Trines blog

Ellen vågnede i godt humør klokken 8 og jeg tog hende ind i sengen til mig. Så morgenammede vi lidt og puttede og moslede – en god måde at starte dagen på. Inden vi skulle ned i vuggestuen skulle vi have noget morgenmad. Man skal bare sige morgen mad til Ellen, så står hun ude ved køkkenskabet. Det er hendes job at sætte skåle, glas og skeer på bordet og det gør hun med stor glæde.

Og så gik turen i klapvogn ned til vuggestuen. Hun er meget glad for vuggestuen og løber ind hver morgen og går straks i gang med at lege. I dag løb hun nu ind i børnehaven, for deres puderum er større og sjovere end vuggestuen. Heldigvis kom Bente forbi og fangede hende og bar hende ind i vuggestuen for mig. De er rigtig søde til at hjælpe mig med de ting jeg har svært ved.

Gyngetur.

I dag skulle de sige farvel til en studerende og de havde fået flødeboller! Men Ellens kjole var lige så pæn som da jeg afleverede hende, så jeg ved ikke hvad de gør med de børn – måske er det en nudistinstitution?

Ellen har faktisk ikke haft sko på hele denne uge, jeg synes det er rigtig dejligt at de lader dem gå barfodede og at hun tit er møgbeskidt i ansigt, fødder og hænder. Den anden dag havde hun ikke spist ret meget af sin madpakke. Det var fordi de havde haft lyst til at lave mad over bål – herligt!

Da jeg hentede hende var hendes madkasse væk. Ganske frygteligt, for Ellen plejer at få en halv mad på vejen hjem. Men hun måtte nøjes med en gulerod der var tilbage fra eftermiddagskaffen. Eftermiddagskaffen er en frugtordning vi betaler 95 kroner om måneden for. Så er der gnavegulerødder hele dagen og så brød og frugt om eftermiddagen. Det kan f.eks. være minipizza’er og ananas eller pitabrød og banan. Det ser i hvert fald rigtig lækkert ud.

Men på vejen hjem kom vi forbi legepladsens gynge. Og så skulle der jo lige en gyngetur til. Hun elsker at gynge og kan næsten sige gynge nu.

Kartoffelopgravning.

Vel hjemme fik hun alt tøjet af og legede lidt i sit badebassin. Hun var meget nysgerrig da jeg skulle grave kartofler op, så hun fik lov til at hjælpe. Hun konkluderede at det var “ma'” og lagde hver enkelt kartoffel pænt over på bordet. :)

Nu er hun lige kommet med to legoklodser jeg skulle sætte sammen. Jeg sætter dem sammen og rækker hende dem, hvorefter hun prompte svarer: “Tak.” Det er første gang hun har sagt det. Men nu er det tid til at gå ned mod toget og hente Kåre og ind til ostehandleren efter noget hvid ost til aftensmaden.

Jeg har lige været ude for at vande og nippe alle mine blomster – og der er en hel del.

Mange forretninger er ikke ret gode til at vande og passe deres blomster, så de kommer hurtigt til at se ret døde ud. Forretningen sætter så prisen meget ned og jeg kan købe dem billigt. Så planter jeg dem ud, giver dem noget vand og noget gødning og så ser de meget hurtigt fantastiske ud. Nogle af de allermest taknemmelige er petuniaer. En lille bitte forskræmt petunia kan meget hurtigt blive stor og flot.

De klassiske røde og hvide petuniaer.

Jeg har plantet skiftevis røde og hvide petuniaer i to store altankasser, der står ved lamperne i indkørslen. Det ser rigtig godt ud.

Lilla petunia.

Rundt omkring i ampeller hænger der lilla og lillastribede petuniaer. Jeg har nemlig en tendens til at købe flere planter end vi har plads til. Det er sådan en lille fejl jeg har. :) Men hvis bare man husker at vande dem og fjerne de døde blomster, så har man et pragtfuldt blomsterflor hele sommeren.

Jeg tror samtlige skovflåter nord for Kongeåen har besluttet sig for at holde Sankt Hans i Ulstrup – nærmere betegnet i vores have.

Ellen havde fået lov til at hygge sig i sit badebassin og da hun kom hen til mig for at få et knus, var hun fyldt med små kravlende sorte pletter. Jeg kiggede ned af mig selv og mine ben var heller ikke ligefrem fri for pletter:

Skovflåtefest

Så mig af med tøjet også, Ellen havde ikke noget på, og så ind under bruseren og forsøge at skylle dem af. Det lykkedes næsten – der var kun tre der havde bidt sig fast i Ellen og jeg har ikke fundet nogle på mig selv endnu. Men mon ikke de er der, når jeg kommer til at se ordentligt efter.

Og så for at gøre det helt godt, så har vi fået fuglelopper. Eller det vil sige: Jeg har fået fuglelopper, så jeg klør over det hele.

Ellen er stadig ret syg, hun har sovet det meste af dagen, men den tid hun ikke har sovet har hun skreget. Så det har godt nok været hårdt at være Ellens forældre i dag. I morgen skal vi til bryllup, så der bliver det mor der får “fornøjelsen”.

Hun faldt bare i søvn.

Da Ellen var stået op omkring klokken 9 kom hun lige ind i sengen til mig for at putte og spise lidt. Hun faldt i søvn og sov videre et par timer.

En lille aftentur blev det til og der fik vi endelig lov at se husets nyeste beboere, nemlig det skovsspurvepar, der har bygget rede oppe på kvisten i gavlen. Når de flytter igen, så skal vi vist have stoppet hullet.

Hr. og fru Skovspurv.

