Trines blog

Så er julefreden ved at være forbi og arbejdet og studiet truer igen.

Den 23. december var mig og Kåre i Randers for at ordne de sidste julegaver. Den 24. december slappede vi af, indtil vi tog i kirke i Nr. Galten Kirke. Det var en hyggelig gudstjeneste med en intetsigende prædiken og en dygtig trompetist – og der var plads til alle. Desværre var der så meget sne, at vi ikke fandt cachen ved kirken selvom vi parkerede under 10 meter fra den!

Juleaften holdt vi hos Kåres søster Katja og hendes familie. Det var en rigtig hyggelig aften med en hel del kaos da der skulle pakkes gaver op – Ellen tog det nu i stiv arm.

Juledag tog vi til Biersted og holdt lidt jul der også. Vi fandt lige en drive-by på vejen. I Biersted står menuen på raclette juledag og det er nu ikke det værste man kan få.

Siri nød at være med i Biersted og løb rundt og pjattede med Balder i sneen. Nu har hun kun ganske lidt problemer med at rejse sig op, når hun har ligget for længe, men ellers går hun helt uden problemer og vil gerne med ud at gå tur. Så den sidste tur til dyrlægen er udskudt på ubestemt tid.

Billeder kan ses på Ellens blog.

Ikke nok med at jeg klipper hende i småstykker, men sønda gik det helt galt med hende. Vi ved ikke lige hvad der gik galt, men pludselig haltede hun ret kraftigt på venstre bagben. Hun kom ind og fik noget ekstra smertestillende og vi fik en rolig nat. I nat
engang var jeg oppe og der gik hun helt normalt. I morges da jeg
ringede til dyrlægen var det så HØJRE ben hun ikke ville støtte på!

Inden vi kom til dyrlæge nåede hende og Ellen dog lige at vælte
juletræet!

Hun var glad og logrende da vi gik ind til dyrlægen, hun synes de er
rigtig søde. Efter en meget grundig undersøgelse konkluderede
dyrlægen, at det er hendes spondylose/diskosprolaps/lumbo-sacral-syndrom der er skyld i det.

Så der er ikke andet at gøre end at håbe at det går lige så hurtigt
over denne gang som sidste gang og ellers er det den tunge vej.

Men da vi nu alligevel var ved dyrlægen blev hun lige tjekket igennem og fik sine vaccinationer. Så en halv times konsultation med
vaccination, tjek af billeder, vaccination, recept og det hele: 647
kroner.

Nu ligger Siri inde i stuen – somme tider halter hun, somme tider
løber hun rundt og andre gange har hun svært ved at rejse sig. Nu
sætter vi hende op i medicin og hvis ikke det har virket efter jul…

I går aftes var jeg ved at klippe kløerne på Siri – de var blevet noget lange. Men ved en af de sidste blev Siri lige pludselig kilden og så kom jeg til at klippe for meget af. Kors, hvor det blødte. Og jeg kunne simpelthen ikke stoppe det igen. Det blødte og blødte – godt hun ikke er en chihuahua, for så var hun forblødt!

Men der skal meget til at slå Siri ud, så hun ville i hvert fald med ud at geocache i dag. Så hvis man finder blodspor i skovene ved Fussingø, så er det altså bare os. :)

I går kørte vi til Bjergby og spiste aftensmad. Og efter maden lod vi Amdi, Ellen og Siri hygge sig og kørte til Viborg for at prøve kræfter med Dødsrigets Hersker!

Det vil sige – jeg havde snydt lidt og snakket med Dødsrigets Herskerinde på forhånd, så jeg satte Kåre af og kørte direkte til Dødsriget. Det så rigtig godt ud da Dødsrigets Hersker kom med alle de fortabte sjæle.

Og så var det tid til geocaching! Jeg holdt med nød og næppe til de to første før jeg måtte kapitulere. Stine holdt lidt længere, men de sidste lod vi Kåre, Allan og Elin tage alene.

Eftersom de fortabte sjæle kom tilbage til Dødsriget var der kage og kaffe. Og hvilke kager! Mange havde medbragte kager og den ene var mere imponerende end den anden. Og godt smagte de også. Og jeg kan jo stolt sige, at min vandt en præmie for udseendet – men den smagte nu også rigtig godt.

Klokken 1.45 lå vi hjemme i vores seng og var godt trætte! Og da jeg vågnede klokken 11 var Kåre kørt til Bjergby for at lege miniteknikevent med sin mor og for at hente Ellen og Siri.

Sådan nogle geocachere er nu et mærkeligt folkefærd. Nogle får en god ide, skriver det på internettet og så dukker der 120 mennesker op og vader rundt i en mørk skov efter nogle plastikdimser. Men det er skidehyggeligt!

Vi kan godt lide at ligge lidt i sengen om morgenen – i dag nåede vi vist at putte en times tid. Ellen går sådan lidt til og fra sengen og Siri er generelt utålmodig. Så vi skreg af grin, da Ellen på et tidspunkt var gået ud i køkkenet og følgende “samtale” fandt sted:

Siri: Vuf! (Let så røven og luk mig ud!)
Ellen: NEJ!

Vi har holdt forlænget weekend. Fredag tog Kåre en omsorgsdag og tog Ellen med til urnenedsættelse i Struer. Jeg hyggede mig med Siri og mine bøger her hjemme.

Kåre og Ellen cykler afsted.

Lørdag kom Kåre og Ellen hjem til aftensmaden og i dag har vi bare tullet lidt rundt. Dog afbrudt af en lille cykeltur ud i det grå.

Ellens nye ven.

Ellen har været noget nær umulig, men det har vist bare været aflæsning ovenpå et par hårde dage med masser af nye indtryk. Jeg er glad for at jeg skal i skole i morgen, så er det vuggestuens problem hvis hun stadigvæk er halvsur og pirrelig. :)

Man overvejer lidt om man skulle tage en tur om på den anden side af jorden. Alle tiders chance er dukket op og selvom jeg har svoret aldrig at sætte mine ben på amerikansk grund er udsigten til en god og billig tur til Californien alligevel lidt af en gulerod. Specielt tanken om et besøg i Yosemite og andre af nationalparkerne i området. Egentlig lidt skægt med ordet “området”. Når jeg snakker om området her, så er det sådan lidt ud mod Vellev og op mod Sønder Vinge, men området omkring San Fransisco går ud til Yosemite og næsten ned til LA. :)

El Capitan

Men hvad vil Ellen sige til en så lang flyvetur? Og næsten mere vigtigt: Hvad vil alle andre sige til at have Ellen med på så lang en flyvetur? For 14 dage er altså lang tid at være væk fra hende – så med skal hun. Hvis altså vi skal afsted! Siri plejer at være nem nok at afsætte, for hende vil vi altså ikke have med. Tænk hvis nogen forveksler hende med en bjørn i Yosemite. :)

Et frygteligt tordenvejr er overstået, men det fik da lige slået luften ud af Oromis, vores server, på vejen. Det skulle lige have lidt kunstigt åndedræt før den ville være med igen.

Siri er ret ligeglad med den slags, bare hun kan få lov til at være inde sammen med os. Ellen rører det heller ikke – bare hun kan få lov til at løbe rundt i regnen. :)

Regnvejr er sjovt.

Og så håber jeg godt nok jeg er rask igen i morgen. Det er virkelig trælst at starte semesteret med at være godt og grundigt forkølet. Jeg kan ikke tænke to sammenhængende tanker og så nytter det altså ikke meget at prøve at læse en dødkedelig bog om markedsføring. Man får alligevel ikke noget ud af det.

Så jeg kastede mig over Pubben på Mable Street af Sharon Owens. Jeg er lidt over halvt færdig og den er ganske god. God nok til at jeg også låner de to første hun har skrevet. Men jeg håber godt nok jeg har det godt nok til at tage i skole i morgen.

I formiddags tog Kåre og jeg en lille tur til Viborg Plantage for at finde cacheserien Ridestien. Vi havde en enkelt vi ikke fandt i første omgang, men det lykkedes på vejen tilbage til bilen. Det ville da også være trælst at komme hjem og skulle logge en Not Found.

Kåre og en meget træt Siri

Vi havde taget Siri med i dagens anledning og det var da godt, for det viste sig at være ren hundeskov. Lidt sjovt at placere en ridesti i en hundeskov. Fra starten hoppede Siri glad omkring, men hen mod slutningen gad hun bare ikke mere. Nu kunne vi altså godt se af at finde den bil og droppe de der åndsvage plastikdimser!

I eftermiddag fik vi så besøg af sundhedsplejersken. Det var som sædvanligt hyggeligt og Ellen fik stor ros for sin fine motoriske udvikling og sproget skal nok komme også. Så vi kunne være godt tilfredse med vores datter og afskedsreplikken var, at nu håbede hun at vi fik en mere, så vi fandt ud af hvordan det var at være forældre!

Mandag formiddag kørte vi nordpå for at tage et par dage i sommerhuset. Og kan du gætte hvad tiden blev brugt på? Jeps, geocaching.

Vi er ikke så meget til powercaching, så det blev ikke til mere end tre mandag, seks tirsdag og to onsdag.

Mandag fandt vi svigermors 30-års bryllupsdagscache der ligger lige ved sommerhuset og mandag aften gik vi efter TETRIS, en hyggelig lille mystery, hvor man skal slå rekorder i Tetris. Den har været løst længe, men den lå indtil for nyligt i Hobro. Nu er den flyttet nordpå og er blevet en terrain 4,5. Desværre kom vi en forkert vej til cachen, så den var ikke på mere end 2,5-3. Ellen var med i bærestolen og hun synes det var sjovt med skrænter og regnvejr. :)

Tirsdag var målet at finde Mysteriet om de 3 ringe. Til det formål afleverede vi hund og barn i Biersted og kørte lidt rundt i Jammerbugt Kommune. For at finde den, måtte vi også lige finde nogle andre caches og specielt synes vi at Aabybro Mejeri var en god cache. Den er nok lidt svær at finde i åbningstiden, men så er der til gengæld mulighed for at købe nogle rigtig gode is. :)

Aftensmaden spiste vi i Biersted og jeg tror både Ellen og bedsteforældrene havde hygget sig. Omend morfaren var lidt bekymret over at Ellen skulle sove middagslur ovenpå – sådan helt alene!

Onsdag kørte vi til Thisted for at besøge min mormor. Jeg tror nok hun blev meget glad for at se os – og ikke mindst Ellen. Men det er godt nok under alt kritik den måde de ældre bliver behandlet på på sådan et plejehjem. En times rengøring hver tredje uge. Det er bare ikke nok, specielt ikke når den ældre ikke kan gøre noget som helst selv og måske ikke er helt renlig længere. Der må simpelthen sættes flere ressourcer af til den slags – og gerne ved at fjerne skattestoppet eller lade de/vi rige betale mere i skat! Nå, sidespring.

På vejen hjem nåede vi også lige at finde en enkelt af de caches der udspringer af Mysteriet om de 3 ringe – resten må vi gemme til næste gang vi kommer på de kanter.

Men det var hyggeligt med sådan en lille miniferie i sommerhuset.