Trines blog

Så gik der endnu en weekend. Vi trængte begge to til at slappe lidt af efter sidste uges konference og det har vi så gjort.

Efterårsfarver

I går var vi ude på slottet til marked med lokale kunsthåndværkere og gårdbutikker. Vi havde Siri med og hun tiltrak sig som sædvanligt en masse opmærksomhed.

Ulstrup Slot

Flere af udstillerne havde varer med, som vi også har i Biersted. Og så er det jo altid sjovest at sammenligne priser, når vi er billigst. :)

Skilt på Ulstrup Slot

Lørdag aften faldt vi bare sammen foran fjernsynet: Tomb Raider er altså ikke ligefrem filmkunst!

Naturligt køkkenbord

I dag har jeg været til indsættelse af vores nye halvtidspræst her i Ulstrupbro Kirke – hun er fra Moseby. Det var en flot pyntet kirke og så er det altid rart med mange mennesker, så man rigtigt kan synge igennem. Specielt her i efteråret, der er så mange gode efterårssalmer, desværre måtte jeg nøjes med at lytte til “Nu falmer skoven” under nadveren, det er ellers min favorit.

Præstepik - vær glad for at I ikke kan lugte den!

I eftermiddag har vi været ude at gå en lille tur i skoven syd for Ulstrup. Vi fandt et lille sted, hvor der næsten skal placeres en cache – vi skal bare lige finde ud af hvem der ejer jorden først, så vi kan få lov.

Flotte svampe med borter

Så alt i alt en meget fredsommelig weekend. Næste weekend skal vi til event i Århus. Det bliver hyggeligt, og hvis vi er heldige kommer der et par mysteries. :)

Ellen nyder også vores aftenture.

Kåre har været stresset og haft særdeles travlt den sidste uges tid. Noget med en eller anden konference. Så jeg tror næsten jeg har set mere til min fysioterapuet end jeg har set Kåre, for min ryg har godt nok været helt åndsvag den sidste halvanden uges tid. I morgen skal jeg både til fys og til læge med den, og så håber jeg godt nok de kan gøre noget ved det. Lige i øjeblikket er der en hvirvel der sidder skævt, men fyssen har ikke kunnet få den på plads. Man burde altså få mængderabat på fysioterapibehandlinger!

Man sover bedst med fødderne på dynen.

Ellen er blevet en rigtig moslerøv. Man lægger hende et sted og fem minutter senere er hun langt derfra. Hun kan ikke kravle, men hun har fundet ud af at man kan komme frem ved at trække et ben op under sig og sparke fra.

Men i morgen tager jeg til Biersted sammen med Ellen og Siri. Så skal der slappes lidt af og hygges med familien.

Så er det blevet efterår.

Jeg er lige kommet ind til hende i kravlegården, hvor hun lå på maven og kiggede op på mig – med en uldsok i munden! Hvorfor er det lige at jeg ikke havde et kamera i hånden?

Lige efter hun har taget sokken ud af munden.

I går var vi til babysvømning for tredje gang. Og denne gang nød Ellen det virkelig. Hun plaskede og grinede. Og selv da hun røg godt og grundigt under vandet ned fra vandrutchebanen synes hun det var sjovt. Vi havde ikke lige hørt at vandrutchebanen var for ældre og mere erfarne børn. :)

Ellen på køkkenbordet med gulerod i hånden.

Jeg lavede gulerodsmos til hende i går. Det var ikke et absolut hit. Det var meget bedre med en hel gulerod at gnaske i. Der kom da også et par tandmærker i guleroden. Det store problem var at overbevise Siri om at det altså var ELLENS gulerod, ikke Siris. Men det er da også svært når hun nu sidder og vifter med en gulerod i øjenhøjde.

Det er altså Ellens gulerod, Siri har spist sin.

I dag har sundhedsplejen haft forældrecafe ovre på plejehjemmet. Der har man mulighed for at snakke med en sundhedsplejerske og andre forældre. Og børnene kan blive vejet og målt og lege lidt sammen. Ellen leger ikke så meget med andre endnu, men hun blev aet/klappet lidt på hovedet af en ældre pige, en ældre dreng forsøgte at stjæle hendes sut og hun nåede vist også at få en andens finger i øjet. Hun vejer 9,4 kilo og er 71 cm lang.

Gulerodsmos har en flot farve, men det smager altså ikke af så meget uden salt.

Så blev der tid til endnu en cachetur. Vi skulle alligevel til Randers…

Først blev det Red Fall inde i Randers og derefter en af de gamle stationer i Randers, Strømmen Station, som kun bliver brugt til lidt veterantogskørsel nu.

Mig og Ellen sidder og venter mens Kåre kravler rundt i krattet.

Så kørte vi lidt sydpå, til Johanneskirken i Vorup. Den blev hurtigt logget, for det var begyndt at regne. Efter en tur i Randers Storcenter efter en laminator til stash notes¹ og FFC’er kørte vi ud i Paderup Mose for at finde Farmors cache.

Svanerne passer på Farmors cache.

Farmors cache var klart dagens bedste. Der skulle gås lidt i dejlig natur for at nå cachen og lige ved siden af cachen stod der et ungt rådyr. Vi var ikke mere end 20 meter fra det. Så er det altså hyggeligt at geocache. :) Men hvor var der dog mange myg! Rigtige børn har mange myggestik – det er et sundhedstegn.

Paderup Mose.

Og på vejen hjem kom vi til at diskutere om vi havde fundet Værum Kirke eller ej. Så måtte vi jo køre ind og se efter. Og vi havde sådan set begge to ret. Vi havde ledt efter den, men ikke fundet den. Denne gang fandt vi den hurtigt.

Glad geobaby – myggestik til trods.

1/ En stash note er et stykke papir man kommer i sine caches, så muggles² kan se hvad det er de har fundet. Håbet er at de lægger cachen tilbage på plads.
2/ En muggle er en ikke-geocacher.

I går aftes fik Ellen sin anden tand. Så nu har hun hele to. Og heldigvis for mødre og deres bryster får børn dem i undermunden først!

Kåre og Ellen.

I går var der event ved Hald Sø, så i dag kom der mange nye caches – heraf seks¹ i Vindum Skov. Så vi pakkede hund og barn i bilen og kørte vestpå. Efter den første cache mødte vi et par andre geocachere (Jesper og Stine), nogle lidt mere erfarne nogen med 1500 fundne caches. :)

Jeg finder anden cache, mens Kåre venter nedenfor med Ellen og Siri.

Der havde været lidt koordinatproblemer med den tredje cache vi når til, så vi bliver rent faktisk FirstFinders. Det burde ellers være helt umuligt sådan dagen efter et event.

Der var rigtig mange svampe i skoven, dog ikke alle spiselige.

Fjerde cache lå ret tæt op af et brombærkrat, så Ellen fik lov til at smage sit første brombær. Det var ikke så ringe.

Kåre med Ellen på maven.

Lige ved femte cache mødte vi Jesper igen og Hr. Pli kom også forbi. Han har fundet mere end 3000 caches, det er jo helt vildt.

Flot skov i flot vejr.

På det tidspunkt så jeg at Ellen havde fået sig et husdyr. En skovflåt havde bidt sig fast bag hendes ene øre. Og hun blev IKKE ligefrem glad for at jeg fjernede den. Så vi nåede kun de fem caches i dag.

Sådan kommer man i selen.

Tilbage ved bilen mødte vi også Fru Pli og endnu en geocacher, som vi desværre ikke fandt ud af hvem var. Men det er altid hyggeligt at få sat ansigter på nogen af de mennesker man har mødt på forummet og læst om i logs.

Endnu et par flotte svampe.

Her i aften har Ellen været noget træt og ked af det. Om det er tænder, skovflåter eller hvad det er ved jeg ikke. Men nu er hun faldet i søvn, og så håber vi hun sover godt i nat.

1/ Der er faktisk syv, men den syvende er ikke offentliggjort endnu.

Nu kan Ellen sidde op uden støtte. Det kunne hun lige pludselig i går. Så det varer ikke længe inden vi har hende kravlende rundt i hele huset.

Ellen sidder helt selv.

Problemet med at sidde selv, er at man til sidst falder forover. Og så vender benene altså ikke helt rart. Og så er onde mor bare rigtig ond og tager billeder i stedet for at hjælpe!

Ellen falder helt selv forover.