Og nu vil jeg gå ud og få gjort et par bukser klar til Kåre. Mit forslag om et nudistbryllup faldt ikke helt i god jord, så vi må hellere tage noget tøj på. (Og jeg kan passe en kjole jeg ikke har brugt siden jeg havde den på til et bryllup i 2000!)

Vi var ved at lægge lidt fliser i køkkenhaven, da Kåre synes vi skulle tænde et lille, sygt bål. Det kunne vi da godt, men man kan da ikke have et bål der ikke bliver udnyttet, så det blev brugt til madlavning.

Opskrift: To hele kyllingelår smides i en gryde sammen med en liter vand med en teskefuld salt og tre-fire blade løvstikke og gryden hænges/sættes over bålet. Det står og hygger sig en times tid, måske halvanden, altså sådan småsimrende. Og husk nu at bål ikke behøver at være bavneblus for at kunne bruges til madlavning. Så tilsættes en stor porre, vi gravede den sidste fra sidste år op til formålet, ordnes og skæres i ca. 5 cm lange stykker, otte cherrytomater, jeg brugte fire røde og fire gule, to deciliter ris og lidt peber. Det koger med en tyve minutters tid og så er der aftensmad. Ikke noget kulinarisk mesterværk, men det smagte godt.

Det smagte bedre end det ser ud.

Problemet med bålmad er lidt, at man typisk kun kan have en gryde over ilden af gangen og jeg har endda kun en gryde, så det sætter sine begrænsninger. Men man kan jo have en rist nedenunder, så man kan stege noget af maden samtidig. Fordelen er at det er nemt at passe maden, samtidig med at man prøver at lægge fliser. I dag var det yderligere besværliggjort af at Ellen har været bundhysterisk, ulykkelig, pyldret, opmærksomhedskrævende etc. Det skyldes nok en blanding af feber og så en hård dag i går med start i vuggestue, kort middagslur og bryllup bagefter. Men nu er hun smidt i seng, så må vi se om hun er frisk i morgen.

Nogen blev gift.

Vi har været ude at købe tulipaner til haven i dag. På ægte hollandsk maner. En hollænder der bor lidt nede syd for Vellev (det ligger syd for Ulstrup) har nemlig plantet en masse tulipaner og påskeliljer bag sit hus og så kan man komme og købe dem man har lyst til. Påskeliljerne kan man kun plukke, men tulipanerne graver man op og tager løg og det hele med sig hjem. Påskeliljerne koster fra 10 kroner for 10 og der er mange slags at vælge mellem. Tulipanerne koster fra 25 kroner for 10 og der er endnu flere at vælge mellem.

Dem købte vi af.

I øjeblikket er der påskeliljer der blomstrer, men ikke rigtig nogle tulipaner. Nogen af dem er afblomstrede, men de fleste står med store knopper nu. Så jeg tror også vi skal derud senere på foråret. Der er gjort noget ud af at det skal være hyggeligt, der står f.eks. et stort havebord med buketter, så man kan sidde og nyde solen og synet af blomsterne. Fasankokken skræppede op ude på rapsmarken ved siden af, så man kan sikkert også være heldig at se ham.

Dobbelte påskeliljer.

Ellen fik straks en ny ven. Familien har nemlig en sort labradortæve, som synes at Ellen var sød og Ellen er meget glad for hunde, så de hyggede sig sammen.

Ellen med sin nye ven.

Men det kan godt anbefales at køre en tur denne vej, hvis man vil have tulipaner til haven – og der er nu visse fordele ved at kunne se hvordan de ser ud sådan i den virkelige verden. Adressen er Dejehøjvej 9, 8860 Ulstrup, men det ligger altså 5-6 kilometer syd for Ulstrup.

Ellen i tulipanerne.

Og på vejen hjem kunne vi lige lede efter en cache vi ikke fandt sidste gang vi kom forbi. Sådan en rigtig irriterende en. Men det lykkedes!

Så små kan de altså være.

Så er det ved at blive forår. Sidste år ærgede jeg mig flere gange over at jeg ikke havde fået gjort nok ved køkkenhaven, så jeg tænkte, at hvis jeg nu starter i god tid… I dag kastede jeg mig over hindbærrene. Der blev luget og sat stativ op, så de kan holde sig oprejst. Beddet er meget lille, men som de dog har skudt. Sidste år var de lige sat og var bare små skud, men i år skal vi nok få masser af hindbær.

Masser af hindbær!

Vi flyttede en rabarber sidste efterår og sådan nogle er som bekendt ret hårdføre, så både den der blev sat i jorden og den lille rodstump der røg i en krukke skyder som om de blev betalt for det. Så er der lagt an til hindbær-/rabarbergrød.

Rabarber.

Jeg har også gået og brokket mig lidt over at der ikke rigtig var nogle små påskeliljer på vej, men da jeg så var rundt og løfte lidt på bladene var der MASSER. Så vi skal bare lige en anelse længere hen så skal der nok blive flot og gult.

Den er altså mere end 25 cm i diameter.

Da vi i sin tid overtog huset, stod der en spand med georginknolde. Den tidligere ejer forklarede mig, at de skulle sættes i jorden, når der ikke mere var risiko for frost og graves op igen lige inden den første frost. Sidste år lykkedes det mig faktisk at få dem op til tiden, men jeg fik dem sat lidt for sent i år. Og så havde jeg kun nogle høje røde blomster. I år har jeg så købt en del mere. Både som knolde, men også som “færdige” blomster. Man kan få det hele ret billigt, når de er afblomstrede hos blomsterhandleren/planteskolen/købmanden. Men et par uger i jorden og lidt gødning, så er de rigtig pæne igen. Så længe man husker at gøde og vande dem og tager dem op inden frosten, så er de utroligt nemme at have med at gøre. Her er et par billeder af vores georginer: