Archive for the ‘studie’ Category

Cachedag

Friday, November 6th, 2009

I dag har lidt stået i geocachingens tegn, men vi startede faktisk allerede i går. Jeg havde fri og omkring klokken 13 kedede jeg mig og mailede Kåre om ikke vi skulle geocache. Så vi tog lige et par stykker i Mollerup Skov, vores “gamle” skov, fra da vi boede på Vejlby Toften. Og for en gangs skyld havde vi Siri og ikke Ellen med. Siri virkede som om hun var rigtig glad for at gense skoven.

Da jeg vågnede i morges lå der mail om at der var kommet fire nye caches i Randers! Så jeg fik ungen i tøjet, skovlet noget mad i hovedet af hende, smidt hende af i vuggestuen og så afsted! (Okay, det hele gik stille og roligt som det plejede, jeg regnede jo med at 2xg allerede havde fundet dem alle sammen.) Men den anden cache jeg kom til havde haft lidt koordinatproblemer, så jeg blev first finder. :)

Efter en lang dag i skolen (okay, den gik mest ud på TP og slik) kom vi hjem og var godt trætte. Så da vi var lige ved at falde i søvn klokken 17 foreslog jeg at vi tog et smut til Nordre Fælled og fandt de natcaches der ligger der.

Som sagt, så gjort. Og vi var ikke nået ret langt, før vi blev indhentet af csege og hr. teammatz og fulgtes med dem resten af vejen. Og heldigvis for det, for vi har ikke noget udstyr der kan projicere, så Nordre Fælled – Nat ved søen havde vi aldrig fundet uden deres hjælp.

Nu er Ellen blevet puttet og jeg er godt nok også træt. Så jeg vil putte mig ind under min skønne dyne!

Eksamen

Monday, October 26th, 2009

Så har jeg været til eksamen. Og er blevet haglet ned – bl.a. fordi vi ikke havde noget databehandling med i vores fremlæggelse. VI HAVDE IKKE NOGET DATABEHANDLING MED I VORES FREMLÆGGELSE FORDI SKOLEN IKKE HAVDE FÅET FORNYET DERES LICENS!

Derudover blev der stillet spørgsmål der overhovedet ikke havde nogen sammenhæng med det Henrik havde skrevet i økonomi – det var tydeligt at underviseren ikke havde forstået noget af det.

Under vejledningen havde underviseren dikteret vores indholdsfortegnelse med en SWOT som noget af det første. En SWOT er et opsamlingsværktøj, som bør komme sidst. Man da han er en underviser af den type der vil have sin vilje og ikke vil diskutere havde vi sat SWOT’en først. Og i dag fik vi så høvl for at have SWOT’en i starten.

Men hvad skal man gøre?

De andre grupper mente heller ikke at han havde sagt mange fornuftige ting – faktisk snakkede han ca. 90% af tiden og 80% af den tid var om irrelevante ting. Så der var ikke meget eksamination over det.

Jeg er bare SÅ glad for at jeg til sidst fik lov til at skifte ham ud som hovedopgavevejleder. Så han skal hverken vejlede eller eksaminere mig til min hovedopgave!

Men vi bestod da – med dagens laveste karakter: 4.

Indvielse af Naturvidenskabernes Hus

Thursday, October 22nd, 2009

I dag var den store dag hvor Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro skulle indvies. Jeg var så heldig at have fået en invitation fordi jeg jo skal i praktik der i foråret. Og jeg må sige at jeg ikke glæder mig mindre nu!

Bertel Haarder holder åbningstalen.

Bertel Haarder holder åbningstalen.

Det er et rigtig flot hus med fantastiske muligheder – noget HELT andet end de fysik- og kemilokaler vi havde i folkeskolen og i gymnasiet. Der er mulighed for at lave avancerede forsøg i fysik, kemi og biologi, lære om programmering vha. LEGO MindStorms, lave miljøforsøg, lære om astronomi med ordentligt udstyr og så er der alt det jeg ikke nåede at se.

Jeg tror og håber at Naturvidenskabernes Hus kommer til at give en masse børn og unge lyst til at lære mere om naturvidenskab – rammerne er i hvert fald klar!

Laboratoriet.

Laboratoriet.

Afleveret projekt

Friday, October 9th, 2009

I dag har vi afleveret projektet – endeligt! Der er meget godt i det, men vi mangler lidt en rød tråd og vi bruger ikke vores markedsanalyse nok. Mit bud vil være 4, men man kan da håber på 7. Men taget eksaminator i betragtning ender vi sikkert på 02. I det mindste kommer der bare til at stå bestået på eksamenspapiret. Men det er afleveret og nu er der ferie!

Natstemning i regnskoven.

Natstemning i regnskoven.

Efter aftensmaden blev vi enige om at det ville være hyggeligt at tage Randers Regnskov, så det gjorde vi. Men det kan I læse mere om på Ellens blog.

Et lille flyvepungegern.

Et lille flyvepungegern.

Nu er vi godt trætte og i morgen skal vi have set lidt nærmere på en campingvogn vi har været så heldige at have lånt. Det bliver lidt spændende. :)

Projekt

Wednesday, October 7th, 2009

Jeg skriver projekt, projekt og atter projekt. Jeg er ved at være godt træt af det – jeg håber ikke det går ligesådan med min hovedopgave – så bliver det i hvert fald en lang sommer næste år! Men vi skal aflevere på fredag mellem 13 og 14, og så er det overstået!

Men den gode nyhed er at alle har skrevet min praktikkontrakt under, så nu er det godkendt af skolen og jeg glæder mig til at starte.

