Lidt nyt
Sunday, February 8th, 2009Der sker ikke meget i Ulstrup for tiden – men jeg har vinterferie. Og der er da også kommet lidt sne, så vi har været nede for at købe en kælk til Ellen i dag. Nu har sneen så bare af at blive liggende.
I dag var vi ude at gå en tur på den gamle bane mellem Langå og Laurbjerg. Det er en hyggelig tur, også selvom det er frem og tilbage. Og der var ikke engang en cache! Men det er en rigtig god ide, med alle disse banestier. Det går ligeud, der er ingen biler, de går direkte mellem byerne og tit er der et bælte af træer på begge sider, så der også er læ og lidt pænt at kigge på.
Og så har vi jo fået en ny bil. Det er godt nok smart med sådan noget automatisk noget. Man træder på speederen indtil den kører hurtigt nok. Så trykker man på en knap på rettet og så klarer bilen selv resten – næsten. :) Men det er godt nok nemt og den er faktisk forbløffende manøvredygtig af at være så stor. Og Siri er rigtig glad for at der sidder en lille knap i bagagerummet, som man kæn sænke bagenden med. Det er en fin, lille dyt vi har fået os.
I går eftermiddags tog Ellen sine første skridt. To små skridt ude i køkkenet og vi var så heldige at vi begge to så det. Så nu varer det såmen ikke længe inden hun flytter hjemmefra…