Trines blog

Min homebankings certifikat fra VeriSign udløb i går nat. Man skulle tro at en netbank ville have styr på den slags!

Jeg sendte en mail til deres support og gjorde opmærksom på problemet. Her er mailudvekslingen uden høflighedsfraser:

Mig:
Det er altså ikke imponerende at man mødes med et udløbet certifikat, når man logger på homebanking.

Dem:
Denne Error skyldes at dit ur samt dato desværre ikke er indstillet korrekt. Tryk på ur ikonet i nederste højrehjørne og indstil dato samt tid.

Mig:
Jeg foreslår at I undersøger min påstand inden I kommer med forkerte løsninger. Uret og datoen på min computer er korrekt indstillet. Her er certifikatets validity:

[From: Wed Sep 26 02:00:00 CEST 2007,
To: Sun Sep 28 01:59:59 CEST 2008]

Så jeg synes I skulle gøre noget ved det.

Dem:
Du er desværre nød til at sætte tidszonen til (GMT+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris

Mig:
Vil I være sød at forklare mig, hvorfor I mener det er min computers indstillinger det er galt med, når der tydeligt står i certifikatet, at det udløb Sun Sep 28 01:59:59 CEST 2008.

Uanset hvilken tidszone jeg vælger, kan jeg ikke få det til at være for 32 timer siden.

Dem:
Denne fejl skyldes normalt dato og tid, men dags dato skyldes denne fejl desværre noget anden.

Vi er i gang med en løsning og undskylder meget denne gene dette måtte medføre.

Jeg er ikke imponeret. De gad ikke engang undersøge om jeg måske skulle have ret i første omgang. Heller ikke i anden mail, hvor jeg endda citerer direkte fra fejlmeddelelsen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om det er fordi jeg er af hunkøn og om de ville have taget det mere seriøst hvis det havde været en mand der havde skrevet. Det har jeg trods alt været ude for før.

Den bank har simpelthen så lidt styr på deres it-sikkerhed, at man overvejer at skifte bank, selvom de er dem der giver os de bedste renter.

I går indgik regeringen og DF en ny aftale om indfødsretsprøven. Nu skal man svare rigtigt på 32 i stedet for 28 ud af 40 spørgsmål og på 45 minutter i stedet for en time. DR har udsat en 2.g-klasse fra Tårnby for prøven og 15 ud af 26 dumpede. Jeg har taget testen og fik 39 rigtige, det er altså ikke specielt svære spørgsmål. Umiddelbart må forklaringen være en blanding af at de er sjællændere og at det var en sproglig klasse. :)

Men jeg forstår ikke hvorfor man skal være en bedre dansker fordi man ved hvornår Island løsrev sig, hvem der kan blive medlem af et folketingsudvalg og om dronningen skal være medlem af folkekirken.

Hvor mange kunne du svare på?

Prøven
DR, Halvdelen af 2.g dumpede indfødsretsprøve, 23. september 2008

I en artikel i Politiken kan man læse hvordan man ved at installere Google Chrome giver Google ret til at gøre hvad der har lyst til med alt hvad du sender gennem browseren. Det vil sige alt hvad du skrive, uploader osv. på internettet – inkluderende billeder, mails gennem webmail, blogindlæg, bankoplysninger. Det lyder ikke ret rart, vel? Google har dog ændret betingelserne nu, så du selv beholder alle rettigheder.

Men rent faktisk gjorde Google ikke andet end hvad JP/Politikens Hus A/S selv gør.

Her er et uddrag fra betingelserne for bruge af deres site navlestreng.dk:

Med undtagelse af det håndbogsbaserede artikelmateriale, der ophavsretligt henhører under Politikens Forlag, tilhører alt materiale på websitet ophavsretligt Navlestreng.dk, herunder html og Java-script kode, egenproducerede artikler, grafik, billeder, indlæg i ekspertblogs samt alt brugergenereret indhold såsom indlæg sendt til et debatforum eller skrevet i Miniblogs.
[…]
Navlestreng.dk forbeholder sig retten til at bruge og gengive indhold af dine indlæg og din profilside i de øvrige medier under JP/Politikens Hus A/S, såvel trykte som onlinebaserede.

De samme vilkår gælder på tgt.dk (rejsesite), nationen! (brugerdel af eb.dk) og decorate (indretning og design).

F.eks. kunne man forestille sig en nybagt mor, der uploader et fødselsbillede til sin blog på navlestreng.dk. Men idet hun gør det, har hun samtidig givet JP/Politikens Hus A/S ret til at bruge det billede på forsiden af Ekstra Bladet.

Så jeg vil foreslå JP/Politikens Hus A/S at følge Googles eksempel og ændre deres betingelser. Eller i det mindste gøre brugeren lidt mere opmærksomme på hvad det egentlig er de accepterer.

Politiken, Google vil eje alt havd der er dit, 3. september 2008

“Ulempen ved en husstandsforbindelse er, at den er bundet til huset. Det er især irriterende, når ungernes lektier kræver internet – og ikke kan laves, fordi familien ikke er hjemme. En smart løsning er at udstyre de større børn med Mobilt Bredbånd. Prisen er kun 199 kr. om måneden. Og mon ikke det er sjovere og nemmere at finde energien til at lave lektier, når man ikke er bundet til sit værelse for at gøre det?”

Sådan skriver et teleselskab i en reklame. Tror de virkelig folk er så naive? At børn vil være mere tilbøjelige til at lave deres lektier, bare fordi de ikke behøver sidde på deres værelse? Og at det er lektier ungerne vil bruge netforbindelsen til?

Jeg sidder med det lokale AOF-katalog. De udbyder et kursus der hedder PC for øvede. De beskriver kurset således:

På dette kursus er det en forudsætning, at du har kendskab til din PC, f.eks. fordi du har deltaget i et kursus for begyndere.
Du ved hvordan du bruger musen, kan gemme dokumenter og finde dem igen. Du har flere gange oplevet at det er dig der bestemmer over computeren, og at den af og til gør, som du forventer at den vil gøre. […]

Så er der man overvejer hvad men egentlig selv er, hvis en øvet computerbruger af og til får computeren til at gøre som man forventer den vil gøre.

Nå, jeg tror bare jeg vil bruge computeren og lade være med at melde mig til et PC-hold for øvede.

Faktisk kommer jeg lige i tanke om en sjov oplevelse jeg havde, for nogle år tilbage. Jeg var ved at forklare en dame hvordan sådan noget computer-noget virkede. Og når jeg bad hende pege et sted hen med musen, tog hun den op i hånden og pegede på skærmen med den. Men hun prøvede og ville gerne lære. Og hun nåede da også at forstå hvordan en mus virkede.

Det er svært at huske hvordan man selv havde det første gang man satte sig foran en computer. Men det er nu engang lettere at lære noget man prøver for første gang som 5-årig end hvis man er 50.

Ellen synes i hvert fald også det er sjovt at slå i tastaturet og flytte på musen. Nok mest fordi hendes mor reagerer sjovt. Vi skal vel også snart have fundet en computer frem til hende. Er hun for lille til at have sin egen computer på værelset endnu?

Nogle gange læser man nogle sjove ting.

Kvickly skriver i deres reklame:

I Kina serveres mange små retter på et rundt bord, og alle retter er forberedt i små stykker så de kan spises med spidsepinde.

Bogen “International markedsføring” om relationsmarkedsføring:

Dette understøttet af IT-baserede værktøjer såsom software programmer og ekstranet.

Så har JP/Politikens Hus A/S lavet et site, Snapshot, hvor man kan uploade alle sine feriebilleder og skrive blog fra ferien. På den måde kan ens venner og familie følge med i hvad man laver. Umiddelbart en god ide.

Jeg har ikke brug for deres service, min internetudbyder/host stiller alt det til rådighed jeg har brug for, men jeg gik alligevel ind og så hvad de kunne tilbyde. Og nørd som jeg vist er, læste jeg naturligvis deres vilkår og betingelser. Og hvad jeg kan sige: Jeg kommer ikke til at bruge dem! Det er præcist som jeg skrev for noget tid siden om deres andet site, Navlestreng.

Alt hvad man skriver, uploader osv. tilhører JP/Politikens Hus A/S. De må bruge det til lige præcist det de har lyst til. De må bringe det i avisen eller på internettet og de må sælge det videre til hvem som helst de vil.

Så tænk dig godt om – har du lyst til at se feriebilledet af dig i bikini på forsiden af Ekstra Bladet? Eller drukbilledet fra Bulgarien på politiken.dk? Nej, vel!

Jeg var inde på VistaPrints hjemmeside, for at se på et stempel. Et stempel koster 77 kroner. På siden hvor man kan vælge mængde mødes man af denne tekst:

Bestil nu! Få 2 for kun kr 154,00. Det er et godt tilbud!

Og endnu bedre bliver det, hvis man køber 10: Kun 769 kroner! Det er da en mængderabat der er til at forstå.