Klokken er kun 21, men jeg er ved at falde i søvn, så jeg smutter i seng og håber Ellen også sover længe i morgen. :)

Buketten fra i fredags er stadig flot.

Buketten fra i fredags er stadig flot.

Praktik

Saturday, September 26th, 2009

I går aftens klokken 20.55 ringede min mobiltelefon. Det gør den normalt aldrig, men jeg blev da fuldstændig paf da det var direktøren fra Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro.

Så selvom de har meget travlt op til åbningen den 22. oktober tog hun sig lige tid til at snakke med mig og jeg har altså en praktikplads med start 18. januar.

Jeg er på nedsat tid (20 timer om ugen) og skal derfor være i praktik hele foråret og jeg glæder mig!

I november skal vi finde ud af helt konkret hvad jeg skal lave, men jeg tror nok det skal blive spændende.

Så jeg er glad!

Mit praktiksted - Naturvidenskabernes Hus.

Mit praktiksted - Naturvidenskabernes Hus.

Skole og sygdom

Tuesday, September 22nd, 2009

Der sker godt nok ikke noget som helst her i huset. Kåre har været syg den sidste uge og vi har lidt halvtravlt i skolen, fordi det er ved at være projekttid.

I min gruppe har vi valgt at arbejde med en målgruppeanalyse for en relativt nystartet virksomhed, Letsdrink, som mere eller mindre er Just-Eat.dk, bare for spiritus. Nu er vi næsten færdige med spørgeskemaet og skal så bare lige have delt 100 af dem ud.

Vi skal aflevere fredag inden efterårsferien og så skal ferien bruges på en anden stor opgave, som skal ligge til grund for vores eksamen i KOL – kultur/kommunikation, organisation og ledelse.

Åh ja, og så har Ellen fået sin egen blog i halvandetårs fødselsdagsgave. Så for fremtiden vil der nok ikke blive skrevet så meget om Ellen her, men her.

Hjælp mig

Wednesday, September 2nd, 2009

Jeg skal bruge et portrætbillede til mit CV og jeg skal bruge det indenfor den næste time! Men hvilket et af disse fem er bedst? HJÆLP MIG!

Det kan også være det skal skæres anderledes eller et eller andet. Sig bare til.

Billede 1

Billede 1

Billede 2

Billede 2

Billede 3

Billede 3

Billede 4

Billede 4

Billede 5

Billede 5

Eksamen

Tuesday, June 23rd, 2009

Jeg var til eksamen i dag i økonomi og markedsanalyse. En mundtlig eksamen, hvor vi skulle have forberedt en præsentation på fem minutter og derefter skulle besvare de spørgsmål vi havde trukket – altså ingen forberedelse på spørgsmålene.

Jeg skulle svare på noget om investeringer, kalkulationsrenter, tekniske og økonomiske levetider i økonomi og indtrængningsstrategier i markedsanalyse. Det er altså svært at forklare hvordan man skal regne ud om det kan betale sig for JYSK at åbne 5.000 butikker i Kina, når man har lært hvordan man regner ud om det kan betale sig at investere i en ny maskine til produktionen!

Men noget fornuftigt må jeg jo have sagt, for jeg fik 10. Så nu har jeg fået 10 i erhvervsret, markedskommunikation og økonomi og markedsanalyse. I det mindste kræver det ikke de store matematiske evner at regne gennemsnittet ud. :)

Jeg ville dog ønske at skolen havde styr på hvad de sagde, mente og gjorde:

Først fik vi at vide at vi fandt ud af fagene når vi trak spørgsmålet og at det ikke havde noget med opgaven at gøre – ikke noget om en præsentation. Så fik vi at vide at vi ville få fagene to hverdage før eksamen – i en mail sendt til vores studieadresse, som ikke kan videresende, og som mange ikke læser. Samtidig fik vi at vide at vi med fordel kunne lave en fem-minutters præsentation at starte på, gerne relateret til opgaven, men at der stadigvæk ikke ville blive eksamineret i forhold til opgaven. I dag – til eksamen – bliver jeg så bedt om at relatere teorien bag investeringer til opgaven!

Så for at sige det mildt: Der er ikke styr på en skid på den skole! Men nu har jeg sommerferie!

Valg, geotur og eksamen

Tuesday, June 9th, 2009

De sidste par dage har været lidt travle. I søndags var vi naturligvis nede for at sætte vores krydser. (Hvis nogen er interesserede stemte jeg på Sidsel Homann fra SF og ja.) Der var ikke voldsomt travlt ved stemmeurnerne lidt før frokost.

Kåre leder oppe i træet.

Kåre leder oppe i træet.

Efter Ellens middagslur kørte vi op for at finde tre caches ved Fussingø. Her så vi det mest fantastiske bøgetræ. Det er altså godt man har geocaching til at vise os alle de sjove og spændende ting man ellers ikke ser. Det var i øvrigt vores cache nummer 350. Lørdag aften klokken lidt i 22 kom der i øvrigt besked om en cache lige otte kilometer sydpå. Skal – skal ikke. SKAL! Så der var en First Finder til os – desværre ikke noget FFC.

Ellen kravler rundt inde i træet.

Ellen kravler rundt inde i træet.

I går var det så fire timers skriftlig logistik fra 14-18. Den var lige til at gå til og relativ nem, så den er i hvert fald bestået. I dag har jeg været til en halv times mundtlig eksamen med udgangspunkt i det projekt jeg fik lavet færdig den dag jeg fik lungebetændelse. Så udgangspunktet var ikke specielt godt, men jeg var åbenbart god til at snakke for mig, så jeg fik 10.

Så nu er der læseferie, med tryk på LÆSE, indtil Den Onde Eksamen(TM) 23. juni.