I dag har vi været nordpå med det formål at udrydde den næstsidste cache inden for 10 km. Der var nogle alt for nysgerrige naboer, der gjorde at vi måtte udsætte det lidt. Vi kørte op i skovene ved Fussingø og gik en tur. Der genfandt vi en rigtig god gynge, som vi fandt første gang sidste sommer på en geocachingtur. Og Siri hader stadigvæk gynger. Jeg ved ikke hvorfor, men hun gør så snart man sætter sig op på en. Gyngen er her: N56 28.731 E09 50.158.

Kåre gynger i den sjove gynge.

På vejen hjem var de nysgerrige naboer væk, så vi fandt cachen ved noget så sjældent som en rødkalket landsbykirke. Det er faktisk en rigtig flot kirke, både indvendigt og udvendigt. Kirken er dekoreret indvendigt med malede blomster over det hele, den type udsmykning har jeg ikke set før.

Ålum Kirke.

Lysekrone i Ålum Kirke.

Det var den weekend.

Emil – dansk/svensk gårdhund på 8 uger og 1 dag.

Fredag var jeg til møde på skolen. De har nemlig ændret hele studieordningen totalt, så jeg mangler lige et kursus i erhvervsret, et kursus i logistik og et kursus i statistik. Jeg kan godt nok godt få lov til at starte direkte på 2. semester uden, men det er altså lidt svært at følge med i et fag, hvor man ikke har fået første semesters undervisning. Så jeg skal lige finde ud af hvordan jeg klarer det!

Man skal ikke have det for varmt, når man har feber.

Ellen var med, men hun var ikke tilfreds. Hun blev vaccineret onsdag og natten til torsdag var hun simpelthen brændvarm. Det var hun også torsdag, så der kom vi ikke til babysvømning. Og fredag var hun stadigvæk godt pyldret.

Man skal virkelig koncentrere sig, når man skal samle sådan en jernbane.

Lørdag var vi til fødselsdag hos Ellens fætter og kusine. Det var rigtig hyggeligt. Og de havde lige fået en lille dansk/svensk gårdhund fredag. Og sådan en hvalp er altså nuttet!

Emil i et roligt øjeblik.

I dag har vi gået en god tur i Langå – rundt om søen. Vi spiste frokosten midtvejs. Og i eftermiddag har vi samlet en gasgrill. Sikke noget makværk. Hullerne var boret skævt og tegningerne manglede halvdelen af oplysningerne. Men det lykkedes da og aftensmaden er lavet på gasgrill. Jeg må indrømme, at jeg ikke er helt overbevist endnu. Men vi giver den lige en prøvetid, så må vi se.

Frokost ved en lille sø i Langå.

Og så har Ellen fundet ud af at tæer smager godt.

I går var vi i Bjerringbro for at handle og gå en tur. Vi fandt et område, hvor der helt sikkert skal ligge en lille børne-multi. Nu skal vi bare have fat i Viborg Kommune og have tilladelse til at placere cachen.

Ellen er glad og tilfreds

Der var som bekendt måneformørkelse i går aftes, så den var vi da også ude at se på. Den var ganske rød og flot. Men det er altså svært at tage et godt billede af en måne med et ganske almindeligt kamera.

Formørket måne

I dag var vi til vikingemarked på Kjællinghøl. Det var, naturligvis, ikke så stort som markederne på f.eks. Lindholm Høje og ved Moesgaard og slet ikke så gennemført som middelaldermarkedet på Voergaard, men det var nu meget hyggeligt alligevel. Om ikke andet gav det inspiration til aftensmaden.

Ellen fik en birkepind at sutte på og lege med

Vi spiste vores medbragte frokost ved lejrpladsen ved Gudenåen. Der var en mulliard hvepse, så vi var nødt til at flytte lidt rundt. Men vi fik da spist. Og det er et rigtig dejligt sted, men det har jeg vist sagt før. Så kommer I forbi, så kør endelig derned. Der er også et par caches i området. :)

Afslapning efter frokosten

Vel hjemme igen blev Ellen lagt i seng og sov tre timer. Imens lavede jeg et lille, sygt bål i haven, ordnede grøntsager og satte mad over. Kåre flyttede en masse træ. Og netop som koteletterne var færdige på risten og vi skulle til at spise vågnede Ellen. Men vi fik da alle tre noget at spise. Og de majs vi skulle have, var simpelthen så tørre, så Siri fik den ene af dem. Hun lå længe og gnaskede på den majskolbe og det var ikke meget der var tilbage. :)

Efter aftensmaden

Aftensmaden var kartofler fra en kartoffelplante, et rødløg og en mugfuld skiveskårne porrer svitset i en smule margarine. Så smed jeg en halv liter vand i sammen med to kviste timian, tre store løvstikkeblade og noget salt. Det kogte en tre kvarters tid og blev til sidst jævnet med en teskefuld maizena rørt ud i en deciliter A38. Det var fin aftensmad.

Greenpeace har smidt 150 granitblokke i Vadehavet ud for Sild for at forhindre fiskere i at fiske med bundtrawl og for at forhindre sand- og grusudvinding. Det er sikkert også effektivt, men hvad har det ellers af effekt?

I Gudenåen her ved Ulstrup, har man placeret nogle store sten i den ene side af åen. De har dannet ynglepladser for flere af laksearterne, så der nu er en øget bestand i åen. Vil der mon ske noget lignende i Vadehavet?

De 150 blokke vil formentlig rykke på den fine balance der er i Vadehavets økologi og spørgsmålet er om Greenpeace har overvejet hvad der sker med området på længere sigt. Jeg tvivler, men jeg håber ikke det kommer til at ødelægge noget.

At miljøministeren så ikke har levet op til sit ansvar i sagen er en helt anden historie.

Politiken, Greenpeace smider granitblokke i Vadehavet, 12. august 2008

I går var vi en tur ved Moesgaard Strand til event. HePe havde arrangeret og sørget for et par nye caches, men det primære var hygge – og kage. :)

Dina, Tomas, Siri, Ellen og Kåre ved Moesgaard Strand

Tomas og Dina kom til frokost og derefter kørte vi mod Moesgaard. Det vil sige – vi kom ikke ret langt, for batteriet var dødt. Så vi ringede til Tomas og Dina og bad dem vende om og komme tilbage. Men der var naturligvis ikke nogen af os der havde nogle startkabler. Så ind til naboen for at låne sådan noget. Men det hjalp aldrig en dart. Ind til naboen igen, denne gang for at låne naboen. Sønnen kom ud, flyttede kablet fra stellet til minus på den anden bils batteri, gassede op og så var det klaret. Godt med en god nabo! Vi fik kablerne med, hvis nu den også drillede på vejen hjem. Det gjorde den heldigvis ikke.

Udsigt over Århus Bugt

Så vi kom til Moesgaard og fandt nemt alle de andre nørder. HePe havde lagt tre nye caches mod nord, som vi fandt uden de store vanskeligheder. Dina fandt den ene. Så tilbage til de andre, et stykke kage eller to og så ellers sydpå for at finde næste cache. Det var en mystery som krævede noget lidt bedre udstyr end vores. Men heldigvis er geocachere nogle flinke mennesker, så vi blev straks tilbudt at låne noget lidt mere avanceret legetøj. Og så kunne vi finde cachen.

Månehavssten

Det var hyggeligt at være sammen med Tomas og Dina igen og det var hyggeligt at møde nogle af de andre geocachere. Vi fandt kun fem caches, men vi havde det hyggeligt og det er det vigtigste. Omend de dersens geocachere ikke spiser ret meget chokolade – der blev kun spist to toppe, så vi må have den med til næste event også. :)

Dina og Ellen – hvem hygger sig mest?

Ellen tog som sædvanligt det hele med ophøjet ro. Ingen gråd eller klynken, kun grin. Men så længe jeg er med er maden jo heller ikke langt væk. Vi mistede dog en sok på vejen. Hvornår er der nogen der udvikler en sok, der kan blive siddende på en babys fod? Jeg er sikker på at der er et marked for det.

Glade piger

I dag har vi været i Hjermind Skov for at lægge en ny logbog i en cache. Vi har også set lidt OL og kogt en masse æblegrød til fryseren. Og min ryg er helt åndsvag igen. Den var ellers ved at blive god, men så lavede jeg lige en forkert bevægelse – igen. Hvis jeg var en hest, var jeg blevet skudt!