Trines blog

Det går stille og roligt i Ulstrup. Vi har fået sat georginerne i jorden og jeg kan se at blåmejserne har bygget rede INDEN i gadelygten. Det må da være ubehageligt om natten.

I går eftermiddags var præsten på besøg. Vi skulle lige have planlagt en barnedåb. Så Ellen skal døbes 22. juni klokken 10.15 her i Ulstrupbro Kirke. Lillesøster Ane skal bære Ellen og så må vi se om hun vil opføre sig fornuftigt. Det er ikke sikkert, når hun nu skal tidligt op. :)

I går aftes så vi Indiana Jones and the Last Crusade. Kåre går nemlig vist og glæder sig lidt til på fredag hvor han skal ind og se Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull sammen med alle kollegaerne. Mig og Ellen bliver bare hjemme og venter til den kommer på DVD.

Vores to piger er gode venner.

Hvis jeg kommer som patient til en kvindelig indhyllet læge og skal have en gynækologisk undersøgelse med al den seksualitet, mit underliv måtte emme af, så ville jeg føle mig betydeligt mere intimideret af hende end af en mandlig læge.

Vibeke Mannicke, Politiken

Hun mener ikke, at man kan føle sig sikker på at en læge med tørklæde vil yde kristne eller kvinder den optimale hjælp i alle situationer.

“Al den seksualitet, mit underliv måtte emme af”! Den lader vi lige stå for sig selv.

Og så ville jeg godt nok være fornærmet, hvis jeg var en muslimsk læge. Tænk at blive mistænkeliggjort i den grad, bare fordi jeg var muslim. I Vibeke Mannickes verden er der vist kun en person der duer, nemlig Vibeke Mannicke.

Hvordan er der nogen der kan tage den kvinde seriøst? Jeg forstår det simpelthen ikke.

Når fotografen er væk, smiler baby.

I dag har mig og Ellen haft besøg af en fotograf. Sådan en rigtig paparazzi – i hvert fald hvis man skal dømme efter den linse han havde på sit kamera. Jeg tror han kunne have set forskel på en han- og en hunmyg på 500 meters afstand.

Men han skulle i hvert fald tage billeder af os til næste nummer af LedSager, Gigtforeningens medlemsblad. Det udkommer i 75.000 eksemplarer og det er sådan lidt skræmmende at tænke på.

Ellen startede dagen med at storgrine til mig sådan som hun plejer, men da fotografen så kom stak hun i at skrige. Så enten skriger eller sover hun på samtlige billeder – og han tog mange. Rigtig mange.

Så det bliver spændende at se…

I dag har jeg været i mødregruppe for første gang. Og Ellen har holdt en dreng i hånden for første gang. :) De lå ved siden af hinanden i en sofa og pludselig kunne vi se at de lå og holdt hinanden i hånden. Og så er mit kamera ikke kommet endnu. ØV! Men hvor var de dog søde, de to små.

2 minutter af Ellens liv, 5 uger gammel

Der sker ikke så meget.

Natten til fredag oplevede vi for første gang en unge, der ikke gad sove. Klokken 4 fik hun noget at spise og så skulle der ellers bare ske noget. Møgunge!

Fredag var vi til min mormors 85 års fødselsdag i Thisted. Det var så hyggeligt at se alle de gamle mennesker være så glade for at få lov til at sidde med Ellen. Og Ellen opførte sig heldigvis eksemplarisk.

Fire generationer samlet.

I går var vi til min fætters børns 18 års fødselsdage. Heldigvis bor de lige på den anden side af Randers, så der var ikke så lang en køretur som til Thisted. For det var da godt nok varmt… Men en rigtig hyggelig dag med næsten hele familien samlet – vi savnede dig, Pia. Og Ellen blev endnu engang godt forkælet. Hun fik både et legetæppe, sengetøj, en spencernederdel og to par yndige trusser med flæser – hvis nu nederdelen skulle blæse op. :)

I dag skal jeg vist i haven og have sat nogle porrer ud. Nu er vejret vist ved at nærme sig noget hvor man tør plante noget i haven igen. Hvis jeg ellers kan få lov for Ellen. Hun er godt nok noget af de mest opmærksomhedskrævende i dag.

Hurra for mormor, der bliver 85 i dag. Hurra for Moster, der har fødselsdag i dag. Hurra for Dina, der har fødselsdag i dag. Og HURRA for mig, for jeg får et nyt kamera med posten tirsdag eller onsdag!

ØV! Vores kamera er gået i stykker. Det kan det simpelthen ikke være bekendt. Når man forsøger at tænde kameraet går linsen halvt ud og bliver siddende i den position. Hvis man prøver at slukke kameraet igen, går linsen ind og halvt ud igen. Den eneste måde vi har fundet at få linsen ind på, er at trykke på knappen for at se billeder. På den måde går linsen ind og man kan slukke kameraet.

Så nu skal det sendes ind til forhandleren og så må vi se hvad de kan gøre. Det er da ikke til at leve uden et kamera!

Så! Nu har vi også en kuglegrill. Den billigste fra Fakta og det er godt nok også noget ringe blik. Man skal i hvert fald passe på at man ikke skærer sig på luftindtaget. Men den virker. I hvert fald fik vi en glimrende skinkeculotte fra den i går. Og kullene gik også ud ved at lukke luftindtaget. Så helt elendig er den ikke.

Det ser da meget tilforladeligt ud, ikke?

Ellers gik dagen i går i haven. Der skulle luges lidt, spredes kompost og sættes kartofler. Jeg har simpelthen forspiret de kartofler helt perfekt, jorden er lun og luftig og iblandet god kompost. Så der bliver masser af gode kartofler til os.

Ren hygge

Siri har fået det meget bedre. Hun får nogle smertestillende piller og de har helt sikkert hjulpet. Nu opfører hun sig som den gode, gamle Siri. Vi håber virkelig at hun undgår at få problemer med nervebanerne og at pillerne kan holde hende smertedækket uden for mange bivirkninger. Men lige nu er hun glad.

Dyrlægen ville gerne have taget nogle billeder af ryggen og hofterne, så Siri blev lagt til at sove. Og det passede bestemt ikke damen. Hun måtte have dobbelt dosis, før hun ville give sig hen til Morpheus.

Jeg kørte ned for at handle og da jeg kom tilbage tog dyrlægen mig med ind for at se billederne. Og der var desværre ikke skyggen af tvivl: Siri har spondylose. Der er mindst tre hvirvler der er helt vokset sammen og et fjerde der er ved at vokse sammen. Det er desværre der hvor nervebanerne til bagbenene går. Så hvis det begynder at trykke på nerverne der, kan vi risikere at hun bliver lammet i benene.

Vi fik smertestillende piller med hjem til de næste tre uger og så skal vi snakkes ved om 10 dage om hvordan det går. Og jeg måtte endelig ringe hvis der var nogle spørgsmål eller jeg var i tvivl om noget.

Så vi er naturligvis meget kede af det. Jeg prøver at huske at mange hunde får et godt og langt liv med spondylose, men det er lidt svært.