Trines blog

Så er jeg næsten oppe på de 100$ de kræver for at udbetale nogle penge til mig, de rare mennesker hos Google. Og det er jo skønt.

Men endnu mere skønt er det, at vi nu (næsten sikkert) ved hvor vi skal hen. Vi skal til Steiermark, til Hotel Post in Ramsau am Dachstein. Det ser dejligt ud, det er til at betale sig fra og vi kan få en ferielejlighed og stadigvæk nyde godt af All Inclusive-tilbuddet.

Så nu skal vi bare finde ud af hvornår vi skal afsted…

Venstres Jens Rohde til Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt:

“Med et glimt i øjet kan jeg sige, at hun endnu har til gode at se mit missil, så jeg tager det roligt.”

Ingen danske medier har nævnt en meget sød episode fra 12. februars 7,5 kms dobbelt jagtstart for kvinder.

De norske piger er favoritter. Under løbet knækker canadiske Sara Renners stav, og en langrendsløber uden stav er altså ikke så meget værd. Det ser Bjørnar Håkensmoen, den norske landstræner, og skynder sig at give hende hans stav. Den er godt nok 20 cm for lang, men Sara Renner få hentet så meget af den tabte tid, at hende og hendes makker når op og vinder olympisk sølv. De to norske piger måtte nøjes med en fjerdeplads.

Først da Sara Renner begynder at lede efter den mand der hjalp hende, fandt man ud af at det var den norske landstræner.

Se, det er den olympiske ånd, der slår igennem. Virkelig flot gjort. Bjørnar Håkensmoens kommentar: “I was just standing there, and this skier had broken her pole. So I gave her one. That is the whole story.”

Smukt.

En bekendt, som jeg vil lade blive anonym, fortalte mig i dag, at han skulle til 50 års fødselsdag og skulle beskrive fødselaren for mig.
– Han har lyst hår og er en 40-45 år…

Jeg må indrømme at jeg havde lidt svært ved at holde masken.

For dem der ikke ved hvad knödel er, så er opskriften her:

• 750 g rå kartofler
• 250 g kogte kartofler
• Mel
• Salt

De rå kartofler rives og blandes sammen med de kogte kartofler, mel og salt. Så formes det i kugler og koges.

Det smager VIRKELIG frygteligt. Det er helt på linje med spätzle, og det er også ulækkert. Det ligner mest af alt melorme der er mast lidt flade.

Begge dele vokser simpelthen i munden på en og føles som om man har munden fuld af ubagt dej. Og det er det mere eller mindre også. Forestil dig en bolle, sådan en almindelig hvedebolle, og i stedet for at bage den i ovnen, så koger du den. Det kan da kun bliver noget klamt melklister. Og det er der nogen der synes smager godt! Tak for mad siger jeg bare.

Og nu vi er ved det tyske og østrigske køkken (eller manglen på samme), så kan man jo ikke undgå at tænke på Eisbein mit Sauerkraut. Sauerkraut ved vi jo desværre alle hvad er. Eisbein er endnu værre. Det er simpelthen grisens forben man koger. Alt det hud og fedt og så er det kogt. Det er en stor blævrende masse, og der er kun en ting der er mere ulækkert. Og det er at se et par overvægtige tyskere sidde og spise det med fedtet løbende ned over hagen.

Okay, det her endte ret ulækkert. Så lad mig slutte med noget godt. De kan trods alt lave visse ting i Østrig. F.eks. en wienerschnitzel. Og så alligevel. Vi spise på en lille kro i bjergene øst for Bregenz i 2003. Jeg bestilte naturligvis en wienerschnitzel, jeg var jo i Østrig. Jeg fik et stykke friturestegt pap med pommes frites! Hvor skuffende. Nej, her ved siden af, kan man se hvordan en wienerschnitzel skal se ud. Og sådan en børge har jeg også fået i Wien. Der er mad nok til en hel familie. Ansjoser, kapers, peberrod og citron kommer ved siden af og så bliver der sat en hel pande brasede kartofler på bordet!

Sidst jeg var i Tyskland fik jeg faktisk nogle fremragende brasede kartofler. De var brasede i røget svinefedt og så med små stykker løg. Det smagte helt fantastisk. Så skulle man have lyst til at pifte de brasede kartofler lidt på, så snit et løg fint og steg det med. Og evt. en skive bacon. Det er altså godt.

Og nu endte det her med en større udredning om mad. Men jeg elsker også mad og kan næsten altid huske hvad jeg fik at spise ved specielle lejligheder, og da specielt på ferier. Og når jeg først kommer igang, så er jeg ikke til at stoppe igen. Men nu vil Kåre og Siri heldigvis ud og gå…

Nu er det jo sikkert at vi skal afsted. Altså med mindre vi køber et hus inden da… Men hvor skal vi så hen? Til Østrig eller Schweiz, men det er jo et vidt begreb. Og skal det være ferielejlighed eller hotel. Det er jo svært at vælge. Så alle forslag modtages med tak.

I går var vi ude at gå en tur ved Gigtsanatoriet. Jeg tror de har valgt at ligge det på en bakketop, bare for at være onde. Det er næsten som at gå rundt nede i alperne, så stejlt er det.

Hvis vi bor på hotel er det næsten alle sammen med 5 retters middag hver aften, og det er jeg altså ikke helt sikker på at jeg orker. Jeg mener, 5 retter på en restaurent, så kommer man jo ikke vadende i sine beskidte vandrestøvler og et par shorts, vel? Men når man nu har været på tur hele dagen, så gider man jo heller ikke at skulle handle og lave mad. For slet ikke at tale om opvasken!

Og nu vi snakker om mad: Bare risikoen for at få knödel er næsten nok til at få mig til at blive hjemme!

Men på et hotel er der typisk ikke ret meget plads. F.eks. mangler der tit et almindeligt bord. Og en uge med at spille kort i sengen er altså lige meget nok.

Så hvad skal det være: Et lille hotelværelse med tøjskift inden maden og 5 retter hver dag og uden plads på værelset. Eller en lejlighed med madlavning?

I Østrig ligger Die Krimmler Wasserfälle. Det er tre vandfald der tilsammen er 380 meter høje. Det gør dem til verdens sjette højeste vandfald og de højeste i Europa. Dem er vi bare nødt til at se. Stien langs dem er 4 kilometer lang og jeg tror det skal være mit ultimative mål på den sommerferie. 4 km med en stigning på ca. 400 meter og tilbage igen. Det skal jeg kunne klare til sommer. Der er ikke andet at gøre end at træne, træne og træne lidt mere.

Men helt ærligt, ser det ikke ud til at være et godt træningsmål?

Tak til alle jer der klikker på mine Google Ads! For nogen må gøre det. Det er gået helt vildt hurtigt de sidste uger. Det er skønt. Og jeg glæder mig til at gå i alperne og dufte urterne og se på blomsterne.

Jeg er allerede gået i træning med gåture med hunden. Og hun nyder det. Men jeg vil jo gerne kunne gå mest muligt, når jeg nu kommer sydpå.

Der sker ikke meget lige for tiden. Jeg har lige sat et par adsense-annoncer på bloggen også, men når der nu ikke er nogen der læser den, så er der vel heller ikke nogen der klikker på annoncerne.

Jeg har siddet og set i rejsekataloger og på billeder på nettet. Jeg skal altså bare til alperne til sommer.

Her ved siden af er der et billede af Aletsch taget fra sydøst. Aletsch er Europas største gletcher og ligger ned mod Wallisdalen i kantonen Wallis. Området omkring Aletsch er Unesco Verdensnaturarv. I området ligger bl.a. alpetoppen Jungfrau. Det er et virkeligt fantastisk område, som det varmt kan anbefale at besøge, men sæt et par dage af.

Billedet herover er taget fra et område sydvest for Aletsch. Det hedder Belalp og ligger i 2100 meters højde. Det er en lille landsby, om sommeren mest beboet af køer og hyrder, om vinteren et velkendt skisportssted. Jeg har nu kun været der om sommeren, men det har jeg til gengæld været i 1980, 1984, 1988, 1999 og 2003.

For at komme til Belalp skal man med en tovbane og det er en oplevelse i sig selv. Den går fra landsbyen Blatten i 1300 meters højde og op til Belalp. Engang imellem føles det altså som om man rammer trætoppene på vejen op. Og når det så ryster, så er man sikker på at det er sidste chance.

Billedet her til højre er fra Belalp. Den store bygning i baggrunden er et hotel og fra deres terasse kan man se 13 alpetoppe på over 4000 meter. Man kan også se den fantastiske udsigt over Aletsch. På højre side af vejen, lige før hotellet ligger isboden. De er så søde, dem der har den, de bor selv i huset lige over menneskerne. Man kan købe rødvin i små flasker med 2 dl i, så det passer lige til at sidde på bænken ved siden af køernes vandtrug og drikke den. Der ligger også en lille kirke ude ved hotellet. Fra tovbanen og herud er der ca. en times gang. Der er nemlig ingen biler på Belalp, kun en traktor eller to. Og når de skal op og ned, bliver de spændt fast under gondolerne!

På et eller andet tidspunkt, så finder jeg CD’en med mine billeder fra sidste tur frem og så skal I bare se…

Jeg har lige fået besked på at jeg skal indlægges på Gigtsanatoriet i Højbjerg en måneds tid her i løbet af foråret. Så det skal nok blive spændende. Og mon ikke jeg kan komme lidt i form af det? Og i det mindste skal jeg ikke lave mad. :)

Desværre har jeg ikke tjent en masse penge de sidste dage, så der er ikke noget nyt på den front.

I’ve just recieved a message, that I’m going to be hospitalized about a month during the spring. In a arthritis hospital, so I’m very exided. And a least I’m not going to cook. :)

Unfortunately I haven’t made a lot of money the last couple of days, so nothing new about that.