Man ved man bor på landet, når…
Wednesday, January 28th, 2009Man ved man bor på landet, når der er fremlyst en ged – med billede – nede i Brugsen!
Man ved man bor på landet, når der er fremlyst en ged – med billede – nede i Brugsen!
Jeg er chokeret. Meget endda. Så meget at jeg ikke sagde noget til ekspedienten…
Jeg ringede ind til Expert i Randers, for at høre om de havde en eee 900. De havde tre. Fint, så kørte vi ind for at se om tastaturet kunne bruges med mine hænder.
Vi stod i kø lidt og så kommer en midaldrene herre og spørger om han kan hjælpe os. Vi forklarer at vi gerne vil se på en eee 900. Han spørger en af de yngre ekspedienter hvor de står og vi finder hen til skabet med eees (hvad hedder det i flertal?). Vi spørger naturligvis om vi må prøve eee 900’en. Nej. Vi kigger måbende på ham, hvorefter han forklarer at der ikke er strøm til!
Dybt chokerede går vi ud af butikken igen. Hvad pokker tænker manden på? Tror han at man vil købe en bærbar ved at se den i et skab? Jeg troede at de fysiske butikker netop overlevede på at man kunne prøve og mærke tingene inden man købte dem og at der var rådgivning og vejledning fra ekspedienterne. Men med sådan en “service” tror jeg bare vi køber online, hvor man har mulighed for at lege lidt med tingene og kan returnere det, hvis ikke man er tilfreds.
Så mit bedste råd vil være at holde sig væk fra Expert i Randers. Det kan selvfølgelig godt være at det bare var en uheldig oplevelse, men vores indtryk var at det var ejeren! Og med den attitude, så har jeg altså ikke lyst til at handle der.
Sidst jeg var ved lægen, så jeg et notat fra en urolog, som beskrev mig som slank! Det er vist første gang der er nogen der har kaldt mig det.
I dag var jeg så nede ved en anden end min faste læge, fordi mig og Ellen har fået noget svamp. Da hun havde tjekket det og givet noget medicin, spurgte hun om ikke jeg havde tabt mig ret meget. Jo, det havde jeg da. Hun ville godt lige veje mig og holde øje med min vægt og så måske lige tjekke mit stofskifte. Det kunne jeg jo så fortælle at der blev holdt grundigt øje med og at det var helt normalt, men i den lidt lave ende.
Men tænk at jeg skulle opleve at en læge er bekymret for om min vægt er ved at være for lav! 40 kilo har jeg tabt mig, men der var jo masser at tage af. Et BMI på 20 er da helt fint.
Så nu venter jeg bare på at det creme begynder at virke lidt bedre end hidtil, for det er altså trælst når det gør ondt at have en trøje på – for slet ikke at tænke på hvordan det føles at amme!
UNF – Ungdommens Naturvidenskabelige Forening – har hvert år holdt et foredrag om sprængstoffer og hvordan man skal behandle den slags op mod nytår. Men i år har PET presset dem til at aflyse. De har truet med at kontakte UNFs sponsorer, og en forening som UNF kan ikke leve uden deres sponsorer. PET argumenter er at det kan friste svage sjæle, at se hvordan ting bliver sprunget i luften!
Jamen, lad os da forbyde alle bøger om kemi, for man kan jo lære noget der kan bruges til terror fra dem. Og biologi, der er jo miltbrand osv. Og elektrikeruddannelsen må vi også hellere forbyde, for tænk nu hvis nogen laver en tidsindstillet bombe. Og dataloger kan skrive programmer der kan skade, så det forbyder vi også. Lad os i det hele taget bare forbyde bøger og spærre alle der kan læse inde – de er jo skadelige for samfundet!
Sjovt nok har jeg ikke hørt tale om at forbyde fyrværkeri. Man skulle ellers tro det var større kilde til bekymring hos PET end et foredrag om kemi.
Berlingske, PET aflyser unges sprængstofshow, 22. december 2008
Symptomerne på diarré er sjældent til at tage fejl af – mavesmerter, kramper, kvalme og opkast.
Ellen sidder med en næsten-død ballon. Hiver i den og giver slip. Det gør ondt i fingrene, så hun klynker lidt – hvorefter hun straks gør det igen. Og igen. Og igen. Suk.
I sommers var vi jo i Silkeborg for at se på en bil. Sælgeren forsøgte at få os til at handle hurtigt, for der var jo rift om den slags biler! Tjo, det kan da godt være, men de har stadig den samme bil stående og i papirene kunne jeg læse at de havde haft den siden april. Så så meget rift har der nu heller ikke været om den!
Men nu har de indført en prisgaranti hos Bilernes Hus. Og den stiller VIRKELIG kunderne bedre: Prisgarantien gælder kun i forbindelse med køb af brugt bil i BILERNES HUS, og omfatter dokumenterede, direkte sammenlignelige biler hos tilsvarende bilforhandlere bl.a. med hensyn til: model, alder, km, stand, farve, udstyr, klargøring samt salgsbetingelser. Det skal der jo nok være mange der kan bruge til noget. Det er der jo ikke nogen som helst der kan leve op til, og hvis der endelig er, så kan det hele jo gradbøjes, så de slipper udenom alligevel. Jeg håber da ikke der er mange der falder for det.
Hvert eneste år på denne tid undrer jeg mig over de kalenderlys man kan købe i butikkerne. Ellen fik et af sin farmor i går, og nu vil jeg høre om der er andre der har en ide om hvorfor man laver dem så åndsvagt.
Vi er nok enige om at et kalenderlys skal sættes fast i et eller andet. Nogle nøjes måske med en lysestage, men de fleste sætter det vel i en dekoration. Altså noget med noget ler og gran og den slags. Men hvorfor pokker der det så, at man skal brænde seks cm lys før man overhovedet når ned til 1-tallet og at der kun er tre centimeter lys fra bunden af 24-tallet til at sætte lyset fast? Det betyder jo, at man ikke kan brænde lyset helt ned og at man skal starte engang i november for overhovedet at være klar til 1. december.
Kunne det være fordi man skal bruge det til at lære børnene at regne? “Vi nåede 1. december 6. december. I dag er vi nået til 9. december, hvor længe er der så til juleaften?”
Eller måske skulle kalenderlysproducenterne bare overveje at sætte tallene en anelse anderledes på?
Meget filosofisk, men egentlig er det bare markedsføring. Conzoom har inddelt danske adresser i 8 forskellige grupper og 32 forskellige typer. Altså hvilken type er det mest sandsynligt der bor på den adresse. På den måde kan firmaer betale sig fra 10.000 adresser med beboere der højst sandsynligt passer i deres målgruppe. Men Conzoom har lagt deres oplysninger online, så man kan se hvem man selv er. Prøv selv her.
Og jeg har nu fundet forklaringen på hvorfor jeg for nogle uger siden fik et kampagnebrev, der ville have ældre mennesker til at bruge cykelhjelm. Vi tilhører nemlig plejehjemsgruppen!
Om plejehjemsgruppen (og os?):
Lyder det ikke lige som os? Jo, vi bor i en landsby og jeg læser LedSager, men ellers er det vist meget begrænset hvor godt det passer. Det vil sige – faktisk har jeg en ordentlig stak Familie Journalen liggende inde i stuen. Dem fandt jeg på genbrugspladsen og tog med hjem for at have noget hjernedødt at læse i.
Om mine forældre kan jeg fortælle at de er bange for at de traditionelle familieværdier forsvinder, de har kat, de hører nærradio, de læser regionalavisen, de kører i deres bil ned i Spar og handler og de synes at teknik og edb kan virke skræmmende. Bortset fra katten så synes jeg egentlig de rammer meget godt.
Da vi boede på Vejlby Toften boede vi i et rækkehus, så TV3, læste MetroeXpress og Kig Ind, handlede i lavpriskæderne og Bilka, var bange for moderne teknologi og stemte Dansk Folkeparti.
Nå, men hvis jeg er så bange for moderne teknologi må jeg vel hellere stoppe den her overspringshandling og komme i sving med tøjvasken – men jeg bruger altså vaskemaskinen!
1/ LedSager er Gigtforeningens medlemsblad
Dansk erhvervsret, om artikel 39 i CISG:
Hvad der nærmere skal forstås ved “rimelig tid”, vil bero på de nærmere omstændigheder ved handelen. Kutymer og almindelige praksis på området kan have betydning, men køberen må normalt ret hurtigt give sælgeren meddelelse.
Så hvis man bare gør noget ret hurtigt, så er det indenfor rimelig tid. Fantastisk præcist. Godt med noget konkret at forholde sig til.