Favrskov Kommunes Jobcenter været meget hjælpsomme og positive.

Håbet er at jeg kan blive fleksjobsgodkendt direkte efter studiet, men skal jeg have en enkelt arbejdsprøvning, så sker der heller ikke noget ved det. Man kan jo også vælge at se det som at man får noget mere erfaring og et større netværk – og det er jo ikke dårligt.

Kåre er arbejdsramt, så jeg pakkede bilen og kørte først til tandlægen og så i Randers Regnskov med Ellen. Ret smart med tandlæge med indbygget børnepasning. :)

Det var lidt farligt at gå over her.

I Randers Regnskov kom vi lige som de havde åbnet, så der var god plads til os – også selvom Ellen går lidt langsomt og skal have tid til at se det hele. Vi så både høns og ænder og en masse andre ting som Ellen ikke rigtig ved hvad er endnu. Men det var spændende.

Omkring 11.15 mente vores maver at det var ved at være frokosttid, så vi bestilte en Jungledyrenes Livretter til Ellen og en lille gang pommes frites til mig. Og vi kunne ikke engang spise op selvom vi hjalp hinanden!

Uden mad og drikke...

Efter frokost besøgte vi gederne og kaninerne. Det er lidt svært at kravle på trappestiger med Ellen på armen, men vi nåede da både ind og ud – også selvom nogle store drenge prøvede at mase forbi. Ellen og et halvstort kid nåede at blive fine venner.

Ellen og gedekiddet

Så selvom det var midt i højsæsonen og vi kun var mig og Ellen, så havde vi en rigtig god tur i Regnskoven – og så nåede vi lige en enkelt cache på vejen. :)

Så fik vi købt en bærestol – og et par vandrestøvler. Jeg har længe manglet et par vandrestøvler, de gamle er simpelthen slidt op, men med mine åndsvage led og en ankel der er blevet skåret i og rettet op et par gange er det altså ikke helt nemt.

Ellen i bærestolen.

I løbet af den sidste uge har jeg været i Toursport to gange. En gang i Århus og en gang i Aalborg. Og jeg må indrømme at jeg også handler i Toursport næste gang. Begge gange har jeg fået virkelig god og kompetent betjening. Ekspedienterne har taget sig god tid, fortalt, forklaret og fundet varer frem uden at jeg har følt mig presset eller i vejen. I Århus havde de ikke noget jeg kunne bruge, så ekspedienten anbefalede mig at gå over i Friluftsland på den anden side af vejen. Det gjorde jeg, men ekspedienten kunne/ville ikke hjælpe mig, for støvlerne stod i kælderen. Og da jeg ikke kan bære Ellen op og ned af trappen, måtte jeg bare gå igen. Man kunne måske tro at han kunne have hentet støvlerne så jeg kunne prøve dem. Nå ja, han gik glip af en handel der endte på knap 3.000 kroner. I Aalborg fik vi alt den hjælp vi havde brug for, også selvom ekspedienten måtte på lageret og hente støvler og sandaler mange gange, og endte med en Deuter Kid Comfort III, et regnslag til den og et par Hanwag Banks Lady GTX. Om en måneds tid kommer vi nok tilbage efter et par sandaler til mig, jeg er nemlig blevet ret forelsket i et par Keen WMS Newport H2, men de havde ikke flere røde hverken i Århus eller Aalborg.

Kåre siger at bærestolen er rigtig god at gå med, så nu glæder vi os bare til at få den brugt.

Når man brokker sig over dårlig service, må man også huske at rose god service.

I dag var jeg i Randers Storcenter og faldt over et rigtig godt tilbud på nogle gulvpuslespil i Bog & Ide.

For nogle måneder siden fandt jeg et gavekort til Bog & Ide. Jeg havde ikke nogen ide om hvor gammelt det var, men det havde jeg i pungen og ville betale med det i dag. Kortmaskinen sagde at kortet var ugyldigt, men ekspedienten tog det med over til en computer for at undersøge det. Det viser sig at det er godt og vel¹ fem år gammelt og dermed forældet.

Men det skulle da ikke gå ud over mig, mente ekspedienten. Så jeg fik mine puslespil OG en tilgodehaveseddel på det resterende beløb, og så skulle hun nok ordne resten!

Det er godt nok service langt, langt ud over hvad man kan forvente. Så et stort tak til ekspedienten i Bog & Ide i Randers Storcenter, hvor vi i øvrigt altid har fået en god service.