Trines blog

Jeg har eksperimenteret lidt med min bagemaskine og fået komponeret en opskrift på brødstænger, som er alletiders sammen med et grøntsagsfad og noget dip. Så jeg tænkte at jeg ville dele erfaringen med hvem der nu skulle læse dette. :)

Hæld de våde ting i bagemaskinen og så de tørre med tørgærren øverst og så på dejprogrammet. I min XBM3000 er det program 8. I XBM3000 skal dejen gerne lige stå en times tid efter den er færdig.

Og så er det bare at tage dejen ud og trille stænger af en centimeters tykkelse og bage dem 10-15 minutter ved 200 grader. Nogle vil gerne have dem lidt sprøde og andre gerne lidt bløde, så der må man lige prøve sig frem.

Her i huset forsvinder de som dug for solen.

Ellen har altid et glas med vand stående på sin høje stol, så hun kan tage noget at drikke når hun er tørstig. I dag kom hun så til at spilde lidt vand på køkkengulvet. Jeg stod lige og lavede mad, så jeg fik ikke tørret op med det samme.

Så Ellen går hen til vasken, rækker op og tager en klud, går hen og sætter sig på hug, tørrer vandet op og rækker mig kluden. Indrømmet, der var lidt vand tilbage på gulvet, men alligevel. Jeg tror bare jeg stod og så lidt måbende på ungen.

Hun er nu lidt sød. :)

Ellen vågnede i godt humør klokken 8 og jeg tog hende ind i sengen til mig. Så morgenammede vi lidt og puttede og moslede – en god måde at starte dagen på. Inden vi skulle ned i vuggestuen skulle vi have noget morgenmad. Man skal bare sige morgen mad til Ellen, så står hun ude ved køkkenskabet. Det er hendes job at sætte skåle, glas og skeer på bordet og det gør hun med stor glæde.

Og så gik turen i klapvogn ned til vuggestuen. Hun er meget glad for vuggestuen og løber ind hver morgen og går straks i gang med at lege. I dag løb hun nu ind i børnehaven, for deres puderum er større og sjovere end vuggestuen. Heldigvis kom Bente forbi og fangede hende og bar hende ind i vuggestuen for mig. De er rigtig søde til at hjælpe mig med de ting jeg har svært ved.

Gyngetur.

I dag skulle de sige farvel til en studerende og de havde fået flødeboller! Men Ellens kjole var lige så pæn som da jeg afleverede hende, så jeg ved ikke hvad de gør med de børn – måske er det en nudistinstitution?

Ellen har faktisk ikke haft sko på hele denne uge, jeg synes det er rigtig dejligt at de lader dem gå barfodede og at hun tit er møgbeskidt i ansigt, fødder og hænder. Den anden dag havde hun ikke spist ret meget af sin madpakke. Det var fordi de havde haft lyst til at lave mad over bål – herligt!

Da jeg hentede hende var hendes madkasse væk. Ganske frygteligt, for Ellen plejer at få en halv mad på vejen hjem. Men hun måtte nøjes med en gulerod der var tilbage fra eftermiddagskaffen. Eftermiddagskaffen er en frugtordning vi betaler 95 kroner om måneden for. Så er der gnavegulerødder hele dagen og så brød og frugt om eftermiddagen. Det kan f.eks. være minipizza’er og ananas eller pitabrød og banan. Det ser i hvert fald rigtig lækkert ud.

Men på vejen hjem kom vi forbi legepladsens gynge. Og så skulle der jo lige en gyngetur til. Hun elsker at gynge og kan næsten sige gynge nu.

Kartoffelopgravning.

Vel hjemme fik hun alt tøjet af og legede lidt i sit badebassin. Hun var meget nysgerrig da jeg skulle grave kartofler op, så hun fik lov til at hjælpe. Hun konkluderede at det var “ma'” og lagde hver enkelt kartoffel pænt over på bordet. :)

Nu er hun lige kommet med to legoklodser jeg skulle sætte sammen. Jeg sætter dem sammen og rækker hende dem, hvorefter hun prompte svarer: “Tak.” Det er første gang hun har sagt det. Men nu er det tid til at gå ned mod toget og hente Kåre og ind til ostehandleren efter noget hvid ost til aftensmaden.

Jeg har lige været ude for at vande og nippe alle mine blomster – og der er en hel del.

Mange forretninger er ikke ret gode til at vande og passe deres blomster, så de kommer hurtigt til at se ret døde ud. Forretningen sætter så prisen meget ned og jeg kan købe dem billigt. Så planter jeg dem ud, giver dem noget vand og noget gødning og så ser de meget hurtigt fantastiske ud. Nogle af de allermest taknemmelige er petuniaer. En lille bitte forskræmt petunia kan meget hurtigt blive stor og flot.

De klassiske røde og hvide petuniaer.

Jeg har plantet skiftevis røde og hvide petuniaer i to store altankasser, der står ved lamperne i indkørslen. Det ser rigtig godt ud.

Lilla petunia.

Rundt omkring i ampeller hænger der lilla og lillastribede petuniaer. Jeg har nemlig en tendens til at købe flere planter end vi har plads til. Det er sådan en lille fejl jeg har. :) Men hvis bare man husker at vande dem og fjerne de døde blomster, så har man et pragtfuldt blomsterflor hele sommeren.

Jeg var til eksamen i dag i økonomi og markedsanalyse. En mundtlig eksamen, hvor vi skulle have forberedt en præsentation på fem minutter og derefter skulle besvare de spørgsmål vi havde trukket – altså ingen forberedelse på spørgsmålene.

Jeg skulle svare på noget om investeringer, kalkulationsrenter, tekniske og økonomiske levetider i økonomi og indtrængningsstrategier i markedsanalyse. Det er altså svært at forklare hvordan man skal regne ud om det kan betale sig for JYSK at åbne 5.000 butikker i Kina, når man har lært hvordan man regner ud om det kan betale sig at investere i en ny maskine til produktionen!

Men noget fornuftigt må jeg jo have sagt, for jeg fik 10. Så nu har jeg fået 10 i erhvervsret, markedskommunikation og økonomi og markedsanalyse. I det mindste kræver det ikke de store matematiske evner at regne gennemsnittet ud. :)

Jeg ville dog ønske at skolen havde styr på hvad de sagde, mente og gjorde:

Først fik vi at vide at vi fandt ud af fagene når vi trak spørgsmålet og at det ikke havde noget med opgaven at gøre – ikke noget om en præsentation. Så fik vi at vide at vi ville få fagene to hverdage før eksamen – i en mail sendt til vores studieadresse, som ikke kan videresende, og som mange ikke læser. Samtidig fik vi at vide at vi med fordel kunne lave en fem-minutters præsentation at starte på, gerne relateret til opgaven, men at der stadigvæk ikke ville blive eksamineret i forhold til opgaven. I dag – til eksamen – bliver jeg så bedt om at relatere teorien bag investeringer til opgaven!

Så for at sige det mildt: Der er ikke styr på en skid på den skole! Men nu har jeg sommerferie!

Jeg tror samtlige skovflåter nord for Kongeåen har besluttet sig for at holde Sankt Hans i Ulstrup – nærmere betegnet i vores have.

Ellen havde fået lov til at hygge sig i sit badebassin og da hun kom hen til mig for at få et knus, var hun fyldt med små kravlende sorte pletter. Jeg kiggede ned af mig selv og mine ben var heller ikke ligefrem fri for pletter:

Skovflåtefest

Så mig af med tøjet også, Ellen havde ikke noget på, og så ind under bruseren og forsøge at skylle dem af. Det lykkedes næsten – der var kun tre der havde bidt sig fast i Ellen og jeg har ikke fundet nogle på mig selv endnu. Men mon ikke de er der, når jeg kommer til at se ordentligt efter.

Og så for at gøre det helt godt, så har vi fået fuglelopper. Eller det vil sige: Jeg har fået fuglelopper, så jeg klør over det hele.

Vi har købt et lille badebassin til Ellen. I går var vejret fint, så det skulle indvies. Men vand fra hanen er lidt koldt, så der kom et par liter kogende vand i og så var det fint.

Det var simpelthen noget af det sjoveste hun har oplevet. Hun hvinede af fryd når hun kastede med vand med et krus. Og specielt når hun hældte det ned over maven. Jeg synes nu det var lidt koldt når hun kastede det efter mig, men hun morede sig. :)

Legen sluttede dog lidt brat, da hun sked i vandet. Så var det op! Men mon ikke jeg får det gjort rent, så hun kan lege i det igen snart?

Der er desværre ingen billeder, for kameraet ligger i Kåres jakkelomme og Kåres jakke ligger i Tranum.

Om godt fire timer skal jeg til eksamen og så (antagende at jeg består) har jeg SOMMERFERIE!

Jeg har kastet mig over den mere seriøse del af litteraturen, nemlig De første 100 ord af Heather Amery og Stephen Cartwright.

Da Ellen blev født fik vi De første 100 ord af Kåres kollegaer fra KB. Det var måske sådan lige i overkanten til et barn på en måned, så den blev sat på hendes boghylde. Men for et stykke tid siden fandt hun den frem og siden har hun så godt som ikke ville læse andet. Hun ELSKER den bog.

I starten var det bare for- og bagsiden der var interessante, med billeder af en bold, en is, en bamse, en gris, en hund, en bil, et æble og andre ting der optræder i en 14-måneders hverdag. Nu er hun begyndt at bladre i bogen, hvor der er tegninger hvor de 100 ord optræder i hverdagssituationer – ved morgenbordet, på legepladsen, i svømmehallen, på badeværelset og så videre.

Hun peger og vil have at vide hvad tingene hedder og kan også sige nogle af lydene. Koen, toget, grisen og anden har hun helt styr på. Og gyngerne. :) Hun kan sagtens sidde og kigge i bogen et kvarter af gangen.

Jeg kan varmt anbefale bogen, der er stof til mange gode samtaler og jeg tror virkelig barnet lærer noget af det. Om ikke andet så er det hyggeligt.

Den danske bog har ISBN: 87-7802-688-1, men den findes også i tosprogede udgaver på arabisk, farsi, somali, tamil, tyrkisk og urdu. Den koster 99 kroner direkte fra forlaget Lamberth.

Der er så meget skriven om lægevagten i øjeblikket og om alle de fejl de laver. Jeg synes udelukkende der bliver fokuseret på de negative ting, altså en meget unuanceret dækning, så jeg vil lige dele mine erfaringer fra de sidste år.

Juli 2007: Gravid i 5. uge og virkelig slemme smerter i brystet omkring midnat. Vagtlægen kommer efter ca. 25 minutter, hvor smerterne er ved at klinge af. Hans diagnose er galdestensanfald, men da smerterne er ved at være væk forklarer han bare hvad jeg skal holde øje med og giver mig ingen medicin.

Juli 2007: Gravid i 6. uge og stærke smerter i højre flanke mellem 6 og 7 om morgenen. Vagtlægen siger at det er en forstrukken muskel og at jeg skal tage to panodil og gå i seng. Klokken 8 er smerterne lige slemme så jeg ringer ned til vores egen læge, som siger at jeg skal komme med det samme. Jeg får et skud morfin for nyresten og tager hjem og sover lidt. Tre timer senere er den gal igen og jeg bliver indlagt på organkirurgisk afdeling.

November 2007: Et rigtigt slemt galdestensanfald som ikke kan klares med det medcin jeg har i huset, gør at vi ringer til vagtlægen og får besked på at tage til Viborg. I Viborg når jeg slet ikke på toilettet før vi bliver kaldt ind. Lægen giver mig straks en smertestillende indsprøjtning og eftersom jeg får det bedre snakker vi lidt om behandlingsmuligheder når nu jeg er gravid og han tager sig god tid til at snakke med os indtil jeg er smertefri og lettet kan køre igen.

April 2009: Ellen har været lidt småsløj, men bliver pludselig slap, meget varm og trækker vejret besværet. Vagtlægen siger at vi skal komme med hende med det samme, droppe køen og gå direkte ind til sygeplejersken og forberede os på indlæggelse, fordi hendes afføring også er helt cementagtig. Vi kommer ind til lægen så godt som med det samme, selvom det er påskedag og køen er MEGET lang. Han tager sig god tid til at undersøge Ellen grundigt og konkluderer til sidst at afføringens tilstand skyldes den diarre vi har haft lidt tid forinden og at hun “bare” har en rigtig slem mellemørebetændelse.

Maj 2009: Meget kraftig hoste, der gør at jeg ikke kan sove. Ringer til vagtlægen, kommer igennem med det samme og får ordineret noget medicin. Henter det i Randers og får noget søvn.

Juni 2009: Efter morgenbadet får jeg det pludseligt meget dårligt og falder sammen. Jeg havde 38 i feber, men det steg hurtigt til næsten 40, så jeg ringer til vagtlægen og får besked på at komme ind. Efter knap 20 minutters ventetid kommer jeg ind til lægen, som igen tager sig god tid til at undersøge mig og konkluderer at jeg har lungebetændelse og udskriver noget penicillin til mig.

Som man kan se er vores erfaringer heldigvis ikke så store, men primært positive. Jeg synes dog aflønningssystemet er helt forkert, men det ser ud til at der bliver ændret på det nu.

Som en lille opfølgning kan jeg fortælle at jeg fik fjernet en stor sten fra højre nyre i oktober hvor jeg var 20 uger henne med Ellen og galdeblæren blev fjernet i april, hvor Ellen var 19 dage gammel. Jeg havde så meget mælk i brysterne, at de måtte dække dem med klude, for at der ikke kom mælk ned i operationssårene. :)

Politiken, Vagtlæger fristes med dobbelt betaling, 17. juni 2009
Berlingske, I lægens hænder, tema

I søndags holdt jeg pause i eksamenslæsningen og tog til æblekagesocialevent i Hadsten. Det var rigtig hyggeligt og der blev godt nok smovset i æblekage. Og Ellen tiltrak sig som sædvanligt en del opmærksomhed. Hun var med skiftevis på gåben og i bæresele i godt to timer – men så ville hun også godt bare være sig selv lidt. :)

Ellen til event.

I dag var det tid for den første MFR-vaccine og så skulle ørerne også lige tjekkes efter hendes mellemørebetændelser. Vi havde en tid 16.30 og stod lige og snakkede lidt med en af de andre læger i lægehuset. Han sagde, at normalt tog de slet ikke børn ind på den tid af dagen, fordi alle var trætte. Ellen larmede da også noget, men det var fordi hun skreg af grin over at køre rundt i venteværelset med sin klapvogn – altså den hun selv sidder i.

Pludselig sad Ellen i badekarret igen - med sin hat.

Da vi kom ind til Søren kiggede han hende i begge ører og målte tryk i dem. I venstre øre nåede han at måle tre gange. Ellen sad bare og kiggede på hvad han lavede, ikke noget med at brokke sig over at få sat ting ind i ørerne. Desværre lader det til at der er væske i højre øre, så vi fik en ny tid om en måned. Er der stadig væske i der, så skal vi en tur til ørelæge med hende. Så kom vi til den mere alvorlige side af sagen – stikket i numsen. Men det var da heller ikke noget at snakke om, sutten blev i lommen og Ellen var glad. Så fik hun en postejmad og vi gik hjem til Siri.

Ellen hygger sig med en bog. Hun ligner lidt sine forældre.