Trines blog

Så fik vi endelig skrevet lidt – men det er blevet flyttet over på www.ellenkc.dk/blog, så hvis du har lyst til at læse og se et par billeder, så smut derover.

Men vi har det godt. :)

Hvem kan genkende alle serierne ud fra disse lydklip?

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15

Så fik jeg også en gang brystbetændelse – det er ikke sjovt, selvom jeg er langt mindre ramt end mange andre. Men de sidste to dage har jeg mere eller mindre gået rundt i en feberdøs. Heldigvis har Kåre kunnet arbejde hjemme, så jeg ikke har stået alene med de to om morgenen.

Og for nu at gøre det HELT perfekt, så har jeg reddet mig en forkølelse. Super!

I morgen har jeg en tid på reumatologisk i Viborg – en tid jeg har ventet mere end et halvt år på. (Ikke på grund af generelle ventetider, men på grund af min graviditet.) Jeg håber bare jeg er frisk nok til det!

De sidste dage har været triste og hårde.

Torsdag middag – på min fødselsdag – ringede min mor for at sige, at skulle vi nå at tage afsked med mormor, så skulle vi nok køre nu. Så Kåre hjem fra arbejde, Ellen hentet i vuggestuen og så ellers til Thisted.

Mormor lå på en enestue – om hun sov eller var bevidstløs eller hvad hun var ved jeg ikke, men hun reagerede i hvert fald næsten ikke på noget. Et par enkelte blik blev det til, men det var det. Hun var simpelthen dopet af stærk smertestillende medicin. Hun havde ingen blodomløb i benene, specielt det højre, og derfor skulle det højre ben fjernes senest fredag morgen – chancerne for at hun ville overleve var ikke ret store. Vi fik sagt farvel og kørte til Biersted.

Fredag morgen fik mormor fjernet benet og først på eftermiddagen kunne man stadig ikke komme i kontakt med hende og blodtrykket var meget lav. Vi kørte hjem til Ulstrup lige over middag. Fredag aften var hun vist lidt vågen.

Lørdag morgen var mor og Ane i Thisted, hvor de snakkede med mormor. Hun sagde at hun havde sovet godt og at hun ikke havde ondt. Hun vidste ikke at hun havde mistet et ben. Blodtrykket var stadig meget lavt og ingen var sikker på noget.

Lørdag aften ringede mor klokken 21 og sagde at nu havde de haft ringet fra sygehuset og at de ikke kunne måle blodtryk og at mormor var begyndt at blive bleg. Mor og Ane kørte igen mod Thisted. Klokken 21.28 ringede mor og sagde, at mormor var død klokken 21.11.

Vi havde ventet det. Vi havde håbet det. Og alligevel så gør det så ondt. Det var det bedste og det mormor selv havde ønsket længe, men alligevel sidder man med en stor klump i halsen og tårer i øjnene.

Men mormor har fået fred.

Jeg skulle finde et digt til min mor og faldt over denne smukke og rammende fortolkning/fornyelse af En lærke lettede af Mads Nielsen (1945). Det er skrevet af Helene Vindsmark i forbindelse med tvangsudvisningen af 22 irakiske flygtninge i september 2009.

En flyver lettede

Af Helene Vindsmark

En flyver lettede, og flere fulgte,
og luften fyldtes af sørgesang.
Thi rå kynisme og kolde hjerter
har taget magten i Dannevang.
Så de forfulgte skal vises bort
og bag dem stænger vi rigets port.
Ja, rigets port.

Til de, der lider, og de, der plages,
hvis liv er truet i bitter nød:
Kom ikke her, vi har ikke plads til jer,
skønt I flygter fra vold og død.
Tortur og fængsel gi’r ikke asyl.
Det siger vor lov, vi har ingen skyld.
Slet ingen skyld.

Vort lille land stander svart i våde,
men bi blot lidt, hjælpen er på vej.
Vi slumred’ blindt, men nu er vi vågne
og vil med trods sige magten NEJ.
Vi yder modstand fra sund til klit,
til Danmark atter er godt og frit.
Ja, Danmark frit!

Når man nu er gammel, kedelig og sat, så er det ikke så tit man får blomster. Men i dag da jeg kom hjem, stod der en buket ved døren. Jeg undrede mig, for jeg synes ikke jeg havde hjulpet nogen eller noget i den retning.

Da jeg så så kortet vidste jeg godt hvem den mistænkte var. På kortet stod der: Med venlig hilsen Viasatnissen.

Mine forældre har fået Viasathavenisser hjem i butikken og jeg har hjulpet med at få dem på internettet, så det var en tak fra min far. :)

Buketten fra Viasatnissen.

I øjeblikket er ISS synlig på vores længde- og breddegrader. På spaceweather.com kan man se hornår og hvor den er synlig.

Jeg har været ude at kigge på den de sidste par dage, men i aften tog jeg lige mit kamera med. Der skal vist indstilles lidt inden overflyvningen i morgen, hvis der skal være nogle gode billeder. Sikkert noget med noget iso.

I dag er det onsdag og det betyder geocachingdag – eller i hvert fald at vi skal ud af huset, men som oftest er det også ensbetydende med geocaching. :)

Lørdag var der jo event i Viborg, så der er kommet en masse nye caches mod vest og i dag gik turen op til Sporet ved Nørreådalen.

Ellen synes det er spændende med alle de dyr man ser.

Et spor er en vandresti rundt på steder hvor offentligheden normalt ikke kommer, altså på private grunde, og sporene er lavet i samarbejde mellem lodsejerne og en del foreninger og råd der arbejder med natur og landbrug.

Det er en meget imponerende gåtursmulighed de fem lodsejere ved Nørreådalen har lavet. Ca. halvvejs er der sat bord og bænke op, så man kan nyde udsigten over en madpakke eller en kop kaffe. Et andet sted er der en egentlig hytte, hvor man kan sidde i tørvejr og sågar få varmen fra en gasovn. Hele vejen er der gode stier og hvor man går på græsmarker er der ligefrem slået, så det er nemt at gå der.

En lille pause må der til i ny og næ.

Og lodsejerne har da også været så flinke at lade nogle geocachere gemme nogle caches på turen rundt. Så vi fik en rigtig dejlig gåtur med seks caches i sækken.

Da vi nåede til hytten bredte der sig pludselig en ikke-så-behagelig-lugt. Shit (i ordets bogstaveligste forstand) – og bleerne lå i bilen! Nå ja, et enkelt papirlommetørklæde og en meget beskidt trøje blev taget i brug og så krydsede vi ellers fingre for at undgå uheld resten af vejen! Så må vi se om vi har lært noget af det…

Så er de to små ved at være trætte. :)

Så er det vist på tide med mit tilbagevendende indlæg om hvor vigtigt det er at give blod.

I Århus er der i øjeblikket stor mangel på blod og det samme gælder mange andre steder. Nogle steder i landet har man været nødt til at aflyse planlagte operationer fordi man ikke har haft det blod der har været nødvendigt.

Der er flere grunde til at der mangler blod. I sommerferien er der altid lidt lavvande i kassen, fordi mange er ude af rejse. Og netop rejserne er også en del af grunden til at der generelt mangler bloddonorer. For flere og flere bliver sat i karantæne fordi de har været i et risikoområde.

Men faktum er at der mangler blod og at rigtig mange sunde og raske mennesker sagtens kan give blod, men bare ikke kan tage sig sammen til det. Til jer vil jeg bare sige: Tag jer dog sammen! En times afslapning et par gange om året kan hjælpe med at redde liv eller at give et værdigt liv. Og kan du ikke lide at se på nålen, så tag og smil til den søde sygeplejerske ved siden af eller tag en bid chokolade eller en tår cola. Og tænk på at netop dit blod måske er det der gør forskellen på liv eller død for et andet menneske.

Læs mere om at give blod på www.bloddonor.dk. Du kan også tilmelde dig som donor på Skejby Sygehus.

Stiften, Skejby mangler blod – alt for få vil stikkes, 8. juli 